Kapacitetsopbygningsprojekter internationale samarbejdsprojekter baseret på multilaterale partnerskaber mellem organisationer med aktiviteter vedrørende erhvervsuddannelse i EU's medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet, og tredjelande, der ikke er associeret med programmet. De har til formål at støtte relevansen, tilgængeligheden og egnetheden af erhvervsuddannelsesinstitutioner og -systemer i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, som en drivkraft for bæredygtig socioøkonomisk udvikling.

Gennem fælles initiativer, der fremmer samarbejde på tværs af forskellige regioner i verden, har dette tiltag til formål at øge erhvervsuddannelsesudbydernes kapacitet — navnlig inden for administration, forvaltning, inklusion, kvalitetssikring og innovation — så de bliver i stand til bedre at samarbejde med den private sektor/virksomheder/erhvervssammenslutninger om at udforske beskæftigelsesmuligheder og i fællesskab udvikle fleksible erhvervsuddannelsestiltag. Internationale partnerskaber bør bidrage til at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne i de tredjelande, der ikke er associeret med programmet, navnlig ved at styrke erhvervsuddannelsesundervisernes kapacitet og ved at styrke forbindelsen mellem erhvervsuddannelsesudbydere og arbejdsmarkedet.

Det forventes, at kapacitetsopbygningsprojekterne på erhvervsuddannelsesområdet bidrager til de bredere politiske mål, der forfølges i fællesskab af Kommissionen og de tredjelande, der ikke er associeret med programmet, eller den pågældende region, herunder Global Gateway-investeringspakker.

Tiltagets mål

Mere specifikt vil tiltaget:

• opbygge erhvervsuddannelsesudbydernes kapacitet til at styrke samarbejdet mellem private og offentlige interessenter inden for erhvervsuddannelse med henblik på efterspørgselsorienterede erhvervsuddannelsestiltag baseret på muligheder
• forbedre erhvervsuddannelsernes kvalitet og fleksibilitet over for de socioøkonomiske muligheder og den sociale udvikling, så udbuddet af færdigheder bliver mere relevant for arbejdsmarkedet
• tilpasse udbuddet af erhvervsuddannelser til de lokale, regionale og nationale udviklingsstrategier.

Tematiske områder

Elementer, der kendetegner kapacitetsopbygning inden for erhvervsuddannelse, omfatter en række tematiske områder, der er beskrevet nedenfor. Forslagene bør fokusere på et eller flere af følgende tematiske områder:

• arbejdsbaseret læring (for unge og/eller voksne)
• kvalitetsstyringsmekanismer
• erhvervsuddannelsesunderviseres faglige udvikling
• nøglekompetencer, herunder iværksætteri
• dialog mellem den offentlige og den private sektor og partnerskaber inden for erhvervsuddannelse
• innovation inden for erhvervsuddannelse
• grønne og digitale færdigheder til den dobbelte omstilling
• matchning af færdigheder med nuværende og fremtidige jobmuligheder, herunder i lovende værdikæder under udvikling.

Ansøgerne kan også dække tematiske områder, der ikke er præsenteret ovenfor. Det skal da dokumenteres, at de er særligt egnede til at opfylde målene for indkaldelsen og de identificerede behov.

Aktiviteter

De foreslåede aktiviteter skal være direkte knyttet til tiltagets mål og tematiske områder, dvs. de skal svare til et eller flere af de ovennævnte tematiske områder, og de skal være beskrevet i en projektbeskrivelse, der dækker hele gennemførelsesperioden.

I forbindelse med dette internationale globale tiltag skal projektaktiviteterne fokusere på opbygning og styrkelse af erhvervsuddannelsesorganisationers kapacitet, navnlig i de tredjelande, der ikke er associeret med programmet, som er omfattet af tiltaget.

De finansierede projekter vil kunne integrere en bred vifte af samarbejds-, udvekslings- og kommunikationsaktiviteter samt andre aktiviteter, herunder f.eks.:

• etablering og udvikling af netværk og udveksling af god praksis mellem erhvervsuddannelsesudbydere i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og i EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet
• udvikling af værktøjer, programmer og andre materialer, der kan anvendes til at opbygge kapaciteten i institutioner fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet (praktikordninger, uddannelsesprogrammer og værktøjer til evaluering og validering af læringsresultater inden for erhvervsuddannelser, individuelle handlingsplaner for de deltagende institutioner, professionel vejledning samt rådgivnings- og coachingmetoder osv.)
• indførelse af ordninger for involvering af den private sektor i både udformningen og leveringen af undervisningsplaner og tilbud om arbejdsbaseret erfaring af høj kvalitet til studerende på erhvervsuddannelser
• udvikling og overførsel af pædagogiske tilgange, undervisningsmaterialer og -metoder, arbejdsbaseret læring, virtuel mobilitet, åbne uddannelsesressourcer og bedre udnyttelse af IKT-potentialet
• udvikling og gennemførelse af internationale (virtuelle) udvekslingsaktiviteter for primært personale (herunder undervisere og andet personale, f.eks. skoleledere, rådgivere, vejledere osv.).

Hvis der foreslås mobilitet for lærende og personale, bør disse bidrage direkte til projektets mål og være stærkt integreret i projektlogikken som helhed.

De foreslåede aktiviteter bør skabe merværdi og have en direkte indvirkning på opnåelsen af projektresultaterne.

Regionale prioriteter

Det tilgængelige budget er fordelt mellem forskellige regioner i verden (dvs. Vestbalkan, naboskab Øst, lande i det sydlige Middelhavsområde, Afrika syd for Sahara, Latinamerika og Caribien), i budgetrammer, der alle varierer i budgetstørrelse. Yderligere oplysninger om de tilgængelige beløb under hver budgetramme offentliggøres på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).

EU har fastsat en række prioriteter med hensyn til geografisk ligevægt og specifikke mål. Organisationerne opfordres desuden til at samarbejde med partnere i de fattigste og mindst udviklede tredjelande, der ikke er associeret med programmet.

Følgende regionale prioriteter er fastsat for dette tiltag:

Hvis ansøgningen omfatter et eller flere partnerlande under Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, bør forslaget indeholde dokumentation for overholdelsen af ETF's anbefalinger som formuleret i de relevante regionale rapporter¹ under Torinoprocessen²

Vestbalkan  

• Prioritet gives til projekter, der bidrager til den økonomiske plan og investeringsplanen³ og/eller ETF's anbefalinger som led i Torinoprocessen (se ovenfor). 
• Der gives også prioritet til mobilitet for lærende (studerende) og personale (lærere, undervisere, direktører, ledere osv.).

Naboskab Øst

• Prioritet gives til projekter, der bidrager til den økonomiske plan  og investeringsplanen⁴ og/eller ETF's anbefalinger som led i Torinoprocessen (se ovenfor). 

Lande i det sydlige Middelhavsområde 

• Prioritet gives til projekter, der bidrager til den økonomiske plan og investeringsplanen⁵ og/eller ETF's anbefalinger som led i Torinoprocessen (se ovenfor). 

Afrika syd for Sahara 

• Prioritet gives til de mindst udviklede lande. Der lægges også særlig vægt på lande, der prioriteres med hensyn til migration. Intet land vil få adgang til mere end 8 % af den finansiering, der er afsat til regionen. 
• Prioritet gives til projekter, der bidrager til de respektive geografiske flerårige vejledende programmer⁶ på landeniveau eller på regionalt niveau, samt til EU-Afrika-Global Gateway-investeringspakken⁷
• Der vil blive givet prioritet til projekter, der bidrager til at fremme en offentlig-privat dialog mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og den private sektor.

Latinamerika  

• Prioritet gives til regionale projekter (projekter, der involverer tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet) eller projekter i lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den øverste halvdel.
• Prioritet gives til projekter, der bidrager til det respektive geografiske flerårige vejledende program⁸ på landeniveau eller på regionalt niveau.  

Caribien  

• Prioritet gives til regionale projekter (projekter, der involverer tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet) eller projekter i de mindst udviklede lande, lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den øverste halvdel. 
• Prioritet gives til projekter, der bidrager til det respektive geografiske flerårige vejledende program⁹ på landeniveau eller på regionalt niveau.  

Hvis ovennævnte regionale prioriteter behandles, skal projekterne dokumentere, hvordan og i hvilket omfang de gør det. 

Planlægning af et projekt

Et projekt vedrørende kapacitetsopbygning på erhvervsuddannelsesområdet består af fire trin:

• projektidentifikation og -iværksættelse
• projektforberedelse, -udformning og -planlægning,
• projektgennemførelse og overvågning af aktiviteter
• projektrevision og konsekvensanalyse.

De deltagende organisationer og deltagere, der er involveret i aktiviteterne, bør deltage aktivt i alle disse faser, så de forstærker deres læringserfaring.

Identifikation og iværksættelse

Udpeg et problem, et behov eller en mulighed, som din projektidé kan omhandle, i forbindelse med indkaldelsen. Udpeg de centrale aktiviteter og de vigtigste resultater, der kan forventes af projektet. Kortlæg de relevante interessenter og potentielle partnere. Opstil projektets mål. Sørg for, at projektet er tilpasset de deltagende organisationers strategiske mål. Udfør indledende planlægning for at få en god start på projektet, og indsaml alle de oplysninger, kræves for at fortsætte til næste fase osv.

Forberedelse, udformning og planlægning

Angiv projektets omfang og dets hensigtsmæssige tilgang. Beskriv klart den foreslåede metode til at sikre overensstemmelse mellem projektets mål og aktiviteter. Fastlæg en tidsplan for de planlagte opgaver. Opstil et estimat over de nødvendige ressourcer, og uddyb projektet i detaljer, f.eks. behovsvurdering. Fastlæg robuste mål og effektindikatorer (specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte). Opstil projekt- og læringsresultater. Fastlæg arbejdsprogram, aktivitetsformater, forventet virkning og det anslåede samlede budget. Udarbejd en projektgennemførelsesplan og en robust og realistisk kommunikationsplan, der omfatter de strategiske aspekter af projektstyring, overvågning, kvalitetskontrol, rapportering og formidling af resultater. Fastlæg de praktiske ordninger, og bekræft målgrupperne for de planlagte aktiviteter. Indgå aftaler med partnere, udarbejd forslaget osv.

Gennemførelse og overvågning af aktiviteter

Gennemfør projektet efter planen i overensstemmelse med kravene om rapportering og kommunikation. Overvåg igangværende aktiviteter, og vurdering af projektresultaterne i forhold til projektplanerne. Identificer og træf korrigerende foranstaltninger for at håndtere afvigelser fra planerne, problemer og risici. Identificer tilfælde af manglende overensstemmelse med de fastsatte kvalitetsstandarder, træf korrigerende foranstaltninger osv.

Revision og konsekvensanalyse

Vurder projektresultaterne i forhold til projektmål og gennemførelsesplaner. Evaluer aktiviteterne og deres indvirkning på forskellige niveauer, del og udnyt projektets resultater, osv.

Hvis det er relevant, forventes projekterne i forholdsmæssigt omfang at:

• integrere en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning (baseret på opretholdte partnerskaber), der omfatter foranstaltninger for at sikre skalerbarhed og finansiel bæredygtighed
• sikre den fornødne synlighed og brede formidling af projektets resultater tværnationalt, nationalt og/eller regionalt plan med relevante partnere.

Horisontale aspekter, der skal tages i betragtning ved udformningen af projektet

Ud over opfyldelsen af de formelle kriterier og etableringen af bæredygtige samarbejdsordninger med alle projektpartnere kan følgende elementer bidrage til at øge virkningen og den kvalitative gennemførelse af kapacitetsopbygningsprojekter gennem de forskellige projektfaser.

Ansøgerne opfordres til at tage disse muligheder og dimensioner i betragtning, når de udformer deres projekter. 

Inklusion og mangfoldighed

Programmet støtter projekter, der tager sigte på fremme af social inklusion og mere opsøgende arbejde over for personer med færre muligheder, herunder handicap og personer med migrantbaggrund, samt personer, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, personer, der står over for socioøkonomiske vanskeligheder eller en anden potentiel kilde til forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Projekterne vil hjælpe med at fjerne de hindringer, som disse grupper oplever, når de forsøger at få adgang til de muligheder, der tilbydes under programmet, og de vil bidrage til at skabe inkluderende miljøer, som fremmer inklusion og lighed, og som imødekommer det bredere samfunds behov.

Miljømæssig bæredygtighed

Programmet udbreder kendskabet til miljø- og klimaudfordringerne. Projekterne bør udvikle kompetencer inden for sektorer, som er relevante for bæredygtighed, sektorspecifikke strategier og metoder inden for grønne færdigheder samt fremtidsorienterede undervisningsplaner, som i højere grad opfylder den enkeltes behov. Programmet støtter også test af innovative praksisser, der kan gøre lærende og udbydere af erhvervsuddannelse til ægte forandringsfaktorer (f.eks. spare ressourcer, reducere energiforbruget og -spild, kompensere for CO2-fodaftrykket, vælge bæredygtige fødevarer og bæredygtig mobilitet osv.).

Den digitale dimension

Programmet støtter planer for digital omstilling udviklet af institutioner for grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser. Det fremmer målrettet brug af digitale teknologier. Dette omfatter udvikling af digital pædagogik og ekspertise i brugen af digitale værktøjer, herunder tilgængelige og kompenserende teknologier og udvikling og innovativ anvendelse af digitalt undervisningsindhold.

Fælles værdier, aktivt medborgerskab og deltagelse

Programmet støtter aktivt medborgerskab og etik i livslang læring. Projekterne bør give borgerne mulighed for at deltage i det demokratiske liv og støtte socialt engagement og aktivt medborgerskab. Der sættes også fokus på at udbrede kendskabet til og forståelsen af EU-konteksten, navnlig for så vidt angår EU's fælles værdier, principperne om enhed og mangfoldighed, og af borgernes kulturelle identitet, kulturelle bevidsthed samt sociale og historiske arv.

Hvilke kriterier skal opfyldes for at ansøge om et kapacitetsopbygningsprojekt på erhvervsuddannelsesområdet?

Kriterier for tilskudsberettigelse

For at komme i betragtning til Erasmus+-tilskud skal projektforslag vedrørende kapacitetsopbygning på erhvervsuddannelsesområdet opfylde følgende kriterier:

Tilskudsberettigede deltagende organisationer (Hvem kan ansøge?)

For at være tilskudsberettigede skal ansøgerne (tilskudsmodtagere og tilknyttede enheder, hvis det er relevant):

• være juridiske enheder (offentlige eller private organer)
• være aktive på erhvervsuddannelsesområdet eller på arbejdsmarkedet
• Deltagende organisationer kan bl.a. være (ikke-udtømmende liste):
  • udbydere af erhvervsuddannelse
  • virksomheder, industri, andre arbejdsgivere eller organisationer, der repræsenterer sektoren
  • nationale/regionale kvalifikationsmyndigheder
  • Arbejdsformidling
  • Forskningsinstitutter
  • innovationsagenturer
  • regionale udviklingsmyndigheder.
  • Internationale organisationer
• være etableret i et af de tilskudsberettigede lande, dvs. en EU-medlemsstat, et tredjeland, der er associeret med programmet, et tredjeland, der ikke er associeret med programmet, fra en tilskudsberettiget region.

De tilskudsberettigede regioner, der er omfattet af dette tiltag, er region 1, 2, 3, 9, 10 og 11 (se del A i denne vejledning). 

Undtagelse: Organisationer fra Belarus (region 2) og Rusland (region 4) er ikke berettigede til at deltage i dette tiltag.

Koordinatoren skal være en organisation, der er aktiv på erhvervsuddannelsesområdet. Koordinatoren ansøger på vegne af alle deltagende organisationer, der er involveret i projektet. Koordinatoren kan ikke være en tilknyttet enhed. Organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, kan ikke deltage som koordinatorer.

Andre enheder kan deltage i andre konsortieroller, f.eks. associerede partnere.

Konsortiets sammensætning  (Antal deltagende organisationer og deres profil)

Forslag skal indsendes af et konsortium bestående af mindst 4 ansøgere (modtagere, ikke tilknyttede enheder) fra mindst 3 tilskudsberettigede lande:

• mindst to EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.
  • Hvert af disse deltagerlande skal involvere mindst én organisation.
• mindst ét tilskudsberettiget tredjeland, der ikke er associeret med programmet:
  • Mindst 2 organisationer fra det eller de deltagende tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet, fra samme region.
  • Organisationer fra forskellige tilskudsberettigede regioner kan ikke deltage i de samme projekter. Tværregionale projekter er ikke tilskudsberettigede.

Konsortiet skal omfatte mindst én erhvervsuddannelsesudbyder på ikke-videregående niveau.

Antallet af organisationer fra EU-medlemsstater og tredjelande, der er associeret med programmet, må ikke overstige antallet af organisationer fra tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet. 

Tilknyttede enheder og associerede partnere tæller ikke med i konsortiets sammensætning.

Geografisk placering (sted for aktiviteterne)

Fysiske aktiviteter skal finde sted i en af de deltagende organisationers land.

Hvis det er behørigt begrundet i forhold til projektets mål eller gennemførelse:

• Aktiviteterne kan også gennemføres på en EU-institutions hjemsted, selv hvis der i projektet ikke deltager organisationer fra det land, hvori institutionen befinder sig. 
• Aktiviteter, der indebærer deling og fremme af resultater, kan også gennemføres på relevante tematiske tværnationale begivenheder/konferencer, der afholdes i EU-medlemsstater, i tredjelande, der er associeret med programmet, eller i tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet.

Projektets varighed:

Projekterne skal normalt vare 12, 24 eller 36 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring af tilskudsaftalen).

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA) via Funding and Tender Opportunities-portalen (FTOP).

Indkaldelsens ID: ERASMUS-EDU-2024-CB-VET

Før man ansøger, bedes man se de relevante ofte stillede spørgsmål i FTOP.

Hvornår ansøger man?

Ansøgerne skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 29. februar kl. 17.00.00 (Bruxellestid).

Hvordan ansøger man?

Oplysninger om, hvordan man ansøger, findes i denne guides del C.

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

Tildelingskriterier

Der gælder følgende kriterier:

Projektets relevans (højst 30 point)

• Tilknytning til tematiske områder: Forslagets relevans med hensyn til tiltagets mål og tematiske områder.
• Regionale prioriteter: Forslaget omhandler de regionale prioriteter, herunder relevante politikdokumenter, der er anført under dette tiltag (flerårige vejledende programmer, EU-Afrika-Global Gateway-investeringspakken, økonomiske planer og investeringsplaner og regionale rapporter under Torinoprocessen).
• EU's værdier: Forslaget er relevant for respekt for og fremme af fælles EU-værdier såsom respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne samt bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling.
• Lokal kontekst: Forslaget er baseret på en tilstrækkelig behovsanalyse og er gennemførligt i de omhandlede landes lokale kontekst.
• Sammenhæng: Målsætningerne i ansøgningen er klart definerede, realistiske og omhandler spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer og målgrupperne.
• Innovation: Forslaget benytter de nyeste metoder og teknikker og fører til innovative resultater og løsninger for dets område generelt eller for den geografiske sammenhæng, hvori projektet gennemføres (f.eks. indhold, opnået output, anvendte arbejdsmetoder, involverede organisationer og personer eller målgrupper).
• Komplementaritet: forslaget supplerer andre initiativer, der allerede er gennemført af de deltagende organisationer
• Kapacitetsopbygning: Kapacitetsopbygningsaktiviteterne er klart definerede og har til formål at forstærke kapaciteten, primært hos de deltagende organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet.
• Sammenhæng med strategier: Aktiviteterne indgår i de omhandlede erhvervsuddannelsesudbyderes udviklingsstrategier og støtter strategier på landeniveau med større vægt på beskæftigelsesegnethed, inklusion, mangfoldighed og socioøkonomisk dårligt stillede deltagere, hvor der er relevant.
• Horisontale aspekter: Programmets horisontale aspekter tages i betragtning.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 30 point)

• Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene, aktiviteterne og det foreslåede budget. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter og tjenester, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater. Det omfatter hensigtsmæssige faser til forberedelse, gennemførelse, overvågning, udnyttelse, evaluering og formidling.
• Metode: Den foreslåede metodes hensigtsmæssighed og kvalitet i forhold til at imødekomme de identificerede behov.
• Arbejdsplan: Arbejdsplanens kvalitet og effektivitet, herunder i hvilket omfang de ressourcer, der er tildelt arbejdspakkerne, er i overensstemmelse med deres mål og leverancer.
• Ikkeformelle læringsmetoder: Kvaliteten af de ikkeformelle læringsmetoder, der eventuelt foreslås, dvs. hvis der foreslås ikkeformelle læringsmetoder i ansøgningen.
• Udvælgelse af deltagere: Kvaliteten af ordningerne for udvælgelse af deltagere, der er involveret i de foreslåede aktiviteter, i forhold til målene om inklusion og mangfoldighed.
• Anerkendelse og validering: Anerkendelse og validering: Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ( EQF¹⁰ , EQAVET¹¹ , Europass¹² , ESCO¹³ og relevante kompetencerammer såsom DigComp¹⁴ , EntreComp¹⁵ , LifeComp¹⁶ , GreenComp¹⁷ )
• Kvalitetskontrolforanstaltninger: Tilstedeværelsen og relevansen af foranstaltninger til kvalitetskontrol, som skal sikre, at projektet gennemføres med høj kvalitet, rettidigt og inden for budgettet.
• Omkostningseffektivitet: I hvor høj grad projektet er omkostningseffektivt og tildeler passende midler til de enkelte aktiviteter.
• Mobilitetsaktiviteter: Hensigtsmæssigheden af foranstaltningerne til at udvælge og/eller inddrage deltagere i mobilitetsaktiviteter (se "Deltagernes beskyttelse, sundhed og sikkerhed" i denne guides del A og andre krav og anbefalinger, der gælder for mobilitetsprojekter under nøgletiltag 1), hvis det er relevant, dvs. hvis ansøgningen omfatter mobilitetsaktiviteter.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (højst 20 point)

• Konfiguration: projektet omfatter en passende sammensætning af supplerende deltagende organisationer med den profil, erfaring og ekspertise, der er nødvendig for vellykket levering af alle aspekter af projektet,
• Engagement: fordelingen af ansvarsområder og opgaver viser alle deltagende organisationers engagement og aktive bidrag.
• Samarbejde: Tilstedeværelse af effektive mekanismer for koordinering og kommunikation mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter.

Virkning (højst 20 point)

• Virkning: Projektets potentielle virkning:
  • på deltagere og deltagende organisationer i og efter projektets levetid
  • uden for de organisationer og enkeltpersoner, der deltager direkte i projektet, på lokalt, regionalt, nationalt og/eller internationalt niveau.
• Formidling: Kvaliteten af formidlingsplanen: Formålstjenligheden og kvaliteten af metoder til deling af projektresultaterne i og uden for de deltagende organisationer
• Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan projektets resultater vil blive brugt af partnerne og af andre interessenter. Det beskriver foranstaltninger til udnyttelse i projektets levetid og efterfølgende.
• Fri adgang: Forslaget beskriver, hvordan de producerede materialer, dokumenter og medier vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.
• Bæredygtighed: Kvaliteten af planerne for at sikre projektets bæredygtighed: projektets mulighed for fortsat at have en effekt og skabe resultater, når EU-tilskuddet er brugt. Hvis relevant, hvordan den private sektor vil blive inddraget under og efter projektfinansieringen.

For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point (ud af 100 point i alt). De skal desuden opnå mindst halvdelen af det højest mulige antal point i hver af de ovennævnte kategorier af tildelingskriterier (dvs. mindst 15 point for kategorierne "Projektets relevans" og "Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse" og 10 point for kategorierne "Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne" og "Virkning").

I tilfælde af ens pointtal mellem projekter prioriteres projekter, der har opnået højest pointtal under kriteriet "Relevans". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Kvalitet af projektets udformning og gennemførelse". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Indvirkning".

Hvis dette ikke gør det muligt at fastlægge prioriteten, kan der foretages en yderligere prioritering ved at overveje den samlede projektportefølje og opnåelsen af positive synergier mellem projekter eller andre faktorer i forbindelse med indkaldelsens mål. Disse faktorer vil blive dokumenteret i panelets rapport.

Forventet virkning

De projekter, der ydes tilskud til, bør demonstrere deres forventede virkning ved at opnå følgende resultater:

• tættere forbindelser mellem tredjelande, der ikke er associeret med programmet, erhvervsuddannelsessystemet og dets arbejdsmarked
• forbedret sammenhæng mellem erhvervsuddannelsesprofiler og lokale/regionale/nationale strategier
• øget kapacitet hos erhvervsuddannelsesudbyderne, navnlig på områderne for ledelse, forvaltning, inklusion, kvalitetssikring, innovation og internationalisering
• øget eksponering af personale, ledere, politikere og undervisere for tilgange, der bringer arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelserne tættere på hinanden
• forbedring af erhvervsuddannelsesundervisernes viden og tekniske, ledelsesmæssige og pædagogiske kompetencer
• bedre input fra undervisere, studerende på erhvervsuddannelser og arbejdsgivere til undervisningsplaner, fastlæggelse af profiler og uddannelsesreformer
• forbedret kompetenceniveau, færdigheder og beskæftigelsesegnethed for studerende på erhvervsuddannelser
• øget samarbejde på tværs af forskellige regioner i verden gennem fælles initiativer
• udvikling af de deltagende organisationers kompetencer med hensyn til miljømæssig bæredygtighed
• forbedrede digitale færdigheder og kompetencer hos målgruppen gennem hensigtsmæssige aktiviteter og initiativer
• øgede sociale og interkulturelle kompetencer på erhvervsuddannelsesområdet.

 Generelt og inden for rammerne af de eksisterende nationale og europæiske retlige rammer bør resultaterne gøres tilgængelige som åbne uddannelsesressourcer og på relevante faglige, sektorspecifikke eller kompetente myndigheders platforme. Forslaget beskriver, hvordan data, materialer, dokumenter, audiovisuelt indhold og aktiviteter på sociale medier, der er produceret, vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Dette tiltag følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til det tiltag, som ansøgeren har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter dette på grundlag af det anslåede projektbudget, vurderingsresultatet og en finansieringssats på 80 %.

EU-tilskuddet pr. projekt vil variere fra mindst 100 000 EUR til højst 400 000 EUR.

Finansiel støtte til tredjeparter i form af tilskud eller priser er ikke tilladt.

Omkostninger til frivillige er tilladt. De skal tage form af enhedsomkostninger som defineret i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for frivillige¹⁸

SMV-enhedsomkostninger for SMV-ejere er tilladt. De bør tage form af enhedsomkostninger som defineret i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for ejere af SMV'er¹⁹

Hvordan fastsættes projektets faste beløb?

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende:

• Tilskudsmodtageren eller -modtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "forberedelse og gennemførelse af mobilitet", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring" osv.).
• Forslaget skal beskrive de aktiviteter, der er omfattet af hver arbejdspakke.
• Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af det faste beløb, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed)
• De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene evalueres efter standardprocedurerne for evaluering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og tiltagets forventede virkning, kvalitet og effektivitet.

Efter evalueringen af forslaget fastsætter den anvisningsberettigede det faste beløb under hensyntagen til resultaterne af den gennemførte vurdering.

Tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb osv.) vil blive fastsat i tilskudsaftalen. Se afsnittet "Tilskudsberettigede direkte omkostninger" i denne guides del C.

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Denne finansieringsordning vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opnåelsen af målbare mål.

Flere oplysninger kan findes i den modeltilskudsaftale, der findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).

Footnote

1. https://www.etf.europa.eu/da/publications-and-resources/publications/policies-human-capital-development-southern-and-eastern; https://www.etf.europa.eu/da/publications-and-resources/publications/policies-human-capital-development-eastern-partnership-etf; https://www.etf.europa.eu/da/publications-and-resources/publications/policies-human-capital-development-south-eastern-europe-and ↩ back
2. Torinoprocessen (TRP) er en deltagelsesbaseret proces, der fører til en evidensbaseret analyse af erhvervsuddannelsespolitikkerne i et land. Torinoprocessen blev indført i 2010 og gennemføres hvert andet år. Den giver et øjebliksbillede af erhvervsuddannelsessystemernes udvikling i ETF's partnerlande og en oversigt over de fremskridt, der er gjort, og prioriteterne for fremtiden ↩ back
3. https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/202010/communication_on_wb_economic_and_investment_plan_october_2020_en.pdf ↩ back
4. https://www.eeas.europa.eu/sites/default/files/swd_2021_186_f1_joint_staff_working_paper_en_v2_p1_1356457_0.pdf (bilag 1 indeholder den økonomiske plan og investeringsplanen) ↩ back
5. https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/joint-staff-working-document-renewed-partnership-southern-neighbourhood-economic-and-investment-plan_en ↩ back
6. https://international-partnerships.ec.europa.eu/funding-and-technical-assistance/funding-instruments/global-europe-programming_da ↩ back
7. https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/stronger-europe-world/global-gateway/eu-africa-global-gateway-investment-package_da ↩ back
8. Som ovenfor ↩ back
9. Som ovenfor ↩ back
10. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) | Europass ↩ back
11. EQAVET — Europæisk kvalitetssikring af erhvervsuddannelse — Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion — Europa-Kommissionen (europa.eu) ↩ back
12. Digitale Europass-værktøjer | Europass ↩ back
13. ESCO (europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv) ↩ back
14. DigComp (digital kompetenceramme) ↩ back
15. EntreComp (kompetencerammen for iværksætterånd). ↩ back
16. LifeComp (den europæiske ramme for "personlige kompetencer", "sociale kompetencer" og "at lære at lære") ↩ back
17. GreenComp (Den europæiske kompetenceramme for bæredygtighed) ↩ back
18. https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/common/guidance/unit-cost-decision-volunteers_en.pdf ↩ back
19. unit-cost-decision-sme-owners-natural-persons_en.pdf (europa.eu) ↩ back