Hvad er partnerskaber med henblik på samarbejde?

Dette tiltag giver de deltagende organisationer mulighed for at opnå erfaring inden for internationalt samarbejde og styrke deres kapacitet, men også for at skabe innovative resultater af høj kvalitet. Afhængigt af projektets mål, de deltagende organisationer, de forventede resultater og andre faktorer kan partnerskaber med henblik på samarbejde have forskellig størrelse og omfang, og de kan tilpasse deres aktiviteter hertil. Den kvalitative vurdering af disse projekter vil stå i rimeligt forhold til målene med samarbejdet og de involverede organisationers karakter. 

På dette grundlag kan organisationer anvende to typer partnerskaber, hvor de kan arbejde, lære og vokse sammen:

• Samarbejdspartnerskaber
• Mindre partnerskaber

Disse to typer partnerskaber beskrives nærmere på de næste sider. Oplysningerne i disse to afsnit kan bruges som en hjælp til at vælge den type partnerskab, der passer bedst til organisationens profil og projektidéerne.

Hvilke aktiviteter typisk af partnerskaber med henblik på samarbejde?

I løbet af et projekts levetid udfører organisationerne en bred vifte af aktiviteter. De rækker fra traditionelle aktiviteter til mere kreative aktiviteter, hvor organisationerne kan vælge den bedste kombination, som bidrager til at nå projektets mål i forhold til dets omfang og i forhold til partnerskabets kapacitet. Der kan f.eks. være tale om:

• Projektstyring: aktiviteter, der er nødvendige for at sikre hensigtsmæssig planlægning, gennemførelse og opfølgning af projekterne, herunder et smidigt og effektivt samarbejde mellem projektpartnerne. I denne fase omfatter aktiviteterne typisk organisatoriske og administrative opgaver, virtuelle møder mellem partnere, udarbejdelse af kommunikationsmaterialer, forberedelse og opfølgning af deltagere, der er involveret i aktiviteterne osv.  
• Gennemførelsesaktiviteter: kan omfatte netværksarrangementer, møder og arbejdsmøder med henblik på udveksling af praksis og udvikling af resultater. Disse aktiviteter kan også omfatte deltagelse af personale og lærende (hvis deres deltagelse bidrager til at nå projektmålene).
• Udvekslings- og oplysningsaktiviteter: tilrettelæggelse af konferencer, møder og arrangementer med henblik på at dele, forklare og promovere resultaterne af projektet, uanset om der er tale om håndgribelige resultater, god praksis eller andet. 

Tiltagets bidrag til de politiske prioriteter

Hvert år fastsætter Kommissionen fælles prioriteter og målsætninger, der skal forfølges med Erasmus+-programmet inden for de forskellige områder af uddannelse, ungdom og idræt. Bortset fra at udvikle kapaciteten hos de organisationer, der er involveret i projektet, bidrager partnerskaber med henblik på samarbejde derfor til at nå disse prioriteter med deres resultater.

Arbejdet i forbindelse med projekterne skal derfor opbygges omkring en eller flere af disse prioriteter, og de skal udvælges i ansøgningsfasen. Når projektforslag udformes, anbefales det også at undersøge de resultater, der er opnået gennem tidligere støttede projekter med lignende prioriteter, for at sikre konsekvens og undgå overlapninger og for progressivt at bygge videre på de eksisterende resultater og bidrage til den fælles udvikling af de forskellige områder. Nyttige oplysninger om finansierede projekter kan findes på Erasmus+-platformen til projektresultater: https://erasmus-plus.ec.europa.eu/da/projects.

For at skabe bedre sammenhæng med de specifikke behov på nationalt plan har de nationale Erasmus+-agenturer mulighed for at udpege en eller flere af disse europæiske prioriteter som særligt relevante i deres nationale sammenhæng med henblik på at tilskynde organisationerne til at målrette deres bidrag mod disse udvalgte områder i et givet år.

I 2024 skal partnerskaber med henblik på samarbejde omhandle et eller flere af følgende prioriterede områder:

Prioriteter for alle Erasmus+-sektorer

Inklusion og mangfoldighed på alle områder inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdomsarbejde og idræt: Programmet vil støtte projekter, der tager sigte på fremme af social inklusion og mere opsøgende arbejde over for personer med færre muligheder, herunder personer med handicap og personer med migrantbaggrund, samt personer, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, f.eks. regionerne i den yderste periferi, personer, der står over for uligheder mellem kønnene, socioøkonomiske vanskeligheder eller en anden potentiel kilde til forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Disse projekter vil hjælpe med at fjerne de hindringer, som disse grupper oplever, når de forsøger at få adgang til de muligheder, der tilbydes under programmet, og de vil bidrage til at skabe inkluderende miljøer, som fremmer inklusion og lighed, og som imødekommer det bredere samfunds behov. Under denne prioritet vil programmet støtte projekter, der fremmer uddannelsesaktiviteter og letter integrationen af mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, i deres nye læringsmiljøer.

Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer: Programmet sigter mod at støtte oplysningskampagner om den grønne omstilling og om miljø- og klimaudfordringerne på tværs af alle sektorer. Prioritet gives til projekter, der har til formål at udvikle kompetencer inden for sektorer, som er relevante for bæredygtighed, udvikling af sektorspecifikke strategier og metoder inden for grønne færdigheder samt fremtidsorienterede undervisningsplaner, som i højere grad opfylder den enkeltes behov. Programmet støtter også test af innovative praksisser, der kan gøre lærende, personale og ungdomsarbejdere til ægte forandringsfaktorer (f.eks. spare ressourcer, reducere energiforbruget og -spild, kompensere for CO2-fodaftrykket, vælge bæredygtige fødevarer og bæredygtig mobilitet osv.). Prioritet gives også til projekter, der — gennem uddannelses-, ungdoms- og idrætsaktiviteter — muliggør adfærdsændringer for så vidt angår den enkeltes præferencer, forbrugsvaner og livsstil i overensstemmelse med det nye europæiske Bauhaus-initiativ¹ , giver undervisere og uddannelsesledere mulighed for at udvikle deres bæredygtighedskompetencer og støtter de deltagende organisationers planlagte tilgange til miljømæssig bæredygtighed.

Håndtering af den digitale omstilling gennem udvikling af digital parathed, modstandsdygtighed og kapacitet: Programmet vil støtte planer for digital omstilling udviklet af institutioner for grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser, videregående uddannelse og voksenuddannelse. Der vil blive givet prioritet til projekter, der har til formål at øge institutionernes kapacitet og parathed til at forvalte en effektiv overgang til digital uddannelse. Programmet vil støtte målrettet brug af digitale teknologier inden for uddannelse, undervisning, ungdom og idræt til undervisning, læring, vurdering og engagement. Dette omfatter udvikling af digital pædagogik og ekspertise i brugen af digitale værktøjer for lærere, herunder tilgængelige og kompenserende teknologier og udvikling og innovativ anvendelse af digitalt undervisningsindhold. Det omfatter også udvikling af hele befolkningens digitale færdigheder og kompetencer gennem passende programmer og initiativer. Der vil blive lagt særlig vægt på fremme af ligestilling mellem kønnene og håndtering af forskelle i forbindelse med underrepræsenterede gruppers adgang og anvendelse. Programmet vil yderligere støtte anvendelsen af de europæiske rammer for underviseres, borgeres og organisationers digitale kompetencer.

Fælles værdier, aktivt medborgerskab og deltagelse: Programmet støtter aktivt medborgerskab og etik inden for livslang læring, og det fremmer udviklingen af sociale og interkulturelle kompetencer, kritisk tænkning og mediekendskab. Der gives også prioritet til projekter, der giver borgerne mulighed for at deltage i det demokratiske liv, og som støtter socialt engagement og aktivt medborgerskab gennem formelle eller ikkeformelle læringsaktiviteter, f.eks. aktiviteter, der øger kendskabet til og fremmer deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2024. Der sættes også fokus på at udbrede kendskabet til og forståelsen af EU-konteksten, navnlig for så vidt angår EU's fælles værdier, principperne om enhed og mangfoldighed, og af borgernes kulturelle identitet, kulturelle bevidsthed samt sociale og historiske arv.

Ud over ovennævnte generelle prioriteter vil der blive lagt vægt på følgende specifikke prioriteter inden for de forskellige områder.

Områdespecifikke prioriteter

På området for videregående uddannelse:

Der vil blive givet prioritet til tiltag, der er afgørende for at nå målene for det europæiske uddannelsesområde. Målet er at hjælpe sektoren for videregående uddannelse med at blive endnu mere forbundet, innovativ, inklusiv og digital. Til dette formål vil programmet tilskynde til meget dybere og mere tværfagligt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og med deres omgivende innovationsøkosystemer og til styrkelse af forbindelserne mellem uddannelse, forskning og innovation. Fokus vil især blive rettet mod styrkelse af inklusion, mobilitet, digitalisering, livslang læring, kvalitetssikring og automatisk anerkendelse. Det underliggende mål er at fremskynde omstilling af de videregående uddannelser i hele Europa for at uddanne de kommende generationer i samskabelse af viden for et modstandsdygtigt, inklusivt og bæredygtigt samfund.

Fremme af indbyrdes forbundne videregående uddannelsessystemer: Programmet vil sigte mod at styrke det strategiske og strukturerede samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner gennem: a) støtte til udvikling og test af forskellige typer samarbejdsmodeller, herunder virtuelt og blandet samarbejde, og anvendelse af forskellige digitale værktøjer og onlineplatforme b) forbedring af mobiliteten ved at gennemføre automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og læringsresultater og ved at integrere mobilitet i læseplanerne c) støtte til videregående uddannelsesinstitutioner, der arbejder for at implementere Bolognaprincipperne, herunder fremme af grundlæggende akademiske værdier samt standarder og retningslinjer for kvalitetssikring, og værktøjer til at øge mobiliteten for alle d) støtte til videregående uddannelsesinstitutioner, der samarbejder med medlemsstaternes repræsentanter om at afprøve innovativt samarbejde og innovative tiltag e) støtte til gennemførelsen af det papirløse netværk for Erasmus, implementering af European Student Identifier og det europæiske studiekort.

Stimulering af innovativ lærings- og undervisningspraksis: Imødegåelse af samfundsmæssige udfordringer og fremme af innovation og iværksætterånd gennem støtte til: a) udvikling af læringsresultater og læseplaner centreret omkring de studerende, som i højere grad opfylder de studerendes læringsbehov og mindsker misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter bestemte kvalifikationer, men som samtidig er relevante for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed, f.eks. ved at indbyde medarbejdere fra virksomheder og erhvervslivet eller ved at udarbejde læseplaner i samarbejde med erhvervslivet, herunder SMV'er b) udvikling, test og implementering af fleksible læringsforløb og modulopbygget kursusdesign (deltid, online eller blandet) og passende former for vurdering, herunder udvikling af onlinevurdering c) fremme af livslang læring i forbindelse med videregående uddannelse, herunder ved at undersøge mulighederne med hensyn til anvendelse, validering og anerkendelse af kortvarige kurser, der fører til mikroeksamensbeviser d) implementering af tværfaglige tilgange og innovativ pædagogik, f.eks. inverteret læring, samarbejdsbaseret international onlinelæring og forskningsbaseret læring og blandede intensive programmer, som støtter tilegnelsen af overførbare fremadrettede færdigheder og iværksætteri gennem en udfordringsbaseret tilgang.

Udvikling af STEAM inden for videregående uddannelser og fremme af kvinders deltagelse i STEM: Denne prioritet støtter udviklingen og gennemførelsen af målrettede læseplaner for de videregående uddannelser inden for STEM-fagene efter STEAM-modellen, fremme af kvinders deltagelse i STEM-områderne og navnlig i ingeniørvirksomhed, IKT og avancerede digitale færdigheder, udvikling af vejlednings- og mentorprogrammer for studerende, navnlig piger og kvinder, for at øge kendskabet til STEM- og IKT-fagene og -beskæftigelsesmulighederne, fremme af kønssensitiv uddannelses- og erhvervsuddannelsespraksis inden for STEM-fagene og bekæmpelse af kønsstereotyper i STEM-fagene.

Belønning af ekspertise inden for læring, undervisning og udvikling af færdigheder gennem a) udvikling og implementering af strategier og kvalitetskultur med henblik på at belønne og tilskynde til topkvalitet inden for undervisning, herunder onlineundervisning, og undervisning af lærende med færre muligheder, læring og undervisning på videregående uddannelser med fokus på de studerende samt gennem støtte til fleksible og attraktive akademiske karrierer, hvor der sættes pris på undervisning, forskning, iværksætteri, ledelse og lederskab, b) undervisning af akademikere i innovativ pædagogik, herunder undervisning i onlinemiljøer eller blandede miljøer, tværfaglige metoder, ny udformning af læseplaner og nye vurderingsmetoder, der kæder uddannelse sammen med forskning og innovation, hvor det er relevant, og c) udvikling af ny praksis inden for undervisningsdesign baseret på uddannelsesmæssig forskning og kreativitet.

Støtte til digital og grøn kapacitet på videregående uddannelsesinstitutioner gennem støtte til a) digital omstilling af videregående uddannelsesinstitutioner (herunder interoperabilitet) og digitalisering af studerendes mobilitet i forbindelse med initiativet om det europæiske studiekort, b) udvikling af digitale færdigheder hos studerende og personale og c) databaser til sporing af færdiguddannede. Med hensyn til den grønne omstilling vil programmet støtte a) EU-dækkende institutionelle tilgange, b) tværfaglige tilgange kombineret med en stærk faglig baggrund og livslang læring, herunder gennem mikroeksamensbeviser, c) udvikling af læseplaner i overensstemmelse med de krævede grønne færdigheder, d) støtte til tværnationale partnerskaber mellem studerende, akademikere, universiteter, arbejdsgivere, lokalsamfund og andre interessenter om klimaudfordringer med henblik på at skabe reelle frontløbere inden for videregående uddannelse.

Opbygning af inklusive videregående uddannelsessystemer: Programmet vil fremme inkluderende tilgange til mobilitets- og samarbejdsaktiviteter som f.eks. a) støtte til uddannelse af studerende og personale med flygtningestatus og støtte til institutioner og personale i værtslandene i håndteringen af denne indsats, b) øget adgang, deltagelse og fuldførelse for personer med færre muligheder, herunder underrepræsenterede grupper, også gennem udvikling af frivillige kvantitative mål, c) aktiv støtte til indrejsende mobile deltagere gennem hele processen med at finde indkvartering, herunder i samarbejde med de relevante interessenter, som kan hjælpe med at tilbyde passende og økonomisk overkommeligt logi d) støtte til studerendes og akademikeres mentale sundhed, e) forbedring af kønsbalancen på videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af studieområder og lederstillinger f) støtte til aktivt medborgerskab gennem fremme af uformel læring og andre aktiviteter samt anerkendelse af frivilligt arbejde og samfundsarbejde i de studerendes akademiske resultater.

Støtte til studerendes innovations- og iværksætterfærdigheder: Programmet vil yde støtte til innovation og iværksætteri inden for videregående uddannelse, herunder f.eks. gennem a) støtte til etablering og drift af levende laboratorier og væksthuse på videregående uddannelsesinstitutioner i tæt samarbejde med iværksættersektoren og andre relevante aktører for at støtte innovativ læring og undervisning og hjælpe studenteriværksættere med at omsætte deres idéer til praksis, b) støtte til lærings- og undervisningspartnerskaber med kommercielle og ikkekommercielle organisationer i den private sektor, som fremmer de studerendes eksponering for innovation og iværksætteri.

Støtte til videregående uddannelsesinstitutioner i deres samarbejde med ukrainske modparter som reaktion på krigen i Ukraine: Denne foranstaltning har til formål at støtte Ukraine i at omstrukturere og genopbygge sit videregående uddannelsessystem gennem samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner i Europa, bl.a. vedrørende kvaliteten og relevansen af den undervisning og læring, der er tilgængelig for en bred vifte af lærende, innovative pædagogiske tilgange, studentercentrerede, udfordringsbaserede og tværfaglige tilgange, digitale og grønne færdigheder, praksis for livslang læring, kvalifikationssystemer, effektiv forvaltningspraksis, beskyttelse af akademiske værdier, samarbejde med innovationsøkosystemet, udvikling og gennemførelse af fælles uddannelsesaktiviteter og -programmer.

På området for skoleuddannelse:

Tackling af læringsmæssigt efterslæb, skolefrafald og ringe færdigheder i grundfagene: Denne prioritet skal medvirke til at give alle elever mulighed for at opnå succes, navnlig lærende med færre muligheder. Prioriteten omfatter overvågning, tidlig identifikation af udsatte elever, forebyggende tilgange og tidlig indsats over for vanskeligt stillede elever, fremme af mere elevcentrerede tilgange, fremme af trivsel og mental sundhed for elever og lærere og beskyttelse mod mobning i skolen. På skoleniveau støtter denne prioritet holistiske tilgange til undervisning og læring og samarbejde mellem alle aktører inden for skolerne samt med familien og andre eksterne interessenter. Endelig fokuseres der på strategisk plan på at forbedre overgangen mellem de forskellige uddannelsesfaser, forbedre evalueringen og udvikle stærke kvalitetssikringssystemer.

Støtte til lærere, skoleledere og andre undervisere: Denne prioritet støtter fagfolk inden for undervisning (herunder undervisere på læreruddannelser) i alle faser af deres karriere. Projekterne under denne prioritet kan fokusere på forbedring af lærernes grunduddannelse og deres løbende faglige udvikling, navnlig ved at forbedre den politiske ramme og de konkrete muligheder for lærermobilitet. Et andet fokusområde for prioriteten er at gøre lærererhvervene mere attraktive og forskelligartede og styrke udvælgelse, rekruttering og evaluering inden for lærerfagene. Endelig kan projekterne også direkte støtte udviklingen af stærkere skoleledelse og innovative undervisnings- og vurderingsmetoder.

Udvikling af nøglekompetencer: Projekterne under denne prioritet vil fokusere på at fremme tværfagligt samarbejde, bruge innovative læringsmetoder, udvikle kreativitet, hjælpe lærerne med at levere kompetencebaseret undervisning og udvikle metoder til vurdering og validering af nøglekompetencer.

Fremme af en samlet tilgang til sprogundervisning og -indlæring: Denne prioritet omfatter projekter med fokus på at støtte integrationen af sprogdimensionen på tværs af læseplanerne og sikre, at de lærende opnår tilstrækkelige sprogkompetenceniveauer ved afslutningen af den obligatoriske skolegang. Mainstreaming af brugen af nye teknologier til sprogindlæring er også en del af indsatsen under denne prioritet. Endelig støtter prioriteten projekter, der kan bidrage til at skabe sprogbevidste skoler, og som bygger videre på den stigende sproglige diversitet i skolerne, f.eks. ved at tilskynde til tidlig sprogindlæring og -bevidsthed og ved at udvikle tosprogede undervisningsmuligheder (især i grænseregioner og områder, hvor indbyggerne bruger mere end ét sprog).

Fremme af interessen for og ekspertise i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og STEAM-modellen og fremme af pigers interesse for STEM: Denne prioritet støtter projekter, der fremmer STEM-tilgangen til uddannelse gennem tværfaglig undervisning i kulturelle, miljømæssige økonomiske, designmæssige og andre sammenhænge, særligt med henblik på at fremme pigers interesse for STEM. Prioriteten omfatter udvikling og fremme af effektive og innovative pædagogiske metoder og vurderingsmetoder. Udvikling af partnerskaber mellem skoler, virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutter og samfundet som helhed er særligt værdifuld i denne sammenhæng. På strategisk plan bidrager prioriteten til at fremme udviklingen af nationale STEM-strategier.

Udvikling af førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet: Denne prioritet fokuserer på at fremme gennemførelsen af den EU-kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning, der er opstillet i Rådets henstilling fra 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet² . Dette omfatter projekter, der yder støtte til den grundlæggende og den løbende faglige udvikling blandt personale, der er involveret i tilrettelæggelse, ledelse og levering af førskoleundervisning og børnepasning. Prioriteten støtter også skabelse, test og gennemførelse af strategier og praksis for at fremme alle børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning, herunder børn med færre muligheder.

Anerkendelse af læringsudbytte for deltagere i grænseoverskridende læringsmobilitet: Denne prioritet har til formål at bidrage til gennemførelsen af Rådets henstilling om automatisk gensidig anerkendelse. Den støtter integration af grænseoverskridende klasseudvekslinger i skoleprogrammer, opbygning af skolernes kapacitet til at tilrettelægge læringsophold i udlandet for deres elever og etablering af langsigtede partnerskaber mellem skoler i forskellige lande. På strategisk plan sigter denne prioritet mod større inddragelse af skolemyndigheder på alle niveauer i indsatsen for at sikre anerkendelse, og den støtter udvikling og deling af værktøjer og praksis for forberedelse, overvågning og anerkendelse af ophold i udlandet.

Støtte til innovatorer i skolen: I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for universiteter³ sigter denne prioritet mod at inddrage fremtrædende personer fra nystartede virksomheder til at fungere som ambassadører og mentorer, der kan inspirere unge, og opfordre dem til at udvikle nye idéer og løsninger.

Støtte til de europæiske uddannelsessystemers reaktion på krigen i Ukraine: Denne prioritet støtter projekter, der har til formål at gennemføre, dele og fremme inkluderende pædagogiske tilgange og arbejdsbaseret praksis rettet mod elever og personale, der flygter fra krigen i Ukraine. Projekter under denne prioritet bør bygge på høje kvalitetsstandarder og betydelig erfaring med integration af nyankomne i lærings- og uddannelsesmiljøer. De kan sigte mod at tilvejebringe sprogfaciliteter, anvende og udvide forskning, udveksle med ukrainske institutioner, undersøge god praksis til støtte for psykosocial trivsel for lærende og personale, der flygter fra krig osv.

På området for grundlæggende erhvervsuddannelse og efteruddannelse:

Tilpasning af erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedets behov: Dette omfatter støtte til udvikling af erhvervsuddannelsesprogrammer med en afbalanceret blanding af erhvervsmæssige færdigheder og arbejdsbaserede læringsmuligheder, som er tilpasses alle økonomiske cyklusser, nye job og arbejdsmetoder og nøglekompetencer samt nøglekompetencer. Denne prioritet fremmer også udviklingen af undervisningsplaner, programtilbud og kvalifikationer inden for erhvervsuddannelse, som ajourføres regelmæssigt på grundlag af viden om færdigheder. Projekterne vil hjælpe erhvervsuddannelsesudbyderne med at tilpasse deres uddannelsestilbud til de stadig ændrede kvalifikationsbehov, den grønne og digitale omstilling og de økonomiske cyklusser.

Mere fleksible muligheder på området for erhvervsuddannelse: Denne prioritet støtter initiativer, der udvikler fleksible og elevcentrerede erhvervsuddannelsesprogrammer, og som bidrager til at lukke eksisterende huller i adgangen til uddannelse for voksne i den erhvervsaktive alder, så de kan opnå en vellykket overgang til arbejdsmarkedet. Projekterne under denne prioritet bidrager også til udviklingen af videreuddannelsesprogrammer på erhvervsuddannelsesområdet, som er tilpasset arbejdsmarkedet, og programmer, der fremmer overførsel, anerkendelse og akkumulering af læringsresultater, som fører til nationale kvalifikationer.

Bidrag til innovation inden for erhvervsuddannelse: Denne prioritet støtter projekter, hvis hovedformål er grundlæggende at ændre den måde, hvorpå erhvervsuddannelserne gennemføres, så de bliver mere relevante for økonomiens og samfundets nuværende og fremtidige behov. Disse ændringer kan være organisatoriske (planlægning, finansiering, forvaltning af menneskelige ressourcer, overvågning og kommunikation). De kan også omhandle undervisnings- og læringsprocesser gennem udvikling og gennemførelse af nye og mere relevante undervisnings- og læringstilgange. Disse ændringer kan vedrøre erhvervsuddannelsesudbydernes økosystem og den måde, hvorpå de samarbejder med partnere, f.eks. gennem teknologiformidling og anvendt forskning, lobbyvirksomhed, netværkssamarbejde og internationaliseringsaktiviteter. De kan også fokusere på udvikling og levering af erhvervsuddannelsesprodukter og -tjenester (f.eks. udvikling af færdigheder, anvendt forskning og konsulentbistand) til eksterne aktører såsom studerende, virksomheder og regeringer.

Forøgelse af erhvervsuddannelsers tiltrækningskraft: Der vil blive givet prioritet til projekter, der bidrager til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive på forskellige niveauer. Det kan f.eks. være projekter, hvor der arbejdes hen imod større gennemtrængelighed mellem forskellige uddannelsesniveauer, der fremmer åbne og deltagelsesbaserede læringsmiljøer, støtter erhvervsuddannelsesunderviseres faglige udvikling eller letter anerkendelsen af læringsresultater og anvendelsen af Europass og andre digitale tjenester. Denne prioritet støtter også projekter, hvor der udvikler langsigtede partnerskaber med henblik på at etablere eller styrke internationale, nationale, regionale og sektorspecifikke fagkonkurrencer. Virkningen af disse aktiviteter kan optimeres ved at arbejde tæt sammen med virksomheder, erhvervsuddannelsesudbydere, handelskamre og andre relevante interessenter i projektcyklussens forskellige faser.

Forbedret kvalitetssikring af erhvervsuddannelser: Denne prioritet fokuserer på måling og forbedring af erhvervsuddannelsernes kvalitet ved at udvikle nationale kvalitetssikringssystemer for både grundlæggende erhvervsuddannelse og efteruddannelse inden for alle læringsmiljøer og i alle læringsformater, der leveres af både offentlige og private udbydere. Dette omfatter bl.a. etablering og afprøvning af ordninger for sporing af færdiguddannede i overensstemmelse med Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede og Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse⁴ med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed samt undersøgelse af europæiske kerneprofiler inden for erhvervsuddannelse og mikroeksamensbeviser.

Udvikling og gennemførelse af internationaliseringsstrategier for erhvervsuddannelsesudbydere: Denne prioritet har til formål at indføre støttemekanismer og kontraktlige rammer for at fremme mobilitet for personale og studerende på erhvervsuddannelser af høj kvalitet. Særligt vigtige aspekter omfatter automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og læringsresultater samt udvikling af støttetjenester for studerende med henblik på mobilitet for lærende. Sådanne tjenester kan omfatte orientering, motivering, forberedelse og fremme af den sociale integration af lærende på erhvervsuddannelser i værtslandet samt styrkelse af deres interkulturelle bevidsthed og aktive medborgerskab.

Støtte til de europæiske uddannelsessystemers reaktion på krigen i Ukraine: Denne prioritet støtter projekter, der har til formål at gennemføre, dele og fremme inkluderende pædagogiske tilgange og arbejdsbaseret læringspraksis, herunder lærlingeuddannelse, rettet mod elever og personale på erhvervsuddannelser, der flygter fra krigen i Ukraine. Projekter under denne prioritet bør bygge på høje kvalitetsstandarder og betydelig erfaring med integration af nyankomne i lærings- og uddannelsesmiljøer. De kan fokusere på sprogundervisning, integration af lærende i erhvervsuddannelser, herunder i arbejdsbaseret læring og lærlingeordninger (med støtte så vidt muligt fra ukrainske lærere og undervisere, der er flygtet fra krigen), processer for anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, med ukrainske institutioner, praksis, der støtter psykosocial trivsel for lærende og personale, der flygter fra krig osv.

På området for voksenuddannelse:

Forøgelse af deltagelsen i voksenuddannelse og forbedring af voksenuddannelsernes inklusion og tilgængelighed: Prioritet gives til projekter, der styrker voksne og sætter dem i stand til at deltage i uddannelse, med det mål at mindske færdighedskløfter og mangel på arbejdskraft samt at fremme og lette voksnes deltagelse i læring. Det gælder navnlig projekter, der bygger på individuelle læringskonti og befordrende rammer (herunder validerings- og vejledningsmuligheder samt effektive motivationsstrategier).

Forbedring af udbuddet af fleksible og anerkendte læringsmuligheder af høj kvalitet for voksne: Under denne prioritet ydes der støtte til etablering og udvikling af fleksible læringstilbud, som er tilpasset voksnes læringsbehov, f.eks. ved at udvikle digitale og blandede læringsmuligheder. Der gives også prioritet til projekter vedrørende validering af færdigheder, der er certificeret ved mikroeksamensbeviser, eller som er erhvervet gennem uformel og ikkeformel læring.

Fremme af lokale læringscentre og innovative læringsrum: Denne prioritet har til formål at støtte lokale læringsmiljøer, fremme social inklusion, aktivt medborgerskab og demokrati og at tiltrække og tilbyde alle i samfundet livslange og brede læringsmuligheder, også ved at udnytte digitale teknologier, opsøgende foranstaltninger og inddragelse af de lærende. Projekterne kan f.eks. tilskynde lokale læringscentre, biblioteker, museer, fængsler, civilsamfundet og det bredere samfund (NGO'er, lokale myndigheder, sundhedsinstitutioner, kulturelle institutioner osv.) til at samarbejde med henblik på at motivere og forberede voksne i alle aldre til at tilegne sig de livsfærdigheder og nøglekompetencer, der er nødvendige for at være modstandsdygtige og fleksible i en tid med forandring og usikkerhed.

Etablering af opkvalificeringsforløb: Denne prioritet har til formål at fremme nye voksenuddannelsesmuligheder, særligt for voksne med et lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer. De nye opkvalificeringsforløb bør sætte voksenstuderende i stand til at forbedre deres nøglekompetencer og gøre fremskridt hen imod højere kvalifikationer. Supplerende aktiviteter under denne prioritet omfatter udvikling af vejledning som en tjeneste for at sikre, at voksne har adgang til relevant læring hele livet, forbedring af identifikation og screening af færdigheder, udformning af skræddersyede læringstilbud og udvikling af effektive strategier for opsøgende arbejde, vejledning og motivation.

Forbedring af kompetencerne hos undervisere og andet læringspersonale inden for voksenuddannelse: Der gives især prioritet til projekter, der udvikler personalets kompetencer, så der opnås generelle forbedringer i udbuddet, i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling. Der gives også prioritet til projekter, der støtter undervisere, herunder ledergrupper, i deres indsats for at undervise i bæredygtighed og handle bæredygtigt og for at udvikle underviseres digitale kompetencer, f.eks. gennem praktikophold vedrørende digitale muligheder, og forbedre undervisningsmetoder og -værktøjer gennem effektiv anvendelse af innovative løsninger og digitale teknologier. Der vil blive givet prioritet til projekter, der er rettet mod udvikling af færdigheder til at anerkende og imødekomme individuelle læringsbehov, f.eks. udformning af skræddersyede forløb eller planer, der er tilpasset den lærendes baggrund og omstændigheder, vurdering af voksenstuderendes tidligere viden og færdigheder, bedre og mere innovative undervisningsmetoder samt styrkelse af den understøttende rolle, som personalet på voksenuddannelser spiller med hensyn til at motivere, vejlede og rådgive lærende i udfordrende læringssituationer.

Etablering og fremme af læringsmuligheder blandt alle borgere og generationer: Der gives prioritet til projekter, der skaber og fremmer læring på tværs af generationerne, herunder læringsmuligheder og udveksling af erfaringer for alle aldersgrupper, herunder ældre, for at skabe en bedre forståelse af Den Europæiske Union og dens værdier og for at styrke den europæiske identitet.

Forbedring af kvalitetssikringen af muligheder for voksenuddannelse: Denne prioritet støtter udviklingen af bedre kvalitetssikringsmekanismer med fokus på politikker for og udbud af voksenuddannelse. Dette omfatter bl.a. udvikling og overførsel af overvågningsmetoder, der kan bruges til at måle effektiviteten af voksenundervisningen og spore de voksenstuderendes fremskridt.

Støtte til de europæiske uddannelsessystemers reaktion på krigen i Ukraine: Denne prioritet støtter projekter, der har til formål at gennemføre, dele og fremme inkluderende pædagogiske tilgange og arbejdsbaseret praksis rettet mod voksenstuderende og personale, der flygter fra krigen i Ukraine. Projekter under denne prioritet bør bygge på høje kvalitetsstandarder og betydelig erfaring med integration af nyankomne i lærings- og uddannelsesmiljøer. De kan sigte mod at tilvejebringe sprogfaciliteter, anvende og udvide forskning, udveksle med ukrainske institutioner, undersøge god praksis til støtte for psykosocial trivsel for lærende og personale, der flygter fra krig osv.

På ungdomsområdet:

Tiltag, der bidrager til de centrale områder af EU-strategien for unge 2019-2027, vil blive prioriteret. Det vil sige tiltag, der tager sigte mod at engagere, forbinde og styrke de unge. Der vil især lagt vægt på at styrke det tværsektorielle samarbejde, som gør det muligt at skabe øget synergi på tværs af forskellige indsatsområder, som er vigtige for unge, på at fremme unges deltagelse i forskellige dimensioner og formater og på at støtte aktivt medborgerskab blandt unge, specifikt unge i risiko for social eksklusion. De specifikke prioriteter på ungdomsområdet omfatter:

Fremme af aktivt medborgerskab, unges sans for initiativ og iværksætterkultur blandt unge, herunder socialt iværksætteri: Denne prioritet har til formål at fremme aktivt medborgerskab blandt unge, navnlig gennem frivilligt arbejde og solidaritetsaktiviteter, og derved styrke de unges sans for initiativ, især på det sociale område, og støtte deres fællesskab. Projekterne under denne prioritet kan også fremme iværksætteri, kreativ læring og socialt iværksætteri blandt unge. Tværkulturel dialog, viden og anerkendelse af mangfoldighed og fremme af tolerance er afgørende for denne prioritet.

Forbedring af kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde: Denne prioritet har til formål at fremme anerkendelse og validering af ungdomsarbejde og uformel og ikkeformel læring på alle niveauer og støtte kvalitetsudvikling og innovation inden for ungdomsarbejde i overensstemmelse med prioriteterne i den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og Bonnerklæringen fra december 2020. Dette omfatter kapacitetsopbygning af ungdomsarbejdere i deres online- og offlinepraksis samt støtte til udviklingen og delingen af metoder til at nå ud til marginaliserede unge, forebygge racisme og intolerance blandt unge samt de risici, muligheder og konsekvenser, der er forbundet med digitalisering.

Styrkelse af unges beskæftigelsesegnethed: Denne prioritet har til formål at styrke unges nøglekompetencer og grundlæggende færdigheder. Ungdomssektoren spiller en vigtig rolle med hensyn til at lette unges overgang fra ungdommen til voksenlivet, herunder ved at støtte deres integration på arbejdsmarkedet. Aktiviteter, der fokuserer på fremme af integrationen og beskæftigelsesegnetheden af unge med begrænsede muligheder (herunder unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse) med særligt fokus på unge, der risikerer at blive marginaliserede, og unge med migrantbaggrund, er omdrejningspunktet for denne prioritet.

Styrkelse af sammenhængen mellem politik, forskning og praksis: Denne prioritet vedrører behovet for stærkere sammenhæng mellem politik, forskning og praksis på ungdomsområdet for at tilvejebringe bedre dokumentation for behov og lette politikudformningen. Aktiviteter til fremme af bedre viden om unges situation og ungdomspolitikker i og uden for Europa er vigtige for denne prioritet.

Støtte til ungdomsområdet i EU's reaktion på krigen i Ukraine: Denne prioritet støtter projekter, der har til formål at gennemføre, dele og fremme inkluderende tilgange og praksisser rettet mod unge og ungdomsarbejdere, der flygter fra krigen i Ukraine, og udbydere af ungdomsarbejde i modtagerlande, der er aktivt involveret i sådanne aktiviteter. Aktiviteterne bør overholde principperne for ungdomsarbejde, herunder ikkeformel og tværkulturel læring, og bør bidrage til at fremme og forstå menneskerettigheder og demokrati og til at øge de deltagende organisationers kapacitet. De kan sigte mod at tilvejebringe sprogfaciliteter, anvende og udvide forskning, øge synergier og komplementaritet med organisationer, der er aktive på ungdomsområdet i Ukraine, undersøge god praksis til støtte for unge flygtninges og flygtende ungdomsarbejderes psykosociale trivsel fra Ukraine og fremme kapacitetsopbygning i ungdomsarbejdsorganisationer — i Ukraine og i modtagerlande — osv.

På idrætsområdet:

Prioritet gives til partnerskaber, der bidrager til gennemførelsen af vigtige politikdokumenter som f.eks. EU-arbejdsplanen for sport (2021-2024) eller Rådets henstilling om sundhedsfremmende fysisk aktivitet. De specifikke prioriteter på idrætsområdet omfatter:

Tilskyndelse til en sund livsstil for alle: Projekterne under denne prioritet vil primært fokusere på: a) gennemførelsen af de tre søjler i initiativet HealthyLifestyle4All, b) gennemførelsen af Rådets henstilling om sundhedsfremmende fysisk aktivitet og EU's retningslinjer for fysisk aktivitet, c) støtte til gennemførelsen af den europæiske idrætsuge, d) fremme af idræt og fysisk aktivitet som et sundhedsfremmende instrument, e) fremme af alle aktiviteter, der tilskynder til udøvelse af sport og fysisk aktivitet, og f) fremme af traditionelle idræts- og sportsgrene.

Fremme af integritet og værdier inden for sport: Projekterne under denne prioritet vil primært fokusere på a) bekæmpelse af brugen af doping, b) bekæmpelse af matchfixing og korruption inden for sport, c) udbredelse af god forvaltningspraksis inden for sport og d) fremme af sportens positive værdier.

Fremme af uddannelse i og gennem idræt: Projekterne under denne prioritet vil primært fokusere på a) støtte til kompetenceudvikling inden for idræt, b) tilskyndelse til dobbelte karrierer for idrætsudøvere, c) fremme af kvaliteten af træning og personale, d) brug af mobilitet som et redskab til at forbedre kvalifikationer og e) fremme af beskæftigelsesegnethed gennem idræt.

Fremme af ligestilling og europæiske værdier i og gennem idræt: Projekter under denne prioritet fokuserer primært på at fremme a) ligestilling inden for idræt, herunder ligestilling mellem kønnene⁵ , b) europæiske værdier, herunder ved at anvende idræt som en middel til fred og inklusion, og c) værdierne ikkeforskelsbehandling uanset grund, bekæmpelse af racisme, åbenhed og tolerance over for andre.

Footnote

1. https://europa.eu/new-european-bauhaus/index_en. ↩ back
2. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32019H0605%2801%29&qid=1638446515934 ↩ back
3. https://education.ec.europa.eu/document/commission-communication-on-a-european-strategy-for-universities ↩ back
4. https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/2aeac659-5ef4-4f95-aa7d-7e867fa8b0d2. ↩ back
5. Til gennemførelse af henstillingerne i handlingsplanen fra højniveaugruppen for kønsligestilling i sport, "Mod mere kønsligestilling i sport (2022)": https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/684ab3af-9f57-11ec-83e1-01aa75ed71a1 ↩ back