Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport

Denne webside afspejler endnu ikke indholdet af Programguiden for Erasmus+ 2022. Men du kan downloade hele guiden som PDF på dit foretrukne sprog ved at klikke på ”Download” til højre på denne side.

Erhvervsekspertisecentre

Initiativet vedrørende erhvervsekspertisecentre fastlægger en bottom-up-tilgang til ekspertise, hvor erhvervsuddannelsesinstitutioner hurtigt kan at tilpasse udbuddet af færdigheder til skiftende økonomiske og sociale behov. Det har til formål at fremme tværnationale samarbejdsplatforme, som det ville være vanskeligt for isolerede medlemsstater at etablere, hvis der ikke fandtes incitamenter, teknisk støtte og gensidige læringsmuligheder på EU-plan.

Begrebet erhvervsekspertise er kendetegnet ved en holistisk tilgang med den lærende som omdrejningspunkt, hvor erhvervsuddannelse:

  • er en integreret del af færdighedsøkosystemer, som bidrager til regional udvikling, innovation, inklusion og intelligente specialiseringsstrategier
  • er en del af videntrekanter, som samarbejder tæt med andre uddannelsessektorer, forskere og erhvervslivet
  • giver de lærende mulighed for at erhverve sig faglige og centrale kompetencer gennem kvalitetsuddannelse, som hviler på kvalitetssikring, bygger på innovative former for partnerskaber med arbejdsmarkedet og understøttes af undervisningspersonalets løbende faglige udvikling, innovative og inkluderende pædagogiske metoder samt mobilitets- og internationaliseringsstrategier.

Aktionens mål

Denne aktion støtter den gradvise oprettelse og udvikling af europæiske platforme af erhvervsekspertisecentre, som bidrager til regional udvikling, innovation og intelligente specialiseringsstrategier samt til internationale samarbejdsplatforme.

Erhvervsekspertisecentre er aktive på to niveauer:

  1. på nationalt plan i en given lokal sammenhæng, hvor erhvervsekspertisecenter er tæt integreret i de lokale innovationsøkosystemer, og hvor de har forbindelser til det europæiske plan
  2. på tværnationalt plan gennem platforme af erhvervsekspertisecentre, som udgør referencepunkter i verdensklasse for erhvervsuddannelse ved at samle erhvervsekspertisecenter, der deler:
  • en fælles interesse i specifikke sektorer (f.eks. luftfart, e-mobilitet, grønne og cirkulære teknologier, IKT, sundhedspleje osv.) eller
  • innovative tilgange til håndtering af samfundsmæssige udfordringer (f.eks. klimaændringer, ressourceudtømning og -knaphed, digitalisering, kunstig intelligens, mål for bæredygtig udvikling, integration af migranter, opkvalificering af personer med et lavt kvalifikationsniveau osv.).

Platformene sigter mod "opadgående konvergens" for ekspertise inden for erhvervsuddannelse. Platformene vil være åbne for lande med veludviklede erhvervsekspertisesystemer og lande, der er i færd med at udvikle lignende tilgange, der har til formål at udnytte erhvervsuddannelsesinstitutioners fulde potentiale til at spille en proaktiv rolle med hensyn til at støtte vækst og innovation.

Erhvervsekspertisecenter henvender sig til organisationer, der udbyder erhvervsuddannelse på EQF-niveau 3-8, herunder sekundært niveau, postsekundært niveau og videregående niveau (f.eks. naturvidenskabelige universiteter, polytekniske institutter osv.).

Ansøgningerne må dog ikke kun omfatte aktiviteter, der er henvendt til studerende på videregående uddannelser. Ansøgninger, der fokuserer på erhvervsuddannelse på videregående niveau (EQF-niveau 6-8), skal omfatte mindst ét andet erhvervsuddannelsesniveau (EQF-niveau 3-5) og en stærk arbejdsbaseret læringskomponent[1].

Kriterier for tilskudsberettigelse

For at komme i betragtning til Erasmus+-tilskud skal projektforslag vedrørende erhvervsekspertisecentre opfylde følgende kriterier:

Hvem kan ansøge?

Enhver deltagende organisation, der er lovligt etableret i et programland, kan være ansøger. Den pågældende organisation ansøger på vegne af samtlige deltagende organisationer, der er involveret i projektet.

Hvilke typer organisationer kan deltage i projektet?

Enhver offentlig eller privat organisation, der er aktiv inden for erhvervsuddannelse eller i erhvervslivet og er lovligt etableret i et programland eller et partnerland (se afsnittet "Tilskudsberettigede lande" i denne guides i del A), kan deltage som fuldgyldig partner, tilknyttet enhed eller associeret partner.

Der kan f.eks. være tale om (ikke-udtømmende liste):

  • udbydere af erhvervsuddannelse
  • virksomheder eller brancheorganisationer
  • nationale/regionale kvalifikationsmyndigheder
  • forskningsinstitutter
  • innovationsagenturer
  • regionale udviklingsmyndigheder.

Antal deltagende organisationer og deres profil

Partnerskabet skal omfatte mindst otte fuldgyldige partnere fra mindst fire Erasmus+-programlande (herunder mindst to EU-medlemsstater) og involvere:

a) mindst én virksomhed eller brancheorganisation og

b) mindst én erhvervsuddannelsesudbyder (på sekundært niveau og/eller videregående niveau).

Partnerskabets videre sammensætning bør afspejle forslagets særlige karakter.

Projektets varighed

4 år

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA).

Indkaldelsens ID: ERASMUS-EDU-2021-PEX-COVE

Hvornår ansøger man?

Ansøgere skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 7. september kl. 17 (Bruxellestid).

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides i del C.

Igangsætning af et projekt

Erhvervsekspertisecentre er kendetegnet ved en systemisk tilgang. De forventes at gå langt videre end blot at levere erhvervsuddannelse af høj kvalitet. Kendetegnene ved tværnationale samarbejdsplatforme omfatter aktiviteter, der er grupperet under følgende tre klynger:

  1. Undervisning og læring hvor mennesker gives mulighed for at tilegne sig færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet, baseret på livslang læring, og der udvikles elevcentrerede undervisnings- og læringsmetoder, herunder fjernundervisning, og elevcentreret tværnational erhvervsuddannelse (undervisningsplaner og/eller kvalifikationer), som fremmer mobiliteten (herunder virtuel mobilitet) for lærende og personale og anerkendelsen på regionalt og/eller nationalt plan.
  2. Samarbejde og partnerskaber som bl.a. bidrager til at skabe og formidle ny viden i partnerskab med andre interessenter, og hvor der etableres partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om lærlingeuddannelser, praktikophold, deling af udstyr, herunder ressourcer til fjernundervisning, udveksling af personale og undervisere mellem virksomheder og erhvervsuddannelsescentre osv.
  3. Forvaltning og finansiering hvor der sikres effektiv forvaltning på alle niveauer med inddragelse af relevante interessenter, og hvor der gøres fuld brug af EU's finansielle instrumenter og fonde.

En ikke-udtømmende liste over aktiviteter, der kan gennemføres inden for hver klynge, findes i ansøgningsskemaet.

De aktiviteter, der foreslås i projektansøgningerne, bør skabe merværdi og have en direkte indvirkning på opnåelsen af projektresultaterne.

Projektet kan omfatte relevante projektleverancer, der vedrører:

  • mindst tre af de aktiviteter, der er anført i ansøgningsskemaet under klynge 1 — Undervisning og læring
  • mindst tre af de aktiviteter, der er anført i ansøgningsskemaet under klynge 2 — Samarbejde og partnerskaber, og
  • mindst to af de aktiviteter, der er anført i ansøgningsskemaet under klynge 3 — Forvaltning og finansiering.

Ansøgeren kan medtage aktiviteter, der ikke er anført under de tre ovennævnte klynger. Det skal påvises, at disse aktiviteter er særligt velegnede til at opfylde indkaldelsens mål og de identificerede behov, og de skal vurderes og fremlægges som en del af et sammenhængende sæt aktiviteter.

Det er ikke hensigten, at erhvervsekspertisecentre skal etablere nye erhvervsuddannelsesinstitutioner og -infrastruktur fra bunden (men det kan de gøre), men at de i stedet skal samle lokale/regionale partnere, f.eks. udbydere af erhvervsuddannelse og efteruddannelse, videregående uddannelsesinstitutioner, herunder naturvidenskabelige universiteter, polytekniske institutter, forskningsinstitutioner, virksomheder, handelskamre, arbejdsmarkedets parter, nationale og regionale myndigheder og udviklingsagenturer, offentlige arbejdsformidlinger osv.

Projekterne skal anvende instrumenter og værktøjer, der dækker hele EU[2], når det er relevant.

Som led i projekterne skal der udformes en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning. Denne plan baseres på holdbare partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og centrale interessenter i erhvervslivet på det mest hensigtsmæssige niveau. Den skal bl.a. kortlægge de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed. Den skal også sikre den fornødne synlighed og brede formidling af platformenes arbejde, herunder på EU-plan og nationalt politisk plan, og indeholde oplysninger om, hvordan udrulningen vil blive gennemført på europæisk, nationalt og/eller regionalt plan med relevante partnere. I handlingsplanen angives det også, hvordan EU's finansieringsmuligheder (f.eks. de europæiske strukturfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Erasmus+, COSME og sektorprogrammer) og national og regional finansiering (samt privat finansiering) kan understøtte projektets udrulning. Dette bør ske under hensyntagen til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering.

Forventet virkning

Den gradvise oprettelse og udvikling af europæiske platforme af erhvervsekspertisecentre forventes at gøre erhvervsuddannelse mere attraktiv og sikre, at den er i forreste linje, når det drejer sig om at finde løsninger på de udfordringer, der følger af de hurtige ændringer i behovene for færdigheder.

Ved at udgøre en vigtig del af "videntrekanten" — det tætte samarbejde mellem virksomheder, uddannelse og forskning — og ved at spille en grundlæggende rolle med hensyn til at tilvejebringe de færdigheder, der kræves for at støtte innovation og intelligent specialisering, forventes erhvervsekspertisecentrene at sikre færdigheder og kompetencer af høj kvalitet, som fører til kvalitetsbeskæftigelse og jobmuligheder, der kan opfylde en innovativ, inkluderende og bæredygtig økonomis behov. Denne tilgang forventes at bane vej for, at erhvervsuddannelse kan indgå i en mere omfattende og inkluderende konceptualisering af udbuddet af færdigheder, herunder inden for innovation, pædagogik, social retfærdighed, livslang læring, tværfaglige færdigheder, organisatorisk og vedvarende faglig læring og samfundsbehov.

Ved at være fast forankret i regionale/lokale sammenhænge og samtidig operere på tværnationalt plan vil erhvervsekspertisecentrene danne stærke og varige partnerskaber mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhvervslivet på nationalt og tværnationalt plan. De vil derved sikre, at udbuddet af færdigheder fortsat er relevant, og nå resultater, der ville være vanskelige at nå uden videndeling og vedvarende samarbejde.

Gennem bred formidling af projektresultater på tværnationalt, nationalt og/eller regionalt plan og udvikling af en langsigtet handlingsplan for den progressive udrulning af projektleverancer under hensyn til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering forventes individuelle projekter at engagere relevante interessenter i og uden for de deltagende organisationer og at sikre en varig virkning efter projektets levetid.

Tildelingskriterier

Der anvendes følgende tildelingskriterier:

Projektets relevans

(højst 35 point)

  • Forbindelse til politikker: Forslaget etablerer og udvikler en tværnational samarbejdsplatform for erhvervsekspertisecentre med det formål at fremme ekspertise inden for erhvervsuddannelse. Det forklarer, hvordan det vil bidrage til at nå målene for de politiske prioriteter, der er omhandlet i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed[3] og Osnabrückerklæringen[4].
  • Sammenhæng: Det omfang, hvori forslaget er baseret på en passende behovsanalyse, og målene er klart definerede, realistiske og relaterer sig til spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer og for aktionen.
  • Innovation: Forslaget benytter de nyeste metoder og teknikker og fører til innovative resultater og løsninger for dets område generelt eller for den geografiske sammenhæng, hvori projektet gennemføres (f.eks. indhold, opnået output, anvendte arbejdsmetoder, involverede organisationer og personer eller målgrupper).
  • Regional dimension: Forslaget dokumenterer, at det er integreret i og bidrager til den regionale udvikling, innovation og strategier for intelligent specialisering baseret på kortlægningen af lokale/regionale behov og udfordringer.
  • Samarbejde og partnerskaber: Det omfang, hvori forslaget er egnet til at etablere et stærkt og varigt forhold mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhvervslivet (evt. repræsenteret af handelskamre eller sammenslutninger) på både lokalt og tværnationalt plan, hvor interaktionerne er gensidige og fordelagtige for begge parter.
  • Europæisk merværdi: Forslaget dokumenterer klart den merværdi, der vil blive skabt på individuelt plan (den lærende og/eller personalet) og på institutionelt og systemisk plan gennem resultater, der ikke kan opnås af partnerne uden at deltage i europæisk samarbejde.
  • Internationalisering: Forslaget dokumenterer dets bidrag til den internationale dimension af ekspertise på erhvervsuddannelsesområdet, herunder udvikling af strategier til fremme af tværnational mobilitet og bæredygtige partnerskaber inden for erhvervsuddannelse.
  • Digitale færdigheder: Det omfang, hvori forslaget omfatter aktiviteter vedrørende udviklingen af digitale færdigheder (f.eks. foregribelse af behov for færdigheder, innovative undervisningsplaner og -metoder, vejledning osv.).
  • Grønne færdigheder: Det omfang, hvori forslaget omfatter aktiviteter (f.eks. foregribelse af behov for færdigheder, innovative undervisningsplaner og -metoder, vejledning osv.) vedrørende overgangen til en cirkulær og grønnere økonomi.
  • Den sociale dimension: Forslaget omfatter et horisontalt element, der går på tværs af de forskellige aktioner, vedrørende mangfoldighed og fremme af fælles værdier, lighed, herunder mellem kønnene, og ikkeforskelsbehandling og social inklusion, herunder for personer med særlige behov/færre muligheder.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse

(højst 25 point)

  • Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene, aktiviteterne og det foreslåede budget. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter og tjenester, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater. Det omfatter hensigtsmæssige faser til forberedelse, gennemførelse, overvågning, udnyttelse, evaluering og formidling.
  • Metode: Kvaliteten og gennemførligheden af den foreslåede metode og denne metodes hensigtsmæssighed med hensyn til at frembringe de forventede resultater
  • Forvaltning: Der er planlagt velfungerende forvaltningsordninger. Tidsplanerne, tilrettelæggelsen, opgaverne og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske. I forslaget tildeles passende midler til de enkelte aktiviteter. Der fastlægges et klart sæt nøgleresultatindikatorer og en tidsplan for deres vurdering og resultater.
  • Budget: Der er afsat tilstrækkelige ressourcer i budgettet til en vellykket gennemførelse af projektet, og budgettet er hverken for højt eller for lavt sat.
  • Arbejdsplan: Arbejdsplanens kvalitet og effektivitet, herunder i hvilket omfang de ressourcer, der er tildelt arbejdspakkerne, er i overensstemmelse med deres mål og leverancer.
  • Finansiel og kvalitetsmæssig kontrol: Kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetssikring, peerevalueringer, benchmarking osv.) og kvalitetsindikatorer sikrer, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet og omkostningseffektiv. Udfordringer/risici i forbindelse med projektet er klart identificeret, og der er truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Der er planlagt ekspertevalueringer som en integreret del af projektet. Disse processer omfatter en uafhængig ekstern evaluering midtvejs og ved projektets afslutning.
  • Hvis projektet omfatter mobilitetsaktiviteter (for lærende og/eller personale):
  • Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne
  • I hvor høj grad de pågældende aktiviteter stemmer overens med projektets målsætninger og omfatter det rette antal deltagere
  • Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltageres undervisningsresultater i overensstemmelse med europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne

(højst 20 point)

  • Sammensætning: Projektet omfatter en passende sammensætning af supplerende deltagende organisationer med den profil, erfaring og ekspertise, der er nødvendig for vellykket levering af alle aspekter af projektet.
  • Opadgående konvergens: Det omfang, hvori partnerskabet samler organisationer, der er aktive inden for erhvervsuddannelse eller i erhvervslivet, som befinder sig på forskellige trin i udviklingen af tilgange til erhvervsekspertise, og understøtter glidende og effektiv udveksling af ekspertise og viden mellem disse partnere.
  • Geografisk dimension: Det omfang, hvori partnerskabet omfatter relevante partnere fra forskellige geografiske områder, det omfang, hvori ansøgeren har begrundet partnerskabets geografiske sammensætning og dokumenteret sammensætningens relevans for opfyldelsen af erhvervsekspertisecentrets mål, samt det omfang, hvori partnerskabet omfatter en bred vifte af relevante aktører på lokalt og regionalt niveau.
  • Inddragelse af partnerlande: Hvis det er relevant, kan inddragelsen af deltagende organisationer fra partnerlande tilføre afgørende merværdi til projektet.
  • Engagement: Koordinatoren udviser ledelse og koordination af høj kvalitet, kapacitet til at koordinere tværnationale netværk og lederskab i et komplekst miljø. Fordelingen af ansvarsområder og opgaver er klar og hensigtsmæssig og viser alle de deltagende organisationers engagement og aktive bidrag i forhold til deres specifikke ekspertise og kapacitet.
  • Samarbejde: Der foreslås en effektiv mekanisme til at sikre god koordinering, beslutningstagning og kommunikation mellem de deltagende organisationer, deltagerne eller andre interessenter.

Virkning

(højst 20 point)

  • Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan projektets resultater vil blive brugt af partnerne og af andre interessenter. Det indeholder metoder til måling af udnyttelsen i projektets levetid og efterfølgende
  • Formidling: Forslaget indeholder en klar plan for formidling af resultater samt passende mål, aktiviteter, tidsplaner, værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til interessenter, politikere, vejledere, virksomheder, unge lærende osv. under og efter projektets levetid. Forslaget angiver også, hvilke partnere der vil være ansvarlige for formidlingen.
  • Virkning: Forslaget påviser den potentielle virkning af projektet:
  • på deltagere og deltagende organisationer i og efter projektets levetid
  • på andre end de organisationer og personer, der deltager direkte i projektet, på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk niveau.

Forslaget indeholder foranstaltninger samt klart definerede mål og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt).

  • Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan erhvervsekspertisecentret vil blive etableret og videreudviklet. I forslaget angives det, hvordan en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning vil blive udformet. Denne plan baseres på holdbare partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og centrale interessenter i erhvervslivet på det mest hensigtsmæssige niveau. Den skal bl.a. kortlægge de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed, herunder information om de finansielle ressourcer (europæiske, nationale og private), med henblik på at sikre, at de opnåede resultater og fordele vil være bæredygtige på lang sigt.

For at komme i betragtning til finansiering skal ansøgningerne opnå mindst 70 point (ud af i alt 100 point), idet der også tages hensyn til det nødvendige antal point for hvert af de fire tildelingskriterier: mindst 18 point for kategorien "projektets relevans", mindst 13 point for kategorien "kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse" og mindst 11 point for kategorierne "kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne" og "virkning". I tilfælde af lighed prioriteres projekter, der opnår den højeste score under kriteriet "projektets relevans" og derefter "virkning".

Generelt og inden for rammerne af de eksisterende nationale og europæiske retlige rammer bør resultaterne gøres tilgængelige som åbne uddannelsesressourcer og på relevante faglige, sektorspecifikke eller kompetente myndigheders platforme. Forslaget beskriver, hvordan data, materialer, dokumenter, audiovisuelt indhold og aktiviteter på sociale medier, der er produceret, vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Denne aktion følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til den aktion, som ansøgeren har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter det faste beløb for hvert tilskud på grundlag af forslaget, vurderingsresultatet, finansieringssatserne og det maksimale tilskudsbeløb, der er anført i indkaldelsen.

Det maksimale EU-tilskud pr. projekt er 4 mio. EUR.

Hvordan fastsættes projektets faste beløb?

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende:

  1. Tilskudsmodtageren eller -modtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "forberedelse og gennemførelse af mobilitet", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring" osv.).
  2. Forslaget skal beskrive de aktiviteter, der er omfattet af hver arbejdspakke.
  3. Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af det faste beløb, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed)
  4. De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene vurderes efter standardprocedurerne for vurdering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og aktionens forventede virkning, kvalitet og effektivitet.

Efter vurderingen af forslaget fastsætter den anvisningsberettigede det faste beløb under hensyntagen til resultaterne af den gennemførte vurdering. Det faste beløb begrænses til højst 80 % af det anslåede budget, som er fastsat efter vurderingen.

Tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb, finansieringssats, samlede støtteberettigede omkostninger osv.) fastsættes i tilskudsaftalen.

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Finansieringsordningen vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opfyldelsen af målbare mål.

Flere oplysninger kan findes i den modeltilskudsaftale, der findes på Kommissionens Funding & Tender Opportunities-portal (FTOP).

  1. Ifølge Cedefop henviser arbejdsbaseret læring til viden og færdigheder, der er erhvervet ved at udføre — og reflektere over — opgaver i en erhvervsmæssig sammenhæng, enten på en arbejdsplads [...] eller på en erhvervsuddannelsesinstitution. For grundlæggende erhvervsuddannelse kan der ifølge Kommissionens rapport fra 2013 (Work-based learning in Europe: Practices and Policy pointers) defineres tre former for arbejdsbaseret læring: 1) vekselordninger eller lærlingeuddannelser, der også kaldes det "tosporede system", 2) arbejdsbaseret læring gennem skolebaseret erhvervsuddannelse, som omfatter praktikperioder på arbejdspladser, og 3) arbejdsbaseret læring, der er integreret i et skolebaseret program med laboratorier, værksteder, køkkener eller restauranter på stedet eller gennem junior- eller øvelsesvirksomheder, simuleringer eller projektopgaver fra virkelige virksomheder/industrier.

    For erhvervsuddannelsesudtryk, der omfatter arbejdsbaseret læring, henvises der til den officielle publikation fra Cedefop:

    https://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/4117.

  2. F.eks. EQF, EQAVET, Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser, Rådets henstilling om nøglekompetencer osv.

  3. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=uriserv:OJ.C_.2020.417.01 0001.01.DAN.

  4. https://www.cedefop.europa.eu/files/osnabrueck_declaration_eu2020.pdf.

.foot {font-size: 0.8em; margin-left: 2.5em; border-top: 1px solid black;} table, td, tr{border: 1px solid black; cellpadding="1"; cellspacing="1";}