Gennemførelsen af tilgange med fokus på erhvervsekspertise står højt på den politiske dagsorden for færdigheder og erhvervsuddannelse over alt i EU. Den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde, Rådets henstilling om erhvervsuddannelse fra 2020¹ samt Osnabrückerklæringen² indeholder alle meget klare henvisninger til erhvervsekspertise som drivkraft for reformer i erhvervsuddannelsessektoren.

Initiativet vedrørende erhvervsekspertisecentre har til formål at reagere på denne politiske prioritet ved at støtte for reformer i erhvervsuddannelsessektoren, sikre færdigheder og kompetencer af høj kvalitet, som fører til beskæftigelse af høj kvalitet og karrieremuligheder, og opfylder behovene i en innovativ og bæredygtig økonomi³ . Initiativet vedrørende erhvervsekspertisecentre støtter også gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, den nye digitale strategi, meddelelsen om tiltrækning af færdigheder og talent og de nye strategier for industrien og for små og mellemstore virksomheder, idet færdigheder er afgørende for deres succes.

Erhvervsekspertisecentre arbejder i en given lokal sammenhæng, hvor de skaber færdighedsøkosystemer, som bidrager til innovation, regional udvikling og social inklusion, samtidig med at de samarbejder med erhvervsekspertisecentre i andre lande gennem internationale samarbejdsnetværk. De etablerer en bottom up-tilgang til erhvervsekspertise, som inddrager et bredt spektrum af lokale interessenter og sætter erhvervsuddannelsesinstitutioner i stand til hurtigt at tilpasse udbuddet af færdigheder til skiftende økonomiske og sociale behov.

De tilbyder grunduddannelse til unge og videreuddannelse og omskoling af voksne gennem fleksible og aktuelle uddannelsestilbud, der opfylder behovene på et dynamisk arbejdsmarked, og som har fokus på den grønne og den digitale omstilling. De fungerer som katalysatorer for lokal erhvervsudvikling og -innovation ved at arbejde tæt sammen med virksomheder (navnlig SMV'er) om projekter med anvendt forskning, etablering af viden- og innovationsknudepunkter samt støtte de lærendes iværksætterinitiativer.

Netværkene sigter mod "opadgående konvergens" for ekspertise inden for erhvervsuddannelse. De vil være åbne for lande med veludviklede erhvervsekspertisesystemer og lande, der er i færd med at udvikle lignende tilgange, der har til formål at udnytte erhvervsuddannelsesinstitutioners fulde potentiale til at spille en proaktiv rolle med hensyn til at støtte vækst og innovation.

Dette initiativ tilfører en "europæisk dimension" til erhvervsekspertise ved at støtte gennemførelsen af EU's erhvervsuddannelsespolitik og -foranstaltninger, der er aftalt med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og udbydere af erhvervsuddannelse.

Begrebet erhvervsekspertise er kendetegnet ved en holistisk tilgang med den lærende som omdrejningspunkt, hvor erhvervsuddannelse:

• er en integreret del af færdighedsøkosystemer⁴ , som bidrager til regional udvikling⁵ , innovation⁶ , intelligent specialisering⁷ og klyngestrategier⁸ samt til specifikke værdikæder og industrielle økosystemer
• er en del af videntrekanter⁹ , som samarbejder tæt med andre uddannelsessektorer, det videnskabelige samfund og erhvervslivet 
• giver de lærende mulighed for at erhverve sig faglige (jobspecifikke) og nøglekompetencer¹⁰ gennem kvalitetsuddannelse, som hviler på kvalitetssikring
• etablerer innovative former for partnerskaber¹¹ med arbejdsmarkedet og understøttes af undervisningspersonalets løbende faglige udvikling, innovative og inkluderende pædagogiske metoder, mobilitet for lærende og personale og internationaliseringsstrategier for erhvervsuddannelse.

Tiltagets mål

Dette tiltag støtter den gradvise oprettelse og udvikling af internationale samarbejdsnetværk mellem erhvervsekspertisecentre.

Erhvervsekspertisecentre er aktive på to niveauer:

1. på nationalt niveau, hvor de involverer et bredt spektrum af lokale interessenter og skaber færdighedsøkosystemer, som bidrager til lokal innovation, regional udvikling og social inklusion, samtidig med at de samarbejder med erhvervsekspertisecentre i andre lande gennem internationale samarbejdsnetværk
2. på internationalt niveau, hvor de samler erhvervsekspertisecentre, der har en fælles interesse i:

• specifikke sektorer¹² eller industrielle økosystemer¹³
• innovative tilgange til håndtering af økonomiske og samfundsmæssige udfordringer (f.eks. klimaforandringer, digitalisering, kunstig intelligens, mål for bæredygtig udvikling¹⁴ , integration af migranter og dårligt stillede grupper, opkvalificering af personer med et lavt kvalifikationsniveau osv.), eller
• innovative tilgange til at øge de eksisterende erhvervsekspertisecentres rækkevidde, kvalitet og effektivitet.

Netværkene vil samle eksisterende erhvervsekspertisecentre eller udvikle modellen for erhvervsekspertise ved at skabe kontakt mellem partnere fra forskellige lande, som ønsker at udvikle erhvervsekspertise i deres lokale kontekst gennem internationalt samarbejde. De kan f.eks. bidrage til leveringsfasen af det nye europæiske Bauhaus-initiativ ved at samarbejde med de lokalsamfund, der er involveret i de lokale omstillinger, der støttes af initiativet.

Erhvervsekspertisecentre kan være eksisterende erhvervsskoler/udbydere, der stræber efter at opnå topkvalitet ved at deltage i de aktiviteter, der foreslås i dette europæiske initiativ. De kan også være nyoprettede centre, som har til formål at udbyde uddannelsestilbud og -tjenester af høj kvalitet, som imødekommer arbejdsmarkedets behov.

Erhvervsekspertisecentrene når deres mål ved at samle og arbejde tæt sammen med en række lokale/regionale partnere, f.eks. udbydere af erhvervsuddannelse og efteruddannelse, videregående uddannelsesinstitutioner, herunder naturvidenskabelige universiteter, polytekniske institutter, forskningsinstitutioner, virksomheder, andre arbejdsgivere, handelskamre, arbejdsmarkedets parter, nationale og regionale myndigheder og udviklingsagenturer, offentlige arbejdsformidlinger, kvalifikationsmyndigheder, organisationer for social inklusion og reintegration osv.

Denne indkaldelse vil således støtte projekter, der samler lokale eller regionale partnere fra forskellige lande, og som udvikler en række aktiviteter fordelt i tre klynger: 1) undervisning og læring, 2) samarbejde og partnerskaber og 3) forvaltning og finansiering.

Erhvervsekspertisecentrene skal anvende instrumenter og værktøjer¹⁵ , der dækker hele EU, når det er relevant.

Som led i projekterne skal der udformes en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning. Denne plan baseres på holdbare partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og centrale interessenter på arbejdsmarkedet på det mest hensigtsmæssige niveau. Den skal bl.a. kortlægge de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed.

Den skal også sikre den fornødne synlighed og brede formidling af det arbejde, der udføres af netværk af erhvervsekspertisecentre, herunder på EU-plan og nationalt politisk plan, og indeholde oplysninger om, hvordan udrulningen vil blive gennemført på europæisk, nationalt og/eller regionalt plan med relevante partnere. I handlingsplanen angives det også, hvordan EU's finansieringsmuligheder og national og regional finansiering (samt privat finansiering) kan understøtte projektets udrulning.

Se listen over erhvervsekspertisecentre, der allerede har modtaget støtte, på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP). Faktablade om de finansierede projekter findes også på webstedet for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion¹⁶ .

Kriterier for tilskudsberettigelse

For at komme i betragtning til Erasmus+-tilskud skal projektforslag vedrørende erhvervsekspertisecentre opfylde følgende kriterier:

Tilskudsberettigede deltagende organisationer (Hvem kan ansøge?)

For at være tilskudsberettigede skal ansøgerne (tilskudsmodtagere og eventuelle tilknyttede enheder):

• være juridiske enheder (offentlige eller private organer)
• være etableret i et af de tilskudsberettigede lande, dvs. en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet
• være aktive inden for erhvervsuddannelse eller i erhvervslivet.
• Organisationer, der er aktive inden for erhvervsuddannelse eller i erhvervslivet, fra tredjelande, som ikke er associeret med programmet, kan også deltage — som tilskudsmodtager, tilknyttet enhed eller associeret partner — men ikke som koordinator.

Undtagelse: Organisationer fra Belarus (region 2) og Rusland (region 4) er ikke berettigede til at deltage i dette tiltag.

Deltagende organisationer kan bl.a. være (ikke-udtømmende liste):

• udbydere af erhvervsuddannelse
• organisationer, der repræsenterer udbydere af erhvervsuddannelse
• brancheorganisationer, der repræsenterer virksomheder, erhvervsgrene eller andre arbejdsgivere
• nationale/regionale kvalifikationsmyndigheder
• forskningsinstitutter
• innovationsagenturer
• regionale udviklingsmyndigheder.
• internationale organisationer, der er aktive på erhvervsuddannelsesområdet.

Konsortiets sammensætning (Antal deltagende organisationer og deres profil)

Partnerskabet skal omfatte mindst otte ansøgere (tilskudsmodtagere) fra mindst fire EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.

Hver EU-medlemsstat eller hvert tredjelande, der er associeret med programmet, skal medtage:

1. mindst én virksomheds-, arbejdsgiver eller brancheorganisation og
2. mindst én erhvervsuddannelsesudbyder (på sekundært niveau og/eller videregående niveau).

Tilknyttede enheder og associerede partnere tæller ikke i denne minimumskonfiguration af konsortiet. De kan ikke være den koordinerende organisation.

Den koordinerende organisation skal være etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.

Organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, kan også deltage som tilskudsmodtagere eller tilknyttede enheder, hvis det dokumenteres, at deres deltagelse tilfører projektet væsentlig merværdi. De kan også deltage som associerede partnere.

Tilskudsberettigede aktiviteter

Ansøgeren skal beskæftige sig med tre aktivitetsklynger (og give nærmere oplysninger om de konkrete tiltag og projektleverancer). For hver klynge skal der vælges et minimumsantal aktiviteter fra nedenstående liste:

• mindst fire aktiviteter anført i klynge 1 — undervisning og læring
• mindst tre aktiviteter anført i klynge 2 — samarbejde og partnerskaber og
• mindst to aktiviteter anført i klynge 3 — forvaltning og finansiering.

Klyngerne er beskrevet nedenfor i afsnittet "Planlægning af et projekt".

Erhvervsuddannelsesaktiviteter på EQF-niveau 3-8, herunder sekundært niveau, postsekundært niveau og videregående niveau (f.eks. naturvidenskabelige universiteter, polytekniske institutter osv.), er tilskudsberettigede. Ansøgninger må dog ikke kun omfatte aktiviteter, der er henvendt til studerende på videregående uddannelser. Ansøgninger, der fokuserer på erhvervsuddannelse på videregående niveau (EQF 6-8), skal omfatte mindst ét andet erhvervsuddannelsesniveau (EQF-niveau 3-5) og en stærk arbejdsbaseret læringskomponent.

Geografisk placering (sted for aktiviteterne)

Aktiviteterne skal finde sted i et tilskudsberettiget land (se denne guides del A).

Projektets varighed:

Projekterne skal normalt vare 48 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring af tilskudsaftalen).

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA) via Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).

Indkaldelsens ID: ERASMUS-EDU-2024-PEX-COVE

Inden ansøgningen indgives, henvises der til de relevante ofte stillede spørgsmål på FTOP.

Hvornår ansøger man?

Ansøgere skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 7. maj kl. 17.00.00 (Bruxellestid).

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

Planlægning af et projekt

Erhvervsekspertisecentre er kendetegnet ved en systemisk tilgang, hvor erhvervsuddannelsesinstitutioner aktivt bidrager til at skabe "færdighedsøkosystemer" sammen med et bredt spektrum af andre lokale/regionale partnere. Disse centre forventes at gå langt videre end blot at levere erhvervsuddannelse af høj kvalitet.

Nedenfor præsenteres en liste over aktiviteter, der typisk udbydes af erhvervsekspertisecentre. Projekterne vil nå deres mål baseret på en kombination af disse aktiviteter (punkterne er vejledende eksempler på mulige tiltag under hver aktivitet)¹⁷

Beskrivelse af klynger:

Klynge 1 — Undervisning og læring

Aktivitet 1. Her gives mennesker mulighed for at tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante færdigheder.

• Fremtidige behov for færdigheder foregribes ved brug af effektive midler til hurtigt at identificere skiftende behov på arbejdsmarkedet¹⁸ og matche udbuddet af færdigheder med jobmuligheder, også under hensyntagen til det arbejde, der udføres inden for rammerne af sektorplanen¹⁹ , hvor det er relevant og muligt
• Der fokuseres på både tekniske færdigheder og nøglekompetencer²⁰ .
• Der medtages de færdigheder, der er nødvendige for den grønne og den  digitale omstilling²¹

Aktivitet 2. Der benyttes en tilgang baseret på livslang læring og inklusion til erhvervsuddannelse.

• Der tilbydes læringsmuligheder til alle i alle aldre og uanset socioøkonomisk baggrund²² .
• Tilbud om erhvervsmæssig grunduddannelse kombineres med tilbud om videreuddannelse med henblik på opkvalificering og omskoling, som tager udgangspunkt i indsamlet viden om færdigheder²³ .
• Der tilbydes erhvervsuddannelsesprogrammet på højere niveau med fleksible overgange og samarbejdsmekanismer mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelsesinstitutioner²⁴

Aktivitet 3. Der udvikles undervisningsplaner og kvalifikationer for erhvervsuddannelser, som giver mulighed for fleksibilitet og individuel gennemførelse.

• Der udvikles individuelle læringsplaner²⁵ eller -forløb til hver lærende²⁶ , herunder voksne.
• International mobilitet for lærende²⁷ integreres i læseplanerne, idet der også sikres validering og anerkendelse af læringsresultater, der er opnået i udlandet.
• Der udformes kvalifikationer, der integrerer både skolebaserede og arbejdsbaserede læringskomponenter²⁸ .
• Der udvikles europæiske kerneprofiler inden for erhvervsuddannelse²⁹ , som bidrager til mobiliteten for lærende og arbejdstagere, og som sikrer anerkendelse samt gennemsigtighed, forståelse og overførbarhed af læringsresultater³⁰ .
• Der udvikles og/ellers anvendes mikroeksamensbeviser³¹ for at anerkende resultatet af korte læringsmuligheder tilpasset et samfund og et arbejdsmarked i hastig forandring.
• Der anvendes europæiske digitale ID'er for læring, som gør det muligt at autentificere, validere og anerkende eksamensbeviser af enhver størrelse, art eller form.

Aktivitet 4. Der udvikles innovative undervisnings- og læringsmaterialer og -metoder, der er centreret om de lærende.

• Der anvendes tværfaglig, projektbaseret, kompetencebaseret læring, "læringsfabrikker", makerspaces³² og positiv uddannelse³³ .
• Der anvendes europæiske kompetencerammer³⁴ og afledte værktøjer (f.eks. DigComp³⁵ , EntreComp³⁶ , FreenComp, LifeComp³⁷ , GreenComp³⁸ , SELFIE WBL³⁹ ), Test dine digitale færdigheder⁴⁰ og det europæiske certifikat for digitale færdigheder⁴¹
• Der anvendes innovativt undervisningsudstyr og digitale teknologier såsom MOOC'er, simulatorer, virtuel og udvidet virkelighed samt kunstig intelligens til både skolebaseret og arbejdsbaseret læring.
• Ekspertise blandt lærende⁴² fremmes gennem tiltag, som tilskynder studerende på erhvervsuddannelser til at udforske deres innovative og kreative potentiale⁴³ , så der skabes en positiv spiral af fordele for de lærende, underviserne og erhvervsuddannelsesinstitutionerne, som kan integrere bedste praksis i deres almindelige programmer⁴⁴ .

Aktivitet 5. Der investeres i grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse af undervisere⁴⁵

• Der fokuseres på pædagogiske, tekniske, grønne og digitale færdigheder, herunder de færdigheder, der kræves i forbindelse med online- og fjernundervisning.
• Underviseres mobilitet integreres i lærings-, udviklings- og internationaliseringsstrategier⁴⁶ .
• Der gives støtte til gennemførelsen af en kvalitetskultur baseret på definerede forvaltningssystemer⁴⁷ .

Aktivitet 6. Der etableres stærke kvalitetsstyringsmekanismer

• baseret på europæiske værktøjer og instrumenter, f.eks. EQAVET.
• Der arbejdes hen imod certificering af uddannelsesudbydere baseret på standarder udviklet af relevante nationale og/eller internationale standardiseringsorganisationer, f.eks. ISO 21001 eller EFQM (se også EVITA-label for ekspertise inden for erhvervsuddannelse).

Aktivitet 7. Der etableres effektive feedbackordninger og systemer til sporing af færdiguddannede.

• Der etableres procedurer, mekanismer og instrumenter til effektiv feedback og revision som led i en strategisk læringsproces i erhvervsuddannelsesorganisationen med henblik på at støtte udviklingen af tilbud af høj kvalitet og forbedre de lærendes muligheder.
• Der gives mulighed for rettidig tilpasning af læringsudbuddet baseret på effektive systemer til sporing af færdiguddannede⁴⁸

Aktivitet 8. Der tilbydes vejledningstjenester.

• Der sikres vejledning af høj kvalitet⁴⁹ for både unge og voksne med henblik på at støtte deres karriere- og uddannelsesvalg samt deres deltagelse i livslang læring.
• Der ydes skræddersyet støtte til personer med sårbarheder.
• Voksne gives mulighed for at udnytte deres ret til uddannelse.

Aktivitet 9. Der tilbydes validering af tidligere læring.

• Der tilbydes validering af færdigheder, uanset hvordan de er erhvervet, herunder uden for formel uddannelse: på arbejdspladsen, i hjemmet eller gennem frivillige aktiviteter⁵⁰ , som grundlag for individualiseret uddannelse.

Klynge 2 — Samarbejde og partnerskaber

Aktivitet 10. Der etableres partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

• Gensidigt fordelagtige forbindelser med erhvervslivet fremmes ved at indgå langsigtede partnerskaber mellem erhvervsliv og uddannelse, herunder med henblik på innovation og foregribelse af behov for færdigheder.
• Der samarbejdes om løbende revision og ajourføring af læseplaner for at sikre, at de er relevante for de lærendes og arbejdsmarkedets behov, navnlig for arbejdsbaseret læring og lærlinge.
• Virksomheder, andre arbejdsgivere og navnlig SMV'er støttes med skræddersyet uddannelse med henblik på opkvalificering og omskoling.
• Der samarbejdes med offentlige arbejdsformidlinger og civilsamfundet om opkvalificering og omskoling af arbejdsløse og erhvervsinaktive.
• Sektorbaseret og regionalt samarbejde støttes, herunder ved at tilslutte sig pagten for færdigheder⁵¹ og skabe synergier med sektorplanen, hvor det er relevant og muligt.
• Små og mellemstore virksomheder tilbydes teknisk støtte, behovsvurdering, værktøjer og metoder.
• Der tilrettelægges arbejdsbaseret læring, lærlingeuddannelser og muligheder for praktikophold for lærende, deling af udstyr samt udveksling af undervisere mellem virksomheder og erhvervsuddannelsescentre⁵² .

Aktivitet 11. Anvendt forskning og innovation

• Der samarbejdes med virksomheder, navnlig SMV'er, om projekter med anvendt forskning⁵³ , der involverer elever og personale på erhvervsuddannelser.
• Innovationsknudepunkter og teknologiformidlingscentre⁵⁴ anvendes eller etableres i fællesskab for at støtte for SMV'ers innovationsproces med inddragelse af elever og personale på erhvervsuddannelser.
• Der bidrages til udvikling og formidling af ny viden⁵⁵ .

Aktivitet 12. Internationalisering af erhvervsuddannelse og mobilitet i udlandet

• Der udvikles strategiske planer for internationale aktiviteter i tæt sammenhæng med erhvervsuddannelsesinstitutionen udvikling og kvaliteten af undervisnings- og læringspraksis⁵⁶
• Der oprettes støttestrukturer og foranstaltninger til fremme og sikring af kvaliteten af erfaringer med erhvervsuddannelsesmobilitet (herunder virtuel mobilitet) blandt partnerne i netværket af erhvervsekspertisecentre i overensstemmelse med Erasmus-kvalitetsstandarderne⁵⁷
• Der lanceres initiativer til at mobilisere lærende og undervisere (herunder undervisere i virksomhederne) samt eksperter til at gøre brug af de muligheder for at deltage i mobilitet i udlandet, som Erasmus+-programmet (nøgletiltag 1) tilbyder.

Aktivitet 13. Iværksætterfærdigheder og initiativer fremmes

• Der udvikles en iværksætterkultur i erhvervsuddannelsesorganisationer⁵⁸ , herunder blandt ledere, personale, undervisere og elever⁵⁹ .
• Der arbejdes med lokale partnere med henblik på at udvikle elevernes iværksætterfærdigheder og holdninger, der kan imødegå udfordringerne i den virkelige verden.
• Der etableres eller indgås samarbejde med lokale erhvervsvæksthuse, som studerende på erhvervsuddannelser kan bruge til at udvikle deres iværksætterfærdigheder og -initiativer⁶⁰

Aktivitet 14. Erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft forbedres

• ved at iværksætte og aktivt deltage i kommunikationskampagner og - aktiviteter⁶¹ , der har til formål at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
• Der oplyses om de jobmuligheder, der opnås med erhvervsuddannelser, for at tiltrække unge og voksne (herunder elever på primær- og sekundærtrinnet) til erhvervsuddannelserne.
• Der arrangeres internationale erhvervsuddannelsescampusser eller sommerskoler⁶² , som er målrettet mod lærende og undervisere, ledere på erhvervsuddannelsesinstitutioner, fagforeninger samt potentielle nye lærende på erhvervsuddannelserne. Disse kan fokusere på specifikke erhvervsområder, produkter eller tjenesteydelser samt komplekse udfordringer af samfundsmæssig og økonomisk betydning.

Aktivitet 15. Fagkonkurrencer

• Lærendes deltagelse i sektorspecifikke, nationale og internationale fagkonkurrencer fremmes for at øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet (f.eks. konkurrencerne World Skills og EuroSkills). Bemærk, at priser ikke er en tilskudsberettiget udgift på budgettet.

Klynge 3 — Forvaltning og finansiering

Aktivitet 16. Autonomi og effektiv forvaltning af erhvervsuddannelserne

• Erhvervsuddannelsesudbydernes kapacitet til at træffe beslutninger om uddannelsesmæssige, organisatoriske, økonomiske, personalemæssige og andre spørgsmål i forbindelse med de aktiviteter, der udføres inden for de rammer, der er fastsat ved nationale regler og bestemmelser, styrkes⁶³ ved at sikre rettidig levering af færdigheder til virksomheder, der investerer lokalt.

Aktivitet 19. Der udvikles bæredygtige finansieringsmodeller

• ved at kombinere offentlige og private midler⁶⁴ , og indtægtsskabende aktiviteter og ved at udnytte resultatbaserede finansieringsordninger (hvis det er relevant).

Aktivitet 20. Der gøres fuld brug af nationale og EU's finansielle instrumenter.

• Disse kan omfatte støtte til uddannelsestiltag, lærendes og personales mobilitet, anvendt forskning, investeringer i infrastruktur for at modernisere erhvervsuddannelsescentre med avanceret udstyr, implementering af ledelsessystemer for at sikre, at erhvervsuddannelsesorganisationerne og de tjenester, de leverer, er på højt niveau og samtidig er bæredygtige.

Projektet skal klart identificere og redegøre for valget af hver af de udvalgte aktiviteter. I ansøgningsskemaet beskrives det, hvordan det arbejde, der skal udføres gennem disse aktiviteter, konkret vil bidrage til de relevante arbejdspakker og med projektets overordnede mål.

Forventet virkning

Den gradvise oprettelse og udvikling af europæiske netværk af erhvervsekspertisecentre forventes at forbedre erhvervsuddannelsernes evne til at tilpasse udbuddet af færdigheder til nye økonomiske og sociale behov og sikre, at erhvervsuddannelserne er i forreste linje, når det drejer sig om at finde løsninger på de udfordringer, der følger af de hurtige ændringer i behovene for færdigheder.

Ved at udgøre en vigtig del af "videntrekanten" — det tætte samarbejde mellem virksomheder, uddannelse og forskning — og ved at spille en grundlæggende rolle med hensyn til at tilvejebringe de færdigheder, der kræves for at støtte innovation og intelligent specialisering, forventes erhvervsekspertisecentrene at sikre færdigheder og kompetencer af høj kvalitet, som fører til kvalitetsbeskæftigelse og jobmuligheder, der kan opfylde en innovativ, inkluderende og bæredygtig økonomis behov.

Ved at være fast forankret i regionale/lokale sammenhænge og samtidig operere på tværnationalt plan vil erhvervsekspertisecentrene danne stærke og varige partnerskaber mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhvervslivet på nationalt og tværnationalt plan. Det vil også bidrage til internationaliseringen af erhvervsuddannelserne ved at samle partnere fra hele verden. De vil sigte mod "opadgående konvergens" om topkvalitet inden for erhvervsuddannelser, som ville være vanskelig at opnå uden incitamenter, teknisk støtte og muligheder for gensidig læring på EU-plan.

Gennem bred formidling af projektresultater på tværnationalt, nationalt og/eller regionalt plan og udvikling af en langsigtet handlingsplan for den progressive udrulning af projektleverancer under hensyn til national og regional udvikling samt nationale og regionale strategier for intelligent specialisering forventes individuelle projekter at engagere relevante interessenter i og uden for de deltagende organisationer og at sikre en varig virkning efter projektets levetid.

Tildelingskriterier

Følgende tildelingskriterier gælder:               

Projektets relevans (højst 35 point)

• Forbindelse til politikker: Forslaget forklarer, hvordan det tværnationale samarbejdsnetværk af erhvervsekspertisecentre vil bidrage til at nå målene for de politiske prioriteter, der er omhandlet i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed⁶⁵ og Osnabrückerklæringen⁶⁶
• EU-værdier: Forslaget er relevant for respekten for og fremme af fælles EU-værdier, f.eks. respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling.
• Sammenhæng: Det omfang, hvori forslaget opfylder indkaldelsens mål, målene er klart definerede og realistiske, og de omhandler spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer, og det omfang, hvori forslaget er baseret på en passende behovsanalyse.
• Aktiviteter: Det omfang, hvori de aktiviteter, der udvælges fra de tre klynger, er klart identificeret, beskrevet og knyttet til projektets overordnede mål.
• Innovation: Forslaget benytter de nyeste metoder og teknikker og fører til innovative resultater og løsninger for dets område generelt eller for den geografiske sammenhæng, hvori projektet gennemføres (f.eks. indhold, opnået output, anvendte arbejdsmetoder, involverede organisationer og personer eller målgrupper).
• Regional dimension: Forslaget dokumenterer, at det bidrager til den regionale udvikling, innovation og strategier for intelligent specialisering baseret på kortlægningen af lokale/regionale behov og udfordringer i hvert deltagerland.
• Samarbejde og partnerskaber: Det omfang, hvori forslaget i fornødent omfang identificerer og inddrager de relevante partnere, som er nødvendige for at nå projektets mål, og er egnet til at etablere stærke og varige forhold mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhvervslivet (evt. repræsenteret af handelskamre eller sammenslutninger) på både lokalt og tværnationalt plan, hvor interaktionerne er gensidige og fordelagtige for begge parter.
• Europæisk merværdi: Forslaget dokumenterer klart den merværdi, der vil blive skabt på individuelt plan (den lærende og/eller personalet) og på institutionelt og systemisk plan gennem resultater, der ikke kan opnås af partnerne uden at deltage i europæisk samarbejde.
• Internationalisering: Forslaget dokumenterer dets bidrag til den internationale dimension af ekspertise på erhvervsuddannelsesområdet, herunder udvikling af strategier til fremme af tværnational mobilitet for lærende og elever samt bæredygtige partnerskaber inden for erhvervsuddannelse.
• Digitale færdigheder: Det omfang, hvori forslaget omfatter aktiviteter vedrørende udviklingen af digitale færdigheder (f.eks. foregribelse af behov for færdigheder, innovative undervisningsplaner og -metoder, vejledning osv.).
• Grønne færdigheder: Det omfang, hvori forslaget omfatter aktiviteter (f.eks. foregribelse af behov for færdigheder, innovative undervisningsplaner og -metoder, vejledning osv.) vedrørende overgangen til en cirkulær og grøn økonomi.
• Social dimension: Forslaget omfatter et horisontalt element, der går på tværs af de forskellige tiltag, vedrørende mangfoldighed og fremme af fælles værdier, lighed, herunder mellem kønnene, og ikkeforskelsbehandling og social inklusion, herunder for personer med særlige behov/færre muligheder.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 25 point)

• Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene og aktiviteterne. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter og tjenester, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater.
• Aktiviteter: Det arbejde, der skal udføres under hver af de udvalgte aktiviteter fra de tre klynger, er klaret beskrevet med hensyn til de forventede resultater, deres konkrete bidrag til de relevante arbejdspakker og deres sammenhæng med projektets overordnede mål.
• Metode: Kvaliteten og gennemførligheden af den foreslåede metode og denne metodes hensigtsmæssighed med hensyn til at frembringe de forventede resultater.
• Forvaltning: Koordinatoren udviser ledelse og koordination af høj kvalitet, kapacitet til at koordinere tværnationale netværk og lederskab i et komplekst miljø og fastlægger robuste forvaltningsordninger. Tidsplanerne, tilrettelæggelsen, opgaverne og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske. I forslaget tildeles passende midler til de enkelte aktiviteter. Der fastlægges et klart sæt nøgleresultatindikatorer og en tidsplan for deres vurdering og resultater.
• Budget: Der er afsat tilstrækkelige ressourcer i budgettet til en vellykket gennemførelse af projektet, og budgettet er hverken for højt eller for lavt. Forslaget er omkostningseffektivt og tildeler passende midler til de enkelte aktiviteter.
• Arbejdsplan: Arbejdsplanens kvalitet og effektivitet, herunder i hvilket omfang de ressourcer, der er tildelt arbejdspakkerne, er i overensstemmelse med deres mål og leverancer. Den omfatter hensigtsmæssige faser til forberedelse, gennemførelse, overvågning, udnyttelse, evaluering og formidling.
• Kvalitetskontrol: Kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetssikring, peerevalueringer, benchmarking osv.) og kvalitetsindikatorer sikrer, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet. Udfordringer/risici i forbindelse med projektet er klart identificeret, og der er truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Der er planlagt ekspertevalueringer som en integreret del af projektet. Disse processer omfatter en uafhængig ekstern evaluering midtvejs og ved projektets afslutning.
• Hvis projektet omfatter mobilitetsaktiviteter (for lærende og/eller personale):
  • Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne
  • I hvor høj grad de pågældende aktiviteter stemmer overens med projektets målsætninger og omfatter det rette antal deltagere
  • Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltageres undervisningsresultater i overensstemmelse med europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (højst 20 point)

• Konfiguration: Projektet inddrager en passende sammensætning af supplerende deltagende organisationer med den profil, kompetence, erfaring og ekspertise, der er nødvendig for vellykket levering af alle aspekter af projektet. Hver partners rolle er klart identificeret, og der redegøres for vedkommendes merværdi.
• Opadgående konvergens: Det omfang, hvori partnerskabet samler organisationer, der er aktive inden for erhvervsuddannelse eller i erhvervslivet, som befinder sig på forskellige trin i udviklingen af tilgange til erhvervsekspertise, og understøtter glidende og effektiv udveksling af ekspertise og viden mellem disse partnere.
• Geografisk dimension: Det omfang, hvori partnerskabet omfatter relevante partnere fra forskellige geografiske regioner, det omfang, hvori ansøgeren har begrundet partnerskabets geografiske sammensætning og dokumenteret sammensætningens relevans for opnåelsen af erhvervsekspertisecentrets mål, samt det omfang, hvori partnerskabet omfatter en bred vifte af relevante aktører på lokalt og regionalt niveau.
• Inddragelse af tredjelande, der ikke er associeret med programmet: Hvis det er relevant, kan inddragelsen af deltagende organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, tilføre afgørende merværdi til projektet.
• Samarbejde: Beslutningstagning og kommunikation mellem de deltagende organisationer, deltagerne og andre relevante interessenter er beskrevet klart og rimeligt detaljeret (f.eks. antal og tidsplan for møder, sammensætning af grupper, beskrivelse af mål og forventede resultater) og er illustreret i projektets Gantt-diagram/tidsplan.

Virkning (højst 20 point)

• Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan projektets resultater vil blive brugt af partnerne og af andre interessenter. Det indeholder metoder til måling af udnyttelsen i projektets levetid og efterfølgende.
• Formidling: Forslaget indeholder en klar plan for formidling af resultater samt passende mål, aktiviteter, tidsplaner, værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til interessenter, politikere, vejledere, virksomheder, unge lærende osv. under og efter projektets levetid. Forslaget angiver også, hvilke partnere der vil være ansvarlige for formidlingen.
• Virkning: Forslaget påviser den potentielle virkning af projektet:
  • på deltagere og deltagende organisationer i og efter projektets levetid
  • ud over de organisationer og enkeltpersoner, der deltager direkte i projektet, og dets potentiale til at blive integreret i udviklingen af erhvervsuddannelsesfærdigheder på regionalt, nationalt og/eller europæisk plan.
• Forslaget indeholder foranstaltninger samt klart definerede mål og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt).
• Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan erhvervsekspertisecentret vil blive videreudviklet, forslaget omfatter en langsigtet handlingsplan for gradvis udrulning af projektresultater og vedvarende partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og centrale interessenter fra erhvervslivet på det relevante niveau,  planen indebærer en kortlægning af de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed, herunder information om de finansielle ressourcer (europæiske, nationale og private), med henblik på at sikre, at de opnåede resultater og fordele vil være bæredygtige på lang sigt.

For at komme i betragtning til finansiering skal ansøgningerne opnå mindst 70 point (ud af i alt 100 point), idet der også tages hensyn til det nødvendige antal point for hvert af de fire tildelingskriterier: mindst 18 point for kategorien "projektets relevans", mindst 13 point for kategorien "kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse" og mindst 11 point for kategorierne "kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne" og "virkning".

I tilfælde af ens pointtal mellem projekter prioriteres projekter, der har opnået højest pointtal under kriteriet "Relevans". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Kvalitet af projektets udformning og gennemførelse". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Indvirkning".

Hvis dette ikke gør det muligt at fastlægge prioriteten, kan der foretages en yderligere prioritering ved at overveje den samlede projektportefølje og opnåelsen af positive synergier mellem projekter eller andre faktorer i forbindelse med indkaldelsens mål. Disse faktorer vil blive dokumenteret i panelets rapport. 

Generelt og inden for rammerne af de eksisterende nationale og europæiske retlige rammer bør resultaterne gøres tilgængelige som åbne uddannelsesressourcer og på relevante faglige, sektorspecifikke eller kompetente myndigheders platforme. Forslaget beskriver, hvordan data, materialer, dokumenter, audiovisuelt indhold og aktiviteter på sociale medier, der er produceret, vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.

Seal of Excellence

Projektforslag, der evalueres over kvalitetstærsklerne med et samlet pointtal, der er lig med eller højere end 75 %, men som ikke kan finansieres under Erasmus+ på grund af manglende disponible budgetmidler under denne indkaldelse, kan tildeles kvalitetsmærket "Seal of Excellence" for at attestere kvaliteten af forslaget og lette alternativ finansiering heraf på nationalt eller regionalt plan.

Seal of Excellence er et kvalitetsmærke, der tildeles projektforslag af høj kvalitet, som ikke kan finansieres under Erasmus+ på grund af utilstrækkelige midler​​​​⁶⁷ . Mærket anerkender forslagets kvalitet og letter søgningen efter alternativ finansiering. Finansieringsorganer på nationalt eller regionalt plan kan beslutte at finansiere et sådant forslag direkte på grundlag af den evalueringsproces, der er gennemført af Kommissionens uafhængige eksperter, uden at gennemføre en ny fuldstændig evalueringsproces. Tildelingen af Seal of Excellence kan også gøre det lettere at få tildelt alternative finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) eller Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordning 2013/1303 om fælles bestemmelser⁶⁸

Ansøgerne bør gøres opmærksom på, at tildelingen af et Seal of Excellence-kvalitetsmærke ikke er en garanti for automatisk alternativ finansiering, da beslutningen om potentielt at finansiere et sådant projektforslag alene træffes af de myndigheder, der forvalter fondene under samhørighedspolitikken, EFRU eller ESF+, eller af andre finansieringsorganer på nationalt og regionalt plan.  

Hvis ansøgeren har givet forudgående tilladelse dertil i sin ansøgning, kan data i projektforslag fra indehavere af Seal of Excellence deles med de myndigheder, der forvalter fonde under samhørighedspolitikken, og andre potentielt interesserede finansieringsorganer på nationalt eller regionalt plan med fuld overholdelse af reglerne om fortrolighed af forslaget og beskyttelse af personoplysninger.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Dette tiltag følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til det tiltag, som ansøgerne har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter dette på grundlag af det anslåede projektbudget, vurderingsresultatet og en finansieringssats på 80 %.

Det maksimale EU-tilskud pr. projekt er 4 mio. EUR.

Finansiel støtte til tredjeparter i form af tilskud eller priser er ikke tilladt.

Omkostninger til frivillige er tilladt. De skal tage form af enhedsomkostninger som defineret i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for frivillige⁶⁹

SMV-enhedsomkostninger for SMV-ejere er tilladt. De skal afholdes som enhedsomkostninger som defineret i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for SMV-ejere⁷⁰

Den relevante arbejdspakke skal omfatte udgifter til mindst ét årligt møde (en repræsentant for hver fuldgyldig partner i projektet) tilrettelagt eller på initiativ af Kommissionen/Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur vedrørende udveksling af god praksis og gensidig læring mellem erhvervsekspertisecentre.

Hvordan fastsættes projektets faste beløb?

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende:

1. Tilskudsmodtageren eller -modtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "forberedelse og gennemførelse af mobilitet", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring" osv.).
2. Forslaget skal beskrive de aktiviteter, der er omfattet af hver arbejdspakke.
3. Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af det faste beløb, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed)
4. De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene evalueres efter standardprocedurerne for evaluering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og tiltagets forventede virkning, kvalitet og effektivitet.

Efter evalueringen af forslaget fastsætter den anvisningsberettigede det faste beløb under hensyntagen til resultaterne af den gennemførte vurdering.

Tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb, finansieringssats, samlede støtteberettigede omkostninger osv.) fastsættes i tilskudsaftalen. Se afsnittet "Tilskudsberettigede direkte omkostninger" i denne guides del C.

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Denne finansieringsordning vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opnåelsen af målbare mål.

Flere oplysninger kan findes i den modeltilskudsaftale, der findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).

Footnote

• 1 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32020H1202%2801%29. ↩ back
• 2 https://www.cedefop.europa.eu/files/osnabrueck_declaration_eu2020.pdf. ↩ back
• 3 Se brochuren VET skills for today and for the future. ↩ back
• 4 Ved færdighedsøkosystemer forstås regionale eller sektorspecifikke sociale grupperinger, hvor menneskelig kapacitet udvikles og anvendes til produktive formål (Finegold 1999). Deres grundelementer er virksomhedssammenhænge og tilknyttede forretningsmodeller, institutionelle/politiske rammer, metoder til at inddrage arbejdskraft, beskæftigelsesstruktur samt niveauet af færdigheder og systemer til deres etablering (Buchanan et al. 2001). Se A guide to the skill ecosystem approach to workforce development. ↩ back
• 5 Regional udviklingspolitik — Regional udvikling er et bredt udtryk, men kan ses som en generel indsats for at reducere regionale forskelle ved at støtte (beskæftigelsesmæssige og værdiskabende) økonomiske aktiviteter i regioner. ↩ back
• 6 Ved Innovation forstås implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse) eller en væsentligt forbedret proces, en ny markedsføringsmetode eller en organisatorisk metode inden for forretningspraksis, arbejdspladsorganisation eller eksterne relationer ↩ back
• 7 Intelligent specialisering er en stedbaseret tilgang, hvor strategiske interventionsområder udpeges baseret på en analyse af økonomiens styrker og potentiale og på en iværksætterfokuseret proces med bred inddragelse af interessenter. Tilgangen er udadrettet og omfatter en bred definition af innovation. ↩ back
• 8 Industriklynger er grupper af specialiserede virksomheder, ofte små og mellemstore virksomheder, og andre tilknyttede, understøttende aktører i et givent område, der arbejder tæt sammen. Der er omkring 3 000 specialiserede klynger i Europa. I EU's fornyede industripolitik anerkendes klynger som et vigtigt redskab til støtte for industriel innovation. Se European Cluster Collaboration Platform (ECCP). ↩ back
• 9 Se Education in the knowledge triangle. ↩ back
• 10 Som defineret i Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring ↩ back
• 11 Se ETF's rapport Public-Private Partnerships for inclusive skills development ↩ back
• 12 Se f.eks. European Innovation Partnership (EIP-AGRI), som arbejder for at fremme konkurrencedygtigt landbrug og skovbrug. ↩ back
• 13 Se de fjorten industrielle økosystemer, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse "Updating the 2020 New Industrial Strategy", samt SWD(2021) 351, Annual Single Market Report 2021. ↩ back
• 14 Se Berlinerklæringen "Education for SDG" ↩ back
• 15 F.eks. EQF, EQAVET, Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser, Rådets henstilling om nøglekompetencer osv ↩ back
• 16 https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=25692&langId=da

  https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=25693&langId=da

  https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=26252&langId=da https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=26951&langId=da ↩ back

• 17 Kan også suppleres med andre aktiviteter, der er aftalt mellem partnerne. ↩ back
• 18 Se Cedefops rapporter Skills for the labour market og Matching skills. ↩ back
• 19 https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1415&langId=da ↩ back
• 20 Som defineret i Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring ↩ back
• 21 Se Cedefops publikationer Digital, greener and more resilient og The green employment and skills transformation samt ESCO taxonomy of skills for the green transition ↩ back
• 22 ILO Guide on making TVET and skills development inclusive for all ↩ back
• 23 Også baseret på eksisterende viden om færdigheder, f.eks. Cedefops OVATE-værktøj, og andre initiativer vedrørende færdigheder, der har til formål at levere uddannelse, der er relevant for arbejdsmarkedet (f.eks. pagten for færdigheder og sektorplanen) ↩ back
• 24 Se Process model for the cooperation between VET and HE institutions og OECD's kommende undersøgelse "Pathways to Professions: Understanding higher vocational and professional tertiary education systems" ↩ back
• 25 Se Michele Schweisfurtha i Learner-Centred Education in International Perspective ↩ back
• 26 Se eksempel fra Finland ↩ back
• 27 Herunder "internationalisering i hjemlandet", der defineres som "målrettet integration af internationale og interkulturelle dimensioner i den formelle og uformelle læseplan for alle studerede i nationale læringsmiljøer". Se Beelen & Jones, 2015. ↩ back
• 28 Se ETF-publikationen "A handbook for policy makers and social partners" på Work based learning. ↩ back
• 29 Europæiske kerneprofiler inden for erhvervsuddannelse beskriver sæt af centrale læringsresultater, der svarer til erhvervsprofiler, som er almindelige og relevante for nationale erhvervsuddannelsesprogrammer på tværs af EU-landene inden for specifikke erhvervsområder og erhvervsuddannelsesområder. ↩ back
• 30 Se Cedefops undersøgelse Comparing Vocational Education and Training Qualifications. ↩ back
• 31 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32022H0627%2802%29&qid=1656349729862 ↩ back
• 32 Makerspaces er samarbejdsplatforme, hvor deltagerne skaber, lærer, udforsker og deler (se JRC's rapport). ↩ back
• 33 Se The state of positive education og IPEN International positive education network ↩ back
• 34 Se Margherita Bacigalupos rapport Competence frameworks as orienteering tools ↩ back
• 35 Den europæiske ramme for digitale kompetencer ↩ back
• 36 EntreComp the entrepreneurship competence framework. ↩ back
• 37 European framework for the personal, social and learning to learn key competence. ↩ back
• 38 Se European sustainability competence framework, GreenComp og UNESCO-UNEVOC's Greening Technical and Vocational Education and Training:A Practical Guide for Institutions ↩ back
• 39 Alle oplysninger om SELFIE for Work-Based Learning online ↩ back
• 40 Se Test dine digitale færdigheder | Europass ↩ back
• 41 EDSC er et tiltag fastsat i handlingsplanen for digital uddannelse ↩ back
• 42 Se eksemplet fra det nederlandske initiativ "MBO Excellence" ↩ back
• 43 JRC har undersøgt, hvordan kreativitet fremmes inden for livslang læring herunder inden for erhvervsuddannelse ↩ back
• 44 Eksempler herpå findes i tabel 3 i JRC's undersøgelse "Creativity — a transversal skill for lifelong learning". ↩ back
• 45 Se Cedefops rapport Teachers and trainers' professional development ↩ back
• 46 Se Rådets konklusioner om styrkelse af læreres og underviseres mobilitet, navnlig europæisk mobilitet, under deres grund- og efteruddannelse ↩ back
• 47 Se også EU-initiativet vedrørende lærerakademier ↩ back
• 48 Se Tracking Learning and Career Paths of VET graduates to improve quality of VET provision, Mapping of VET graduate tracking measures, Mapping the state of graduate tracking policies and practices og Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede ↩ back
• 49 Se The Euroguidance Network, Rådets resolution om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring, publikationen Investing in career guidance samt Cedefops rapport Lifelong Guidance. ↩ back
• 50 Se Cedefops rapport Validation of non-formal and informal learning og Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring ↩ back
• 51 Se Pact for Skills (pagten for færdigheder) ↩ back
• 52 Kan omfatte etablering og drift af uddannelsesalliancer (se den østrigske model) og ITC'er (Inter-Company Training-centre) (se den tyske model). Se også det nederlandske eksempel på partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i IKT-sektoren ↩ back
• 53 Se eksemplet fra Canadian Colleges and Institutes, hvor anvendt forskning bruges til at styrke kapaciteten til at innovere og udnytte forbindelser til industrien og samfundet, og NCVER's publikation "Developing VET applied research: steps towards enhancing VET's role in the innovation system" samt "SMEs and TAFEs collaborating through applied research for growth" ↩ back
• 54 Se eksemplet fra Fraunhofer om overførsel af viden fra forskningsinstitutter til private virksomheder ↩ back
• 55 Se EU valorisation policy: making research results work for society ↩ back
• 56 Se GO-international — A practical guide on strategic internationalisation in VET ↩ back
• 57 Se Erasmus-kvalitetsstandarderne — mobilitetsprojekter — erhvervsuddannelse, voksne, skoler og modeller for mobilitets- og læringsaftaler ↩ back
• 58 Se UNESCO-UNEVOC's practical guide on Entrepreneurial learning for TVET institutions ↩ back
• 59 Se EntreComp: entrepreneurship competence framework. Se JA Europe on preparing people for employment and entrepreneurship ↩ back
• 60 Se den endelige rapport Entrepreneurship in Vocational Education and Training, eksemplet med Østrigs nationale handlingsplan for iværksætteruddannelse og A guide for fostering entrepreneurship education ↩ back
• 61 Se det tyske eksempel Sommer der Berufsausbildung ↩ back
• 62 Se eksemplerne med en sommerskole, en teknisk lejr og en sommerlejr for børn med handicap ↩ back
• 63 Med hensyn til pædagogisk, finansiel og driftsmæssig autonomi tilpasset effektive kontrolmekanismer. Se også Georg Spöttl Autonomy of (Vocational) Schools as an Answer to Structural Changes
• Relevante interessenter, navnlig virksomheder handelskamre, brancheorganisationer, fagforeninger, nationale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedsparter, herunder elevrepræsentanter, inddrages i forvaltningen af erhvervsuddannelsessystemerne.

Aktivitet 17. Der benyttes en strategisk tilgang til udvikling og forvaltning af færdigheder.

• Der deltages aktivt i de nationale og regionale systemer til forvaltning af færdigheder.
• Der bidrages med et færdighedsperspektiv til beskæftigelses- og socialpolitikken på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

Aktivitet 18. Færdighedsøkosystemer etableres i fællesskab.

• Relevante økonomiske og sociale partnere samt andre uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner mobiliseres med henblik på at inddrage eller skabe lokale færdighedsøkosystemer, som kan støtte innovation, strategier for intelligent specialisering, klynger og sektorer samt værdikæder (industrielle økosystemer).
• Lokale færdighedsøkosystemer fremmes med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer ↩ back
• 64 Se OECD Education GPS og Funding Mechanisms for Financing Vocational Training:An Analytical Framework ↩ back
• 65 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=uriserv:OJ.C_.2020.417.01.0001.01.DAN ↩ back
• 66 https://www.cedefop.europa.eu/files/osnabrueck_declaration_eu2020.pdf ↩ back
• 67 Artikel 32, stk. 3, i forordningen om Erasmus+ 2021-2027 ↩ back
• 68 EUR-Lex — 32021R1060 — DA — EUR-Lex (europa.eu) ↩ back
• 69 https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/common/guidance/unit-cost-decision-volunteers_en.pdf ↩ back
• 70 unit-cost-decision-sme-owners-natural-persons_en.pdf (europa.eu) ↩ back