Skip to main content
Erasmus+ home page Erasmus+ home page

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Innovationsalliancer

Innovationsalliancer har til formål at styrke Europas innovationskapacitet ved at sætte skub i innovation gennem samarbejde og udveksling af viden mellem videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner (grund- og efteruddannelse) og det bredere socioøkonomiske miljø, herunder forskning.

De har også til formål at sætte skub i tilvejebringelsen af nye færdigheder, afhjælpe misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter bestemte kvalifikationer ved at udforme og indføre nye undervisningsplaner for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse og støtte udviklingen af sans for initiativ og iværksætterånd i EU.

Tiltagets mål

Disse partnerskaber skal gennemføre et sammenhængende og omfattende sæt sektorspecifikke eller tværsektorielle aktiviteter, som skal kunne tilpasses den fremtidige videnudvikling i hele EU.

For at sætte skub i innovationen vil der blive sat fokus på udvikling af talent og færdigheder. Digitale kompetencer får for det første stadig større betydning i alle jobprofiler på arbejdsmarkedet. For det andet skal overgangen til en cirkulær og grønnere økonomi understøttes af ændringer i kvalifikationer og i den nationale undervisningsplaner med henblik på at opfylde erhvervslivets nye behov for grønne færdigheder og bæredygtig udvikling. For det tredje kræver den dobbelte digitale og grønne omstilling en fremskyndet indførelse af nye teknologier, navnlig inden for de meget innovative teknologiske områder, på tværs af alle sektorer i økonomien og samfundet.

Innovationsalliancers mål kan nås ved at ansøge om en eller begge følgende grupper (en organisation kan være involveret i flere forslag):

Del 1: Alliancer for uddannelse og virksomheder

Alliancer for uddannelse og virksomheder er tværnationale, strukturerede og resultatorienterede projekter, hvori partnerne deler fælles mål og samarbejder om at udvikle innovation, nye færdigheder, sans for initiativ og iværksætterånd.

De har til formål at fremme innovation inden for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, virksomheder og det bredere socioøkonomiske miljø. Dette omfatter håndtering af samfundsmæssige og økonomiske udfordringer såsom klimaforandringer, demografiske forandringer, digitalisering, fremkomsten af nye, disruptive (deep tech) teknologier som f.eks. kunstig intelligens, og hurtige beskæftigelsesændringer gennem social innovation og fælles modstandsdygtighed samt innovation på arbejdsmarkedet.

Alliancer for uddannelse og virksomheder samler virksomheder og udbydere af videregående uddannelse og erhvervsuddannelse i partnerskaber. De opererer inden for en eller flere forskellige økonomiske sektorer, hvor de skaber pålidelige og bæredygtige forbindelser og demonstrerer deres innovative og tværnationale karakter i alle i alle henseender. Hvert partnerskab skal omfatte mindst én erhvervsuddannelsesorganisation og én videregående uddannelsesinstitution, men de kan omhandle det ene af eller begge disse uddannelsesområder. Samarbejdet mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner bør være relevant og til gavn for begge sektorer.

De skal nå et eller flere af følgende mål:

  • udvikle nye, innovative og tværfaglige tilgange til undervisning og læring: skabe innovation i udformning og gennemførelse af uddannelser, undervisningsmetoder, vurderingsteknikker, læringsmiljøer og/eller udvikling af nye færdigheder
  • støtte udviklingen af færdigheder inden for deep tech-områder og støtte Europas innovationskapacitet ved at udvide talentpuljen inden for disse nye disruptive teknologier
  • fremme etableringen af væksthuse inden for uddannelsesinstitutioner i hele Europa
  • fremme virksomhedernes sociale ansvar (f.eks. lighed, inklusion, klimaforandringer, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling)
  • stimulere sansen for initiativ og iværksætterholdninger, -ånd og -færdigheder hos lærende, undervisere og andet personale i overensstemmelse med kompetencerammen for iværksætteri1
  • forbedre kvaliteten og relevansen af de færdigheder, der udvikles og certificeres gennem uddannelsessystemerne (herunder nye færdigheder og afhjælpning af misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter bestemte kvalifikationer)
  • fremme udveksling og fælles udvikling af viden mellem videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, forskning, den offentlige sektor og erhvervslivet
  • opbygge og støtte effektive videregående uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, som er forbundne og inkluderende, og som bidrager til innovation.

Del 2: Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen)2

Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder har til formål skabe nye strategiske tilgange og strategisk samarbejde om konkrete uddannelsesløsninger — på kort og mellemlang sigt — inden for områder, der gennemfører et større tiltag under den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, pagten for færdigheder. Pagtens hovedformål er at mobilisere og tilskynde alle relevante interessenter til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at opkvalificere og omskole arbejdsstyrken ved at samle indsatsen og etablere partnerskaber, også på EU-plan, for at imødekomme arbejdsmarkedets behov, støtte den grønne og digitale omstilling og støtte nationale, regionale lokale strategier for færdigheder og vækst. Leverancerne fra alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder, dvs. sektorspecifik viden om færdigheder, strategier for færdigheder, erhvervsprofiler, uddannelsesprogrammer og langsigtet planlægning, vil være et vigtigt bidrag til arbejdet i de økosystembaserede omfattende partnerskaber, der har tilsluttet sig pagten for færdigheder.

Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder søger at tackle manglende færdigheder på arbejdsmarkedet, som hæmmer vækst, innovation og konkurrenceevne inden for bestemte sektorer eller områder gennem både kortsigtede interventioner og langsigtede strategier. Disse alliancer vil blive gennemført i de 14 industrielle økosystemer, der er opstillet i den nye industristrategi for Europa3 (se kriterier for tilskudsberettigelse).

De omfattende økosystembaserede partnerskaber under pagten for færdigheder bygger på sektorplanen for sektorsamarbejde om færdigheder. Alliancer under del 2 støtter følgelig gennemførelsen af forpligtelserne under pagten ved at udvikle sektorspecifikke strategier for færdigheder. Disse strategier skal systemisk og strukturelt medvirke til at mindske færdighedsmangler, -kløfter og -misforhold og sikre færdigheder af den fornødne kvalitet og på de fornødne niveauer. Strategierne for sektorspecifikke færdigheder skal omfatte et klart sæt aktiviteter, milepæle og veldefinerede målsætninger med henblik på at matche efterspørgslen og udbuddet af færdigheder til støtte for den overordnede gennemførelse af de økosystembaserede omfattende færdighedspartnerskaber under pagten. Alliancerne har til formål at opbygge grundlaget for disse partnerskaber om færdigheder og fastlægge det forløb, der bør videreføres, når projekterne er afsluttet.

På baggrund af de dokumenterede færdighedsbehov med hensyn til erhvervsprofiler støtter alliancer for sektorsamarbejde udformningen og gennemførelsen af tværnationalt uddannelses- og undervisningsindhold samt tværnationale undervisningsmetoder for at sikre hurtig udbredelse på regionalt og lokalt plan, særligt for nye erhvervsprofiler. I dette øjemed bør alliancerne baseres deres forslag på det arbejde, der allerede er udført af erhvervsekspertisecentre4 , regioner, der gennemfører strategier for intelligent specialisering5 , europæiske klyngepartnerskaber6 og videns- og innovationsfællesskaber under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi7 , som opererer inden for det samme industrielle økosystem.

Forslagene bør omfatte udformningen af efter- og videreuddannelsesprogrammer, som imødekommer presserende behov for færdigheder hos personer i den erhvervsaktive alder. Forslagene bør også omfatte udvikling af kvalifikationer for nye erhvervsprofiler, der bør dække sekundæruddannelse på andet trin, postsekundær erhvervsuddannelse (EQF-niveau 3-5) og videregående uddannelser (EQF-niveau 6-8). Forslagene bør endvidere også omfatte udformningen af relaterede centrale undervisningsplaner og uddannelsesprogrammer, der fører til disse kvalifikationer.

Blandt dets partnere skal hvert projekt omfatte både erhvervsuddannelses- og videregående uddannelsesinstitutioner samt arbejdsmarkedsaktører. De inddrager ideelt politiske beslutningstagere, certificeringsorganer samt europæiske brancheforeninger og repræsentanter.

Hvilke kriterier skal opfyldes for at ansøge om innovationsalliancer?

Kriterier for tilskudsberettigelse

For at komme i betragtning til Erasmus+-tilskud skal projektforslag vedrørende del 1 — alliancer for uddannelse og virksomheder opfylde følgende kriterier:

Tilskudsberettigede deltagende organisationer (Hvem kan ansøge?)

Ansøgerne (tilskudsmodtagere og eventuelle tilknyttede enheder) skal være: 

  • offentlige eller private organisationer 
    • videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesudbydere, netværk af erhvervsuddannelsesudbydere, små og mellemstore eller store virksomheder (herunder sociale virksomheder), forskningsinstitutter, NGO'er, offentlige organer på lokalt, regionalt eller nationalt plan, organisationer, der er aktive på uddannelses- og ungdomsområdet, formidlere, der repræsenterer uddannelses- eller ungdomsorganisationer eller -foretagender, akkrediterings-, certificerings-, anerkendelses- eller kvalificeringsorganer, handels-, industri-, håndværks- og arbejdskamre, arbejdsmarkedets parter på europæisk eller nationalt plan, hospitaler eller andre plejeinstitutioner, herunder langtidspleje, myndigheder med ansvar for uddannelse eller beskæftigelse på regionalt eller nationalt plan, arbejdsformidlinger, nationale statistiske kontorer, agenturer for økonomisk udvikling, sektorspecifikke eller faglige sammenslutninger, sektorråd for færdigheder eller organer, der tilbyder erhvervsvejledning, karriererådgivning, informationsydelser og arbejdsformidling 
  • etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.

Organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, kan også deltage som tilskudsmodtagere, tilknyttede enheder eller associerede partnere, men ikke som koordinator, hvis det dokumenteres, at deres deltagelse tilfører projektet væsentlig merværdi.

Undtagelse: Organisationer fra Belarus (region 2) og Rusland (region 4) er ikke berettigede til at deltage i dette tiltag. 

Videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, skal være i besiddelse af et gyldigt ECHE-charter. Der stilles ikke krav om et ECHE-charter for deltagende videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet.  

Konsortiets sammensætning  (Antal deltagende organisationer og deres profil)

 Alliancer for uddannelse og virksomheder skal dække mindst fire EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet, og involvere mindst otte ansøgere (tilskudsmodtagere, ikke tilknyttede enheder). Konsortiet skal omfatte mindst tre arbejdsmarkedsaktører (virksomheder eller repræsentative organisationer som f.eks. handelskamre, fagforeninger eller brancheorganisationer) og mindst tre uddannelsesudbydere (erhvervsuddannelses- og videregående uddannelsesinstitutioner) som ansøgere (tilskudsmodtagere, ikke tilknyttede enheder). Mindst én videregående uddannelsesinstitution og én erhvervsuddannelsesudbyder bør deltage som ansøgere (tilskudsmodtagere, ikke tilknyttede enheder) i hvert forslag.

Tilknyttede enheder og associerede partnere tæller ikke med i minimumskriterierne for tilskudsberettigelse med hensyn til konsortiets sammensætning og kan ikke være koordinator.

Projektets varighed:

Projekterne skal normalt vare 24 eller 36 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring).

Ansøgeren skal vælge varigheden i ansøgningsfasen baseret på projektets mål og den planlagte type aktiviteter.

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA) via Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).

Indkaldelsens ID — del 1: ERASMUS-EDU-2024-PI-ALL-INNO-EDU-ENTERP

Hvornår ansøger man?

Ansøgere skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 7. marts kl. 17.00.00 (Bruxellestid).

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

For at komme i betragtning til Erasmus+-tilskud skal projektforslag vedrørende del 2 — alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen) opfylde følgende kriterier:

Tilskudsberettigede deltagende organisationer  (Hvem kan ansøge?)

Ansøgerne (tilskudsmodtagere og eventuelle tilknyttede enheder) skal være:

  • registreret som medlemmer af EU's pagt for færdigheder8
  • offentlige eller private organisationer, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, f.eks.:
    • videregående uddannelsesinstitutioner
    • udbydere af erhvervsuddannelse
    • netværk af udbydere af erhvervsuddannelse
    • små og mellemstore virksomheder eller store virksomheder (herunder sociale virksomheder)
    • forskningsinstitutter
    • ikkestatslige organisationer
    • offentlige organer på lokalt, regionalt eller nationalt niveau
    • organisationer, der er aktive på uddannelses- og ungdomsområdet
    • formidlere, der repræsenterer uddannelses- eller ungdomsorganisationer eller -foretagender
    • akkrediterings-, certificerings-, anerkendelses- eller kvalificeringsorganer
    • handels-, industri-, håndværks- og arbejdskamre
    • arbejdsmarkedets parter på europæisk eller nationalt plan
    • hospitaler eller andre plejeinstitutioner, herunder langtidspleje
    • myndigheder med ansvar for uddannelse eller beskæftigelse på regionalt eller nationalt plan
    • arbejdsformidling
    • nationale statistiske kontorer
    • agenturer for økonomisk udvikling
    • sektorspecifikke eller faglige sammenslutninger
    • sektorråd for færdigheder
    • organer, der tilbyder erhvervsvejledning, karriererådgivning, informationsydelser og arbejdsformidling.

Organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, kan også deltage som tilskudsmodtagere, tilknyttede enheder eller associerede partnere, men ikke som koordinator, hvis det dokumenteres, at deres deltagelse tilfører projektet væsentlig merværdi.

Undtagelse: Organisationer fra Belarus (region 2) og Rusland (region 4) er ikke berettigede til at deltage i dette tiltag. 

Videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, skal være i besiddelse af et gyldigt ECHE-charter. Der stilles ikke krav om et ECHE-charter for deltagende videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet.  

Konsortiets sammensætning  (Antal deltagende organisationer og deres profil)

Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen) skal dække mindst otte EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet og involvere mindst 12 ansøgere (tilskudsmodtagere, ikke tilknyttede enheder). Konsortiet skal omfatte mindst fem arbejdsmarkedsaktører (virksomheder eller repræsentative organisationer som f.eks. handelskamre, fagforeninger eller brancheorganisationer) og mindst fem uddannelsesudbydere (erhvervsuddannelses- og videregående uddannelsesinstitutioner) som ansøgere (tilskudsmodtagere, ikke tilknyttede enheder). Mindst én videregående uddannelsesinstitution og én erhvervsuddannelsesudbyder bør deltage som ansøgere (tilskudsmodtagere, ikke tilknyttede enheder) i hvert forslag.

Tilknyttede enheder og associerede partnere tæller ikke med i minimumskriterierne for tilskudsberettigelse med hensyn til konsortiets sammensætning og kan ikke være koordinator.

Sektorer eller områder

De 14 industrielle økosystemer ifølge den årlige rapport om det indre marked for 20219

  1. Mobilitets-, transport- og bilindustrien: produktion af motorkøretøjer, skibe og tog samt tilbehør hertil, reparation og vedligeholdelse heraf, godstransport osv.
  2. Tekstil: fremstilling af tekstiler, beklædningsartikler, læder og smykker osv.
  3. Vedvarende energi: elmotorer, -maskiner og -turbiner, elproduktion, produktion og distribution af gas osv.
  4. Elektronik: produktion af elektronik osv.
  5. Detail: detailsalg, engrossalg med tilknytning til forbrugere osv.
  6. Bygge og anlæg: opførelse af bolig- og erhvervsejendomme, etablering af veje og jernbaner, opførelse af forsyningsvirksomheder og anlægsarbejder, tilknyttede aktiviteter osv.
  7. Luftfarts- og forsvarsindustrien: produktion af luftfartøjer, rumfartsudstyr og -tjenester, forsvarsprodukter og -teknologier osv.
  8. Kulstoffattige energiintensive erhvervsgrene: udvinding af fossile brændsler, raffinering, fremstilling af produkter med stor miljøpåvirkning: plast, kemikalier, gødningsstoffer, jern og stål, skovbrugsbaserede produkter, cement, gummi, ikkejernholdige metaller osv.
  9. Turisme: personbefordring/rejse, hoteller og kortvarig indkvartering, restauranter og catering, arrangementer, temaparker osv.
  10. Landbrugsfødevarer: plante- og husdyravl, forarbejdning af fødevarer, veterinære aktiviteter osv.
  11. Kreative og kulturelle erhvervsgrene: aviser, bøger og tidsskrifter, produktion af film, video- og tv-programmer, radio og musik osv.
  12. Det digitale område: telekommunikation, software og programmering, webportaler, fremstilling af computere og udstyr osv.
  13. Nærheds- og socialøkonomi:sociale virksomheder, sammenslutninger og kooperativer, der har til formål at skabe sociale virkninger, osv.
  14. Sundhed:
    1. farmaceutiske produkter og udstyr, hospitaler, plejehjem, institutionspleje osv.

I deres forslag skal alliancerne vælge det enkelte industrielle økosystem, som deres projekt skal omhandle10

 Et forslag kan vedrøre et økosystem, som ikke er omfattet af et igangværende planprojekt, eller et økosystem, som allerede har en igangværende sektorplan. I sidstnævnte tilfælde skal forslaget omfatte forhold og områder, der klart adskiller sig fra de igangværende planprojekter11

Projektets varighed:

Projekterne skal normalt vare 48 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring af tilskudsaftalen).

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA) via Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).

Indkaldelsens ID — del 2: ERASMUS-EDU-2024-PI-ALL-INNO-BLUEPRINT

Hvornår ansøger man?

Ansøgere skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 7. marts kl. 17.00.00 (Bruxellestid).

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

Planlægning af et projekt

Hver alliance skal gennemføre en række sammenhængende og omfattende indbyrdes forbundne aktiviteter med henblik på at fremme innovation inden for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, virksomheder (herunder store, små og mellemstore virksomheder samt sociale virksomheder) og det bredere socioøkonomiske miljø.

Del 1: Alliancer for uddannelse og virksomheder

Mindst én af følgende aktiviteter (ikke-udtømmende liste) bør være omfattet af hver alliance for uddannelse og virksomheder:

Sætte skub i innovationen

  • Fælles udvikling og gennemførelse af nye lærings- og undervisningsmetoder (f.eks. nye tværfaglige undervisningsplaner, elevcentreret og problembaseret undervisning og læring, anvendelse af innovative teknologier samt bedre udnyttelse af mikroeksamensbeviser)
  • Udvikling og afprøvning af videreuddannelsesprogrammer og -aktiviteter sammen med og i virksomheder
  • Udvikling og gennemførelse af uddannelsesprogrammer med henblik på at støtte for udviklingen af de færdigheder, der er behov for inden for de avancerede teknologiske områder
  • Oprettelse af væksthuse på uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner i hele Europa i tæt samarbejde med iværksættersektoren for at hjælpe studenteriværksættere med at udvikle deres idéer til virksomheder. Dette kan f.eks. opnås ved at tilbyde en bred vifte af tjenester, begyndende med færdigheder, finansiel uddannelse, erhvervs- og ledelsesuddannelse samt tilvejebringelse af kontorplads og fremme af venturekapitalfinansiering.
  • Udvikling og afprøvning af løsninger på presserende sociale behov, som ikke løses af markedet, og som berører udsatte grupper i samfundet, håndtering af samfundsmæssige udfordringer eller ændringer i holdninger og værdier, strategier og politikker, organisatoriske strukturer og procedurer, gennemførelsessystemer og tjenester
  • Udvikling af løsninger på problemstillinger, produkt- og procesinnovation (gennem samarbejde mellem studerende, professorer og fagfolk).

Udvikling af sans for initiativ og iværksætterholdninger, -ånd og -færdigheder

  • Udvikling af nye undervisningsmetoder og læringsværktøjer, som integrerer læring og anvendelse af tværfaglige kvalifikationer gennem videregående uddannelsesprogrammer og erhvervsuddannelsesprogrammer, der er udviklet i samarbejde med virksomheder, som sigter mod at styrke beskæftigelsesegnethed, kreativitet og nye karriereforløb
  • Indførelse, hvor det er relevant, af sans for initiativ og iværksætterånd i fag, undervisningsplaner, kurser osv. for at give studerende, forskere, personale og undervisere de kompetencer, de færdigheder og den motivation, de skal have for at udvikle en sans for initiativ og iværksætterånd og for at kunne imødegå forskellige udfordringer i deres uddannelsesmæssige, faglige og private liv
  • Åbning for nye læringsmuligheder gennem praktisk erfaring anvendelse af en sans for initiativ og iværksætterevner, som kan omfatte og/eller føre til lancering af nye tjenester, produkter og prototyper og til oprettelse af nye virksomheder og spin off-virksomheder
  • Anlæggelse af tilgange, som i højere grad sætter den studerende i centrum, hvor den enkelte studerende selv kan skræddersy sit eget uddannelsesforløb.

Fremme af formidling og udveksling af viden mellem videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, erhvervslivet og forskere

  • Opbygning af inkluderende og forbundne systemer for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og erhvervslivet gennem gensidig tillid, grænseoverskridende anerkendelse og certificering, fleksible overgange mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse og fremme af mobiliteten for studerende og personale.
  • Lærlingeuddannelser og studieområderelaterede aktiviteter i virksomheder, som fuldt ud indgår i undervisningsplanen, anerkendes og akkrediteres, strukturer for afprøvning af innovative tiltag udveksling af studerende, forskere, undervisere og personale i virksomheder i en begrænset periode, incitamenter til inddragelse af personale fra virksomheder i undervisning og forskning og analyse af forskningsdata. Hvis det er relevant, kan projekterne knyttes til den europæiske alliance for lærlingeuddannelser12

Identificering af markedsbehov og nye erhverv med fokus på modstandsdygtighed

  • Identificering af markedsbehov og nye erhverv (efterspørgselssiden), forbedring af systemernes evne til at reagere på arbejdsmarkedets behov (udbudssiden) alle niveauer, og tilpasning af udbuddet af videregående uddannelser og erhvervsuddannelser ved at udforme og gennemføre tværnationale undervisningsplaner, der integrerer arbejdsbaseret læring
  • Identificering af de færdigheder, der er nødvendige i det offentlige rum for at løse samfundsmæssige udfordringer (f.eks. klimaforandringer, sundhed og deep tech-færdigheder), og tilskynde til modstandsdygtighed i samfundet og i lokalsamfundet, herunder via samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og udbydere af erhvervsuddannelse og nationale, regionale og lokale myndigheder samt den private sektor med henblik på at bidrage til udformningen og gennemførelsen af strategier for intelligent specialisering i regionerne
  • Støtte til afhjælpning af misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter bestemte kvalifikationer for at imødekomme behov for modstandsdygtighed og markedsbehov.

Del 2: alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen)

Følgende aktiviteter bør gennemføres:

Udvikling af en strategisk tilgang til sektorsamarbejde om færdigheder

  • Etablering af et bæredygtigt samarbejde om udvikling af færdigheder mellem vigtige interessenter i erhvervslivet, herunder arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere og offentlige myndigheder (på nationalt og regionalt plan). Projektet vil også sigte mod at opbygge samarbejde mellem store virksomheder samt mellem mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i hele værdikæden i et bestemt industrielt økosystem.
  • Løbende indsamling af viden om færdigheder: levering af relevant kvalitativ dokumentation og relevante kvantitative data i et åbent dataformat med link på EU-plan, nationalt plan og/eller nationalt plan udvikling af en fælles metode til imødekommelse af fremtidige færdighedsbehov samt (årlig) overvågning af fremskridtene og udviklingen af efterspørgsel efter og udbud af færdigheder baseret på troværdige fremtidsscenarier med reference til EU-oversigten over kvalifikationer og, hvor det er relevant, til arbejdet i OECD, Det Verdensøkonomiske Forum og de eksisterende sektoralliancer vedrørende færdigheder
  • Kortlægning af den eksisterende opkvalificerings- og omskolingsstøtte, der findes i sektoren/økosystemet (leveret af erhvervslivet samt offentlige og private interessenter), og fastlæggelse af de tiltag, der kan opskaleres for at støtte virksomhederne i værdikæderne
  • Udvikle en strategi for færdigheder på grundlag af den indsamlede viden om færdigheder for det industrielle økosystem, herunder prioriteter for tiltag til støtte for målsætningerne om opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken i det industrielle økosystem og af alle, der kan blive omfattet af sektoren (f.eks. økonomisk inaktive personer). Strategien bør beskrive, hvordan vigtige tendenser, f.eks. den globale, samfundsmæssige og teknologiske udvikling i det industrielle økosystem, forventes at kunne påvirke beskæftigelsen og behovene for færdigheder. Den bør beskrive den forventede tidslinje og lægge særlig vægt på virkningen af digitale teknologier og deep tech-teknologier. Den bør udpege og definere erhvervsprofiler og relaterede færdigheder, som sandsynligvis vil blive udviklet i sektoren (dvs. som vil være helt nye). Den bør også beskrive de centrale aktører og interessenter fra erhvervslivet, der bør inddrages i gennemførelsen af strategien. Denne strategi bør være et af projektets første nøgleresultater, som angiver et klart sæt aktiviteter, milepæle og veldefinerede resultater, og som opstiller konkrete prioriterede foranstaltninger, der angiver, hvordan efterspørgslen efter og udbuddet af færdigheder inden for disse nye erhverv kan matches i fremtiden. Strategien bør anvendes som grundlag for opbygningen af partnerskabet under pagten for færdigheder
  • Hvor det er relevant, skal det sikres, at projektets resultater er tilgængelige i et åbent dataformat, så de kan lægges ind i Cedefop’s Skills Intelligence og den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO)
  • Tilvejebringelse af relevant kvalitativ dokumentation og relevante kvantitative data i et åbent dataformat med link på EU-plan og på nationalt og/eller regionalt plan.

Udformning af europæiske "centrale" undervisningsplaner og uddannelsesprogrammer

I det første aktivitetsår (reaktiv indsats)

Sideløbende med ovennævnte foranstaltninger bør alle projekter hurtigt imødekomme presserende behov for færdigheder inden for et industrielt økosystem, der er en konsekvens af covid-19-pandemien og den digitale og grønne omstilling (dokumentation fremlægges i forslaget), ved at:

  • tage udgangspunkt i erhvervsprofilerne i ESCO-klassifikationen og eksisterende kompetencerammer13
  • udforme efteruddannelsesprogrammer for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken gennem innovativ blandet og arbejdsbaseret læring
  • sikre god kvalitet i indholdet og udbuddet af de nye uddannelsesprogrammer ved at anvende kvalitetssikringsmetoder, der er i overensstemmelse med EQAVET og ESG (europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse)
  • sikre hurtig udbredelse og anvendelse af uddannelsesprogrammerne ved at nå ud til hovedaktørerne i værdikæderne i det industrielle økosystem, til erhvervsekspertisecentre14 , til regioner, der gennemfører strategier for intelligent specialisering15 , til europæiske klyngepartnerskaber16 og til viden- og innovationsfællesskaber under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)17 , som er aktive inden for det samme industrielle økosystem.

Under hele projektet (proaktiv indsats)

Projekterne bør derefter arbejde på at udvikle erhvervsprofiler og uddannelsesindhold til ændrede og nye erhvervsprofiler:

  • På baggrund af de identificerede færdighedsbehov og nye erhvervsprofiler i et industrielt økosystem udformes der nye modulopbyggede undervisningsplaner for erhvervsuddannelser og de tilknyttede kvalifikationer for grunduddannelser (udførlige undervisningsplaner, der integreres i de nationale uddannelsessystemer) og efteruddannelsesprogrammer for opkvalificering og omskoling af personer i den erhvervsaktive alder (moduler, der omhandler behov for nye færdigheder).
  • Disse undervisningsplaner og uddannelsesprogrammer skal bestå af læringsenheder opstillet i læringsenheder i overensstemmelse med EQF/NQF og på grundlag af ESCO. Undervisningsplanerne bør føre til jobspecifikke færdigheder og nøglekompetencer18 , som navnlig omfatter tværfaglige færdigheder og STEAM-fag19 .
  • Integrering af perioder med arbejdsbaseret læring i det nye uddannelsesindhold, som skal omfatte muligheder for at anvende viden i praktiske arbejdssituationer fra "det virkelige liv", og med læringserfaringer på tværs af landegrænser i videst mulig udstrækning
  • Anvendelse af kvalitetsstyring på det nye uddannelsesindhold enten ved at implementere kvalitetssikringsprincipperne fra EQAVET og ESG eller ved at anvende allerede eksisterende kvalitetssikringssystemer, som dog stadig skal være i overensstemmelse med EQAVET og ESG.
  • Fremme af sektorspecifikke kvalifikationer, herunder tværnationale fælles programmer (der omfatter europæiske kerneprofiler inden for erhvervsuddannelse20 ), som udbydes af mere end én udbyder af erhvervsuddannelse, med henblik på at lette certificering på tværs af landegrænser og opbygge gensidig tillid, som kan medvirke til øget mobilitet for lærende og personale i sektoren.

Levering af centrale undervisningsplaner og uddannelsesprogrammer

  • Udvikling af metoder til præsentation af undervisningsplaner, der er tilpasset de forskellige målgrupper, med brug af innovative tilgange til undervisning og læring, herunder arbejdsbaseret læring, brug af IKT (f.eks. blandet læring, simulatorer, augmented reality osv.), virtuelle/blandede mobilitetsløsninger for lærende og personale samt åbne undervisningsressourcer (f.eks. AI-forbedret læring og MOOC'er21 ).
  • Udvikling af tiltag, som letter overførslen af faglig viden mellem generationer.
  • Beskrivelse af de måder, hvorpå evalueringsmetoder og -procedurer kan samle alle læringsformer, herunder arbejdsbaseret læring, og lette godkendelsen af kvalifikationer og kompetencer erhvervet før uddannelsen.
  • Opsøgning af udbydere af beskæftigelsesmuligheder, f.eks. private og offentlige arbejdsgivere og arbejdsformidlinger, med henblik på potentiel matchning med færdiguddannede, på grundlag af etablerede kontakter og nye kontakter med efterspørgselssiden i fasen for indsamling af viden om færdigheder.
  • Identificering af passende tiltag til sporing af lærende efter færdiggørelsen af deres uddannelse for at kunne lave "feedbacksløjfer"22 . Disse sporings- og feedbacksystemer kan baseres på oplysninger fra virksomheder, lærende/medarbejdere samt offentlige oplysningsressourcer og arbejdsmarkedsinteressenter
  • Fremlæggelse af forslag til passende foranstaltninger for formel anerkendelse af den nye eller tilpassede undervisningsplan for erhvervsuddannelser og videregående uddannelser og kvalifikationer hos deltagerlandene og det omfattede industrielle økosystem.

Udformning af en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning

  • Denne plan baseres på holdbare partnerskaber mellem uddannelsesudbydere, centrale interessenter fra erhvervslivet og offentlige myndigheder (regionale eller nationale) på det mest hensigtsmæssige niveau med henblik på at fremme/styrke kvalifikationspartnerskaber mellem flere interessenter under pagten for færdigheder med det formål at opkvalificere og omskole arbejdsstyrken. Den skal bl.a. kortlægge de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed.
  • Planen skal sikre den fornødne synlighed og brede formidling af resultaterne, herunder på EU-plan og nationalt/regionalt politisk plan, og indeholde oplysninger om, hvordan udrulningen vil blive gennemført på nationalt og/eller regionalt plan med relevante offentlige myndigheder.
  • Planen skal indeholde bestemmelser om, hvordan projektleverancerne, navnlig den indsamlede viden om færdigheder, strategien og uddannelsesprogrammerne, vil blive ajourført efter afslutningen af projektets fireårige varighed, herunder dets forventede fremtidige finansieringskilder.
  • I planen angives det, hvordan EU's finansieringsmuligheder (f.eks. genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF), EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027, herunder de europæiske strukturfonde, InvestEU og Erasmus+) samt private investeringer og national/regional finansiering kan understøtte strategier for færdigheder. Dette bør ske under hensyntagen til strategier for intelligent specialisering, europæiske klyngepartnerskaber, netværkene af erhvervsekspertisecentre og EIT's innovationsfællesskaber.

Begge dele (del 1: alliancer for uddannelse og virksomheder og del 2: alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen)

Innovationsalliancer skal anvende instrumenter og værktøjer, der dækker hele EU, f.eks. EQF, ESCO, Europass (herunder europæiske digitale ID'er for læring), EQAVET og ESG, når det er relevant. Hvis forslagene f.eks. foreslår, at der oprettes praksisfællesskaber eller udvikles websteder for samarbejde, bør de bygge på og gøre brug af eksisterende onlineplatforme som f.eks. School Education Platform, EPALE eller EPALE Community of VET practitioners23 , hvis det er relevant.

For at afprøve og teste nye undervisningsplaner eller nye uddannelses- og læringsmetoder kan innovationsalliancer tilrettelægge læringsmobilitetsaktiviteter for studerende, undervisere, forskere og personale, for så vidt som de støtter/supplerer partnerskabernes primære aktiviteter og gennemførelsen af projektets mål.

Forventet virkning

Innovationsalliancer forankres i et strategisk og bæredygtigt samarbejde mellem udbydere af erhvervsuddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som samarbejder om at sætte skub i Europas innovationskapacitet. De vil i betydelig grad styrke synergierne mellem begge uddannelsesområder med hensyn til at fremme innovation, nye færdigheder, sans for initiativ og iværksætterånd. Disse alliancer mellem udbydere af erhvervsuddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder forventes at bidrage til udviklingen af regionale økosystemer og yde et værdifuldt direkte bidrag til økonomien ved at integrere arbejdsbaseret læring. Universiteterne har den forskningsviden og de data, de skal bruge for direkte at levere input til små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i de lokale økonomier, men udbyderne af erhvervsuddannelser kan levere de færdigheder, som virksomhederne har brug for, og de kan skabe vækst i den lokale økonomi.

I videre udstrækning forventes innovationsalliancer at imødegå specifikke samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, inden for både inden for uddannelse og beskæftigelse, og tage fat om centrale områder som f.eks. innovationsudfordringer, udbuddet af færdigheder, klimaforandringer, den grønne økonomi, demografi, digitalisering og kunstig intelligens. Fordele kan også opnås ved at samarbejde med store virksomheder. Innovationsalliancerne skal fokusere på borgernes behov og fremskynde moderniseringen af videregående uddannelser og erhvervsuddannelser.

Pagten for færdigheder vil fastlægge en ramme for både gennemførelsen af andre tiltag under den opdaterede dagsorden for færdigheder og for formidling og udnyttelse af innovationsalliancernes projektresultater. Resultaterne af alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen) vil navnlig blive anvendt som grundlag for omfattende sektorspecifikke partnerskaber inden for rammerne af pagten for færdigheder.

Alliancerne vil desuden hjælpe med at gennemføre Kommissionens meddelelse om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse24 og bidrage til oprettelsen af det europæiske uddannelsesområde25 . De vil også medvirke til at gennemføre den nye europæiske innovationsdagsorden EU's strategier for industrien og for små og mellemstore virksomheder (2021).

Innovationsalliancerne vil også indarbejde verdensmålene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling26 og Parisaftalen om klimaforandringer27 som overordnede parametre for tiltaget og vil dermed hjælpe Kommissionen med at gennemføre den europæiske grønne pagt28 og genopretningsplanen for Europa29 Alliancerne vil også bidrage med idéer til det nye europæiske Bauhaus-initiativ30 , som har til formål at designe nye bæredygtige måder at leve på for at opfylde målsætningerne i den grønne pagt.

Innovationsalliancer skal have en kort- og langsigtet virkning på den brede vifte af involverede interessenter på individuelt niveau, organisationsniveau og systemisk niveau. Denne virkning forventes at række ud over projektets levetid og de organisationer, der er involveret i partnerskaberne. Det forventes, at partnerskabet og aktiviteterne fortsættes. Til det formål står resultater/projektleverancer ikke altid alene, men kan være tilknyttet eller integreret i eksisterende virksomheder, ordninger, projekter, platforme, initiativer osv.

Tildelingskriterier

Følgende tildelingskriterier gælder for del 1 — alliancer for uddannelse og virksomheder:

Projektets relevans (højst 25 point)

Baggrund og overordnede målsætninger 

  • Forbindelse til EU-politikker og -initiativer: Forslaget tager hensyn til og bidrager til at nå de europæiske mål på områderne for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Forslaget tager hensyn til og bidrager til at synliggøre de eksisterende EU-værktøjer og -initiativer til udvikling af færdigheder.
  • Formål: Forslaget er relevant for tiltagets mål og aktiviteter.

EU-værdier:

Forslaget er relevant for respekten for og fremme af fælles EU-værdier, f.eks. respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling

Behovsanalyse og specifikke mål  

  • Sammenhæng: Målene og aktiviteterne er baseret på en omfattende, velfunderet og højkvalitativ analyse af problemer og behov. De er klart definerede, realistiske og relaterer sig til spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer og for tiltaget.
  • Digitale færdigheder: Det omfang, hvori forslaget integrerer digitale færdigheder i uddannelsesindholdet for en eller flere relaterede erhvervsprofiler.
  • Grønne færdigheder: Det omfang, hvori forslaget integrerer færdigheder vedrørende overgangen til en cirkulær og grøn økonomi i uddannelsesindholdet for en eller flere relaterede erhvervsprofiler.
  • Færdigheder med fokus på modstandsdygtighed: Det omfang, hvori forslaget integrerer færdigheder vedrørende tilpasningsevne, forandringsstyringskapacitet og evne til at passe på andre i lokalsamfundet.
  • Deep tech-færdigheder: Det omfang, hvori forslaget integrerer færdigheder, der er knyttet til deep tech-områder, hvis det er relevant.

Komplementaritet med andre tiltag og innovation — europæisk merværdi

  • Innovation: Forslaget tager højde for de seneste alment anerkendte metoder og teknikker, f.eks. etablering af væksthuse inden for uddannelsesinstitutioner, og skaber projektspecifikke innovative resultater og løsninger, der opfylder markedets behov, f.eks. ved at bidrage til deep tech-talentinitiativet under den nye europæiske innovationsdagsorden.
  • Europæisk merværdi: Forslaget dokumenterer klart den merværdi, der bibringes med projektets tværnationale tilgang og mulighed for overførsel.
  • Repræsentation af uddannelsesudbydere: Alliancen omfatter partnere, der i tilstrækkelig grad repræsenterer uddannelsesudbydere, og indebærer klart fordele/relevans for både videregående uddannelse og erhvervsuddannelse.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 30 point)

Koncept og metode 

  • Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene, metoderne, aktiviteterne og det foreslåede budget. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater, som kan anvendes af de endelige tilskudsmodtagere/målgruppe til at frembringe mellemliggende resultater og langsigtede virkninger.
  • Struktur: Arbejdsprogrammet er klart og forståeligt og dækker alle faser (forberedelse, gennemførelse, udnyttelse, overvågning, evaluering og formidling).
  • Metode: Forslaget gør brug af EU-instrumenter og -værktøjer i forbindelse med færdigheder og beskæftigelse, hvor det er relevant, f.eks. EQF, ESCO, Europass, EQAVET og ESG.

Projektstyring, kvalitetssikring samt strategi for overvågning og evaluering 

  • Forvaltning: Der er planlagt velfungerende forvaltningsordninger. Tidsplanerne, tilrettelæggelsen, opgaverne og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske. Forslaget angiver tildeling af passende midler til de enkelte aktiviteter.
  • Arbejdsplan: Arbejdsplanens kvalitet og effektivitet, herunder i hvilket omfang de ressourcer, der er tildelt arbejdspakkerne, er i overensstemmelse med deres mål og leverancer.
  • Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltageres kvalifikationer: i overensstemmelse med europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer, herunder for mikroeksamensbeviser.

Omkostningseffektivitet og finansiel forvaltning

  • Budget: Der er afsat tilstrækkelige ressourcer i budgettet til en vellykket gennemførelse af projektet, og budgettet er hverken for højt eller for lavt sat.
  • Finansiel og kvalitetsmæssig kontrol: Kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetssikring, peerevalueringer, benchmarking osv.) og kvalitetsindikatorer sikrer, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet og omkostningseffektiv. Udfordringer/risici i forbindelse med projektet er klart identificeret, og der er truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Der er planlagt ekspertevalueringer som en integreret del af projektet. Alliancens arbejdsprogram omfatter en uafhængig ekstern kvalitetsevaluering midtvejs og ved projektets afslutning.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (højst 25 point)

Etablering af konsortium

  • Konfiguration: Partnerskabets sammensætning er i overensstemmelse med tiltagets og projektets mål. Det består af en passende blanding af relevante organisationer, herunder udbydere af erhvervsuddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, med de fornødne profiler og færdigheder, passende erfaring i forhold til deres rolle i projektet, ekspertise og ledelsesstøtte, der kræves for en vellykket gennemførelse af projektet. Alliancen omfatter partnere, som i tilstrækkelig grad repræsenterer den pågældende sektorspecifikke eller tværsektorielle tilgang.
  • Engagement: Partnernes bidrag er betydelige, relevante og komplementære. Fordelingen af ansvarsområder og opgaver er klar og hensigtsmæssig og viser alle de deltagende organisationers engagement og aktive bidrag i forhold til deres specifikke ekspertise og kapacitet.
  • Inddragelse af tredjelande, der ikke er associeret med programmet: Hvis det er relevant, kan inddragelsen af deltagende organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, tilføre afgørende merværdi til alliancen.

Konsortiets forvaltning og beslutningstagning 

  • Opgaver: Koordinatoren udviser ledelse og koordination af høj kvalitet af tværnationale netværk og lederskab i et komplekst miljø. Individuelle opgaver fordeles ud fra de enkelte partneres specifikke knowhow.
  • Samarbejde/holdånd: Der foreslås en effektiv mekanisme til at sikre effektiv koordinering, beslutningstagning og kommunikation mellem de deltagende organisationer, deltagerne og andre relevante interessenter.
  • Belønning: Alliancen bidrager med en tydelig merværdi til hver partnerorganisation.

Virkning (højst 20 point)

Virkning og ambitionsniveau 

  • Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan alliancens resultater vil blive brugt af partnerne og af andre interessenter. Det indeholder metoder til måling af udnyttelsen i projektets levetid og efterfølgende.
  • Virkning: Forslaget dokumenterer samfundsmæssig og økonomisk relevans og udbredelse. Det har en indvirkning på lokalt, nationalt og europæisk plan for målgrupperne og de relevante interessenter og spiller en væsentlig rolle i den pågældende sektor, herunder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Forslaget indeholder foranstaltninger samt mål og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt).

Kommunikation, formidling og synlighed

  • Formidling: Forslaget indeholder en klar plan for formidling af resultater og passende aktiviteter, herunder deres timing, samt værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til interessenterne og det ikkedeltagende publikum i og efter projektets levetid.

Bæredygtighed og fortsættelse

  • Fri adgang: Hvis det er relevant, beskriver forslaget, hvordan de producerede materialer, dokumenter og medier vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger
  • Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan handlingsplanen for udrulning på nationalt og regionalt plan vil blive udviklet. Forslaget indeholder hensigtsmæssige foranstaltninger og angiver de finansielle ressourcer (europæiske, nationale og private), som kan sikre, at projektresultaterne og fordelene opretholdes efter projektets levetid.

For at komme i betragtning til finansiering skal forslagene opnå mindst 70 point, idet der tages hensyn til det nødvendige antal point for hvert af de fire tildelingskriterier (dvs. mindst 13 point for kategorien "Projektets relevans", 16 point for kategorien "Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse", 13 point for kategorien "Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne" og 11 point for kategorien "Virkning".

I tilfælde af ens pointtal mellem projekter prioriteres projekter, der har opnået højest pointtal under kriteriet "Relevans". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Kvalitet af projektets udformning og gennemførelse". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Indvirkning".

Hvis dette ikke gør det muligt at fastlægge prioriteten, kan der foretages en yderligere prioritering ved at overveje den samlede projektportefølje og opnåelsen af positive synergier mellem projekter eller andre faktorer i forbindelse med indkaldelsens mål. Disse faktorer vil blive dokumenteret i panelets rapport.

Følgende tildelingskriterier gælder for del -2 — Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen):

Projektets relevans (højst 25 point)

Baggrund og overordnede målsætninger

  • Forbindelse til EU-politikker og -initiativer: Forslaget tager hensyn til og bidrager til at nå de europæiske mål på områderne for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse og de sektorspecifikke EU-politikker, der er relevante for det valgte industrielle økosystem, og støtter det omfattende færdighedspartnerskab under pagten for færdigheder i dets industrielle økosystem. Det bidrager til den europæiske dagsorden for færdigheder og tager hensyn til EU-værktøjer. Et forslag, der omhandler et industrielt økosystem, hvor der allerede er iværksat en alliance for sektorsamarbejde om færdigheder, skal klart angive, hvordan det bygger videre på det tidligere projekt. Der må ikke være overlapninger med hensyn til omfang, resultater og aktiviteter. Hvis kvaliteten er den samme, vil et forslag, der omhandler et økosystem, som ikke er omfattet en igangværende alliance, være mere relevant end et forslag, der omhandler et økosystem, hvor der allerede er iværksat en alliance for sektorsamarbejde.
  • Formål: Forslaget er relevant for tiltagets mål og aktiviteter. Forslaget omfatter navnlig udvikling af et meget relevant sæt nye erhvervsprofiler og udformning af de relaterede kvalifikationer opstillet i læringsenheder EQF-niveau 3-5 og EQF-niveau 6-8. Forslaget omfatter udformning, test og indledende udbud af de tilhørende uddannelsesprogrammer, der planlægges og leveres som modulopbyggede, fleksible og tilgængelige læringsmuligheder, under hensyntagen til valideringen af tidligere erhvervede færdigheder.

EU-værdier

Forslaget er relevant for respekten for og fremme af fælles EU-værdier, f.eks. respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling

Behovsanalyse og specifikke mål

  • Sammenhæng: Målene og aktiviteterne er baseret på en omfattende, velbegrundet problem- og behovsanalyse af høj kvalitet. De er klart definerede og realistiske, og de omhandler spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer og for tiltaget.
  • Repræsentation af sektor/område: Alliancen omfatter partnere, som i tilstrækkelig grad repræsenterer det pågældende industrielle økosystem.
  • Digitale færdigheder: Det omfang, hvori forslaget integrerer digitale færdigheder i uddannelsesindholdet for en eller flere relaterede erhvervsprofiler.
  • Grønne færdigheder: Det omfang, hvori forslaget integrerer færdigheder vedrørende overgangen til en cirkulær og grøn økonomi i uddannelsesindholdet for en eller flere relaterede erhvervsprofiler.
  • Færdigheder med fokus på modstandsdygtighed: Det omfang, hvori forslaget integrerer færdigheder vedrørende tilpasningsevne, forandringsstyringskapacitet og evne til at passe på andre i lokalsamfundet.
  • Deep tech-færdigheder: Det omfang, hvori forslaget integrerer færdigheder, der er knyttet til deep tech-områder, hvis det er relevant31 .

Komplementaritet med andre tiltag og innovation — europæisk merværdi 

  • Innovation: Det foreslåede projekt tager højde for de sidste nye metoder og teknikker og skaber innovative resultater og løsninger.
  • Europæisk merværdi: Forslaget dokumenterer klart den merværdi, projektet tilfører via den tværnationale tilgang.
  • Repræsentation af uddannelsesudbydere: Alliancen omfatter partnere, der i tilstrækkelig grad repræsenterer uddannelsesudbydere.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 30 point)

Koncept og metode

  • Sammenhæng: Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af hensigtsmæssig, specifikke og praktiske aktiviteter, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater.
  • Struktur: Arbejdsprogrammet er klart og forståeligt og dækker alle faser (forberedelse, gennemførelse, udnyttelse, overvågning, evaluering og formidling).
  • Metode: Forslaget gør brug af EU-instrumenter og -værktøjer i forbindelse med færdigheder og beskæftigelse, hvor det er relevant, f.eks. EQF, ESCO, Europass, EQAVET og ESG.

Projektstyring, kvalitetssikring samt strategi for overvågning og evaluering 

  • Forvaltning: Der er planlagt velfungerende forvaltningsordninger. Tidsplanerne, tilrettelæggelsen, opgaverne og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske. Forslaget angiver tildeling af passende midler til de enkelte aktiviteter.
  • Arbejdsplan: Arbejdsplanens kvalitet og effektivitet, herunder i hvilket omfang de ressourcer, der er tildelt arbejdspakkerne, er i overensstemmelse med deres mål og leverancer.
  • Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltageres kvalifikationer: i overensstemmelse med europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

Omkostningseffektivitet og finansiel forvaltning

  •  Budget: Der er afsat tilstrækkelige ressourcer i budgettet til en vellykket gennemførelse af projektet, og budgettet er hverken for højt eller for lavt sat og står i forhold til forslagets omfang. Et forslag, der omhandler et industrielt økosystem, hvor der allerede er iværksat en alliance for sektorsamarbejde om færdigheder, forventes at forelægge et budget, der klart viser, at dobbeltfinansiering vil blive forhindret, da det vil bygge videre på det arbejde, der allerede er udført i den igangværende alliance.
  • Finansiel og kvalitetsmæssig kontrol: Kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetssikring, eksperters peerevalueringer, benchmarking osv.) og kvalitetsindikatorer sikrer, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet og omkostningseffektiv. Udfordringer/risici i forbindelse med projektet er klart identificeret, og der er truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Der er planlagt ekspertevalueringer som en integreret del af projektet. Alliancens arbejdsprogram omfatter en uafhængig ekstern kvalitetsevaluering midtvejs og ved projektets afslutning.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (højst 25 point)

Etablering af konsortium

  • Konfiguration: Partnerskabet består af partnere i omfattende færdighedspartnerskaber under pagten for færdigheder. Det består af en passende blanding af relevante organisationer, herunder udbydere af erhvervsuddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, herunder SMV'er, med de nødvendige profiler og færdigheder samt den erfaring, ekspertise og ledelsesstøtte, der kræves for en vellykket gennemførelse af projektet. Det partnerskab, der foreslås i ansøgningen, har dokumenteret ekspertise og er repræsentativt for det relevante omfattende færdighedspartnerskab under pagten. Deltagelsen af europæiske og/eller nationale arbejdsmarkedsparter i de lande, der er omfattet af alliancen, er yderst relevant. Den geografiske spredning og repræsentativitet af relevante partnere i de EU-medlemsstater og regioner, der er involveret i alliancen, skal være således, at alliancen har stor gennemførelseskapacitet i de omfattede lande og regioner (f.eks. gennem deltagelsen af en europæisk brancheorganisation og/eller europæiske arbejdsmarkedsparter).
  • Engagement: Partnernes bidrag er betydelige, relevante og komplementære. Fordelingen af ansvarsområder og opgaver er klar og hensigtsmæssig og viser alle de deltagende organisationers engagement og aktive bidrag i forhold til deres specifikke ekspertise og kapacitet.
  • Inddragelse af tredjelande, der ikke er associeret med programmet: Hvis det er relevant, kan inddragelsen af deltagende organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, tilføre afgørende merværdi til alliancen.

Konsortiets forvaltning og beslutningstagning

  • Opgaver: Koordinatoren udviser ledelse og koordination af høj kvalitet af tværnationale netværk og lederskab i et komplekst miljø. Individuelle opgaver fordeles ud fra de enkelte partneres specifikke knowhow.
  • Samarbejde/holdånd: Der foreslås en effektiv mekanisme til at sikre god koordinering, beslutningstagning og kommunikation mellem de deltagende organisationer, deltagerne eller andre interessenter.
  • Belønning: Alliancen bidrager med en tydelig merværdi til det relevante omfattende færdighedspartnerskab.

Virkning (højst 20 point)

Virkning og ambitionsniveau

  • Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan alliancens resultater vil blive udrullet i overensstemmelse med målene i og forpligtelserne for det relevante omfattende færdighedspartnerskab under pagten for færdigheder.
  • Virkning: Forslaget dokumenterer samfundsmæssig og økonomisk relevans og udbredelse. Det har en indvirkning på lokalt, nationalt og europæisk plan for målgrupperne og de relevante interessenter og spiller en væsentlig rolle i det pågældende økosystem, herunder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, hvor man f.eks. har tilsluttet sig pagten for færdigheder. Forslaget indeholder foranstaltninger samt mål og indikatorer til måling af fremskridtene (herunder, hvor det er relevant, antallet af uddannede personer) og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt).

Kommunikation, formidling og synlighed

  • Formidling: Forslaget indeholder en klar plan for formidling af resultater og passende aktiviteter, herunder deres timing, samt værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til interessenterne.

Bæredygtighed og fortsættelse

  • Fri adgang: Hvis det er relevant, beskriver forslaget, hvordan de producerede materialer, dokumenter og medier vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser og i et åbent dataformat med link, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.
  • Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan handlingsplanen for udrulning på nationalt og regionalt plan vil blive udviklet. Forslaget indeholder hensigtsmæssige foranstaltninger og angiver de finansielle ressourcer (europæiske, nationale og private), som kan sikre, at alliancens resultater og fordele opretholdes efter projektets levetid.

For at komme i betragtning til finansiering skal forslagene opnå mindst 70 point, idet der også tages hensyn til det nødvendige antal point for hvert af de fire tildelingskriterier: mindst 13 point for kategorien "projektets relevans", mindst 16 point for kategorien "kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse", mindst 13 point for kategorierne "kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne" og mindst 11 point for "virkning".

I tilfælde af ens pointtal mellem projekter prioriteres projekter, der har opnået højest pointtal under kriteriet "Relevans". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Kvalitet af projektets udformning og gennemførelse". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Indvirkning".

Hvis dette ikke gør det muligt at fastlægge prioriteten, kan der foretages en yderligere prioritering ved at overveje den samlede projektportefølje og opnåelsen af positive synergier mellem projekter eller andre faktorer i forbindelse med indkaldelsens mål. Disse faktorer vil blive dokumenteret i panelets rapport.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Dette tiltag følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til det tiltag, som ansøgeren har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter dette på grundlag af det anslåede projektbudget, vurderingsresultatet og en finansieringssats på 80 %.

Det maksimale EU-tilskud pr. projekt er:

  • Del 1 — Alliancer for uddannelse og virksomheder
    • 1 mio. EUR (projekt af to års varighed)
    • 1,5 mio. EUR (projekt af tre års varighed)
  • Del 2 — Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (sektorplanen):
    • 4 mio. EUR (projekt af fire års varighed)

Finansiel støtte til tredjeparter i form af tilskud eller priser er ikke tilladt.

Omkostninger til frivillige er tilladt. De skal have form af enhedsomkostninger som defineret i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for frivillige32 . SMV-enhedsomkostninger for SMV-ejere uden løn er tilladt. De bør tage form af enhedsomkostninger som defineret i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for ejere af SMV'er33 .

Hvordan fastsættes projektets faste beløb?

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende:

  1. Tilskudsmodtageren eller -modtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "forberedelse og gennemførelse af mobilitet", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring" osv.).
  2. Forslaget skal beskrive de aktiviteter, der er omfattet af hver arbejdspakke.
  3. Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af de anslåede omkostninger, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed).
  4. De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene evalueres efter standardprocedurerne for evaluering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og tiltagets forventede virkning, kvalitet og effektivitet. Det faste beløb begrænses til højst 80 % af det anslåede budget, som er fastsat efter evalueringen.

Efter evalueringen af forslaget fastsætter den anvisningsberettigede det faste beløb under hensyntagen til resultaterne af den gennemførte vurdering.

Tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb osv.) vil blive fastsat i tilskudsaftalen. Se afsnittet "Tilskudsberettigede direkte omkostninger" i denne guides del C.

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Finansieringsordningen vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opnåelsen af målbare mål.

Flere oplysninger kan findes i den modeltilskudsaftale, der findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).

Tagged in:  Higher education Ansatte og elever på erhvervsuddannelser