Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Denne webside afspejler endnu ikke indholdet af Programguiden for Erasmus+ 2023.

Men du kan downloade hele guiden som PDF på dit foretrukne sprog ved at klikke på ”Download” til højre på denne side.

Kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelser

Tiltaget kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelser støtter internationale samarbejdsprojekter baseret på multilaterale partnerskaber mellem organisationer, der er aktive inden for videregående uddannelse. Det støtter relevansen, kvaliteten, moderniseringen og tilgængeligheden af videregående uddannelse i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, med henblik på socialøkonomisk genopretning, vækst og velstand og reaktion på den seneste udvikling, navnlig den økonomiske globalisering, men også det seneste fald i menneskelig udvikling, skrøbelighed og de stigende sociale, økonomiske og miljømæssige uligheder, der er blevet forværret af covid-19-pandemien.

Tiltaget forventes at bidrage til Kommissionens overordnede prioriteter: den grønne pagt (der omhandler klimaændringer, miljø og energi), digital omstilling og datateknologier, alliancer for bæredygtig vækst og beskæftigelse, migrationspartnerskaber og god regeringsførelse, fred og sikkerhed, og til den eksterne dimension af EU's interne politikker på uddannelsesområdet. Tiltaget vil støtte en vellykket grøn og bæredygtig global økonomisk genopretning i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, på baggrund af målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen.

Aktiviteterne og resultaterne af projekter vedrørende kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelser skal kunne være til gavn for de tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og deres videregående uddannelsesinstitutioner og -systemer.

Tiltagets mål

Mere specifikt vil tiltaget:

  • forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og gøre dem mere relevante for arbejdsmarkedet og samfundet
  • forbedre niveauet af kompetence og færdigheder og beskæftigelsesegnetheden af studerende ved videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, ved at udvikle nye og innovative uddannelsesprogrammer
  • fremme inklusiv uddannelse, ligestilling, lighed, ikkeforskelsbehandling og status for civile kompetencer inden for videregående uddannelser i tredjelande, der ikke er associeret med programmet
  • forbedre undervisning, vurderingsmekanismer for personale og studerende ved videregående uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikring, ledelse, forvaltning, inklusion, innovation, videnbase, digitale færdigheder og iværksætterkapacitet samt internationaliseringen af videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet
  • øge kapaciteten hos videregående uddannelsesinstitutioner, organer med ansvar for videregående uddannelse og kompetente myndigheder i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, til at modernisere deres videregående uddannelsessystemer, navnlig med hensyn til forvaltning og finansiering, ved at støtte fastlæggelsen, gennemførelsen og overvågningen af reformprocesser
  • forbedre uddannelsen af undervisere og løbende faglig udvikling med henblik på at påvirke kvaliteten af uddannelsessystemerne i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, på lang sigt
  • stimulere samarbejde mellem institutioner, kapacitetsopbygning og udveksling af god praksis
  • fremme samarbejde på tværs af forskellige regioner i verden gennem fælles initiativer.

Tiltaget vil sikre lighed og inklusion, styrelse af systemet og kapacitetsopbygning samt beskæftigelsesegnethed på tværs af tiltaget. Interventionerne skal ikke længere kun omhandle modernisering af undervisningsprogrammer som sådan, men bør også tage forvaltning, ledelse og styrkelse af de videregående uddannelser bredere økonomiske og sociale økosystemer i betragtning. Med fokus på regionale spørgsmål og opbygning af alliancer og koalitioner bør der gennemføres pilottest af nye tilgange og initiativer baseret på landenes ejerskab. Støtte til gennemførelsen af den grønne pagt, udvidelsen af IKT-kapaciteten i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og studerendes deltagelse i planlægnings- og læringsprocesser er tværgående elementer i tiltaget. Der sikres sammenhæng, synergier og komplementaritet med andre relevante EU-interventioner på området.

Forventet virkning

  • Moderniserede videregående uddannelsesinstitutioner, som ikke kun overfører viden, men også skaber økonomisk og social værdi ved at overføre deres undervisnings- og forskningsresultater til samfundet/landet
  • Forbedret adgang til og kvalitet af videregående uddannelse, navnlig for personer med færre muligheder og i de fattigste lande i de forskellige regioner
  • Øget deltagelse af videregående uddannelsesinstitutioner i fjerntliggende områder
  • Forvaltning målrettet mod effektiv politikudformning og -gennemførelse på området for videregående uddannelse
  • Regional integration og etablering af sammenlignelige anerkendelses- og kvalitetssikringsværktøjer til støtte for akademisk samarbejde og mobilitet for studerende, personale og forskere
  • Stærkere forbindelse og samarbejde med den private sektor for at fremme innovation og iværksætteri
  • Tilpasning af den akademiske verden til arbejdsmarkedets behov, så de studerendes beskæftigelsesegnethed forbedres
  • Øget initiativtagning og iværksætterånd blandt de studerende
  • Forbedrede digitale kompetencer hos studerende og personale
  • Institutionelt ejerskab over resultaterne af dette tiltag for at opnå bæredygtighed
  • Nationalt ejerskab ved at eksperimentere med og mainstreame positive og bedste praksisser inden for videregående uddannelse
  • Øget kapacitet og faglige evner til at operere på internationalt niveau: bedre ledelseskompetencer og internationaliseringsstrategier
  • Bedre kvalitet i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og opfølgningen af internationale projekter

Aktiviteter

De foreslåede aktiviteter skal være direkte knyttet til ovennævnte mål, de regionale prioritetsområder, kendetegnene ved de enkelte deltiltag (se nedenfor), og de skal være beskrevet i en projektbeskrivelse, der dækker hele gennemførelsesperioden.

I forbindelse med dette tiltag skal projektaktiviteterne kunne styrke og gavne de tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet, deres videregående uddannelsesinstitutioner og andre organisationer med aktiviteter på området for videregående uddannelse. 

Støttede projekter skal kunne integrere en række samarbejds-, udvekslings- og kommunikationsaktiviteter samt andre aktiviteter. Se de tre dele, der er omfattet af dette tiltag, for eksempler. De foreslåede aktiviteter bør skabe merværdi og have en direkte indvirkning på opnåelsen af projektresultaterne.

Geografiske mål 

Projekter vedrørende kapacitetsopbygning på området for videregående uddannelse kan gennemføres som:                                            

  • nationale projekter, dvs. projekter, der involverer institutioner fra kun ét tilskudsberettiget land, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet
  • regionale projekter med deltagelse af flere lande inden for en enkelt tilskudsberettiget region
  • projekter med deltagelse af flere lande, der omfatter mere end én region (tværregionale), og som involverer mindst ét land fra hver tilskudsberettiget region1 .

For hver region er der fastsat et budget, og yderligere oplysninger om de tilgængelige beløb kan findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities Portal (FTOP): https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/home.

Ud over den særlige vægt på at forbedre lige og kønsbalanceret adgang til videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, navnlig for personer med færre muligheder, hviler tiltaget på en inkluderende tilgang i alle regioner med henblik på at øge deltagelsen af de fattigste og mindst udviklede tredjelande, der ikke er associeret med programmet.

Regionale prioritetsområder

For deltiltag 1 og 2 skal forslagene være i overensstemmelse med de fastsatte regionale prioriteter, som kan findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities Portal (FTOP): https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/home.

Projektdele

For at imødegå de forskellige udfordringer i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, består tiltaget vedrørende kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelser af tre specifikke deltiltag:

Deltiltag 1 — Fremme af adgang til samarbejde inden for videregående uddannelser

Dette deltiltag har til formål at tiltrække mindre erfarne videregående uddannelsesinstitutioner og mindre aktører til tiltaget vedrørende kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelser, så nye organisationer2  lettere kan få adgang. Disse partnerskaber kan være det første skridt, som videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer med mindre operationel kapacitet i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, tager for at få adgang, og de kan øge mulighederne for at nå ud til personer med færre muligheder. Dette deltiltag kan finansiere små projekter for at mindske internationaliseringskløften mellem videregående uddannelsesinstitutioner fra tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet, fra det samme land eller den samme region. Projekterne bør etablere partnerskaber for at udvikle samarbejdsidéer samt lette overførslen af knowhow, erfaring og god praksis, give adgang til muligheder for kapacitetsopbygnings og forbedre den sociale inklusion og adgangen for studerende/personale med færre muligheder til videregående uddannelse af høj kvalitet. Disse projekter skal navnlig fokusere på:

  • videregående uddannelsesinstitutioner fra de mindst udviklede lande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet
  • videregående uddannelsesinstitutioner i fjerntliggende regioner/områder af tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet
  • nye eller mindre erfarne videregående uddannelsesinstitutioner og fakulteter fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet
  • inddragelse af studerende og personale med færre muligheder.

Aktiviteter

De foreslåede aktiviteter og projektresultater bør have en klar merværdi for målgrupperne. Nedenfor findes en ikke-udtømmende liste over mulige aktiviteter:

Aktiviteter, der har til formål at forbedre den ledelsesmæssige og administrative kapacitet hos de videregående uddannelsesinstitutioner i målgruppen, f.eks.:

  • reform og modernisering af universitetsforvaltning, herunder forbedring af tjenester til fordel for især de studerende (studievejledning, rådgivning, beskæftigelsesvejledning osv.)
  • etablering eller styrkelse af kontorer for internationale relationer og udarbejdelse af internationaliseringsstrategier
  • etablering af nye eller udvikling af eksisterende kvalitetssikringsenheder og -processer/-strategier inden for videregående uddannelsesinstitutioner
  • etablering eller forøgelse af kapaciteten for planlægnings- og evalueringsenheder 
  • forbedring af mekanismerne for kommunikation og formidling af resultater fra internationale samarbejdsprojekter
  • opbygning af kapacitet til støtte for studerendes og personales mobilitetsaktiviteter.

Aktiviteter, der har til formål at sikre relevant uddannelse af høj kvalitet, f.eks.:

  • moduler eller studieprogrammer, tekniske eller faglige retningslinjer for programmer
  • udbud af intensive studieprogrammer, som samler studerende og undervisere fra deltagende videregående uddannelsesinstitutioner i kortere studieperioder
  • udvikling af kapacitet hos ph.d.-studerende og akademisk personale samt fremme af mobilitet blandt ph.d.-studerende og/eller personale
  • gennemførelse af kurser for akademisk personale på videregående uddannelsesinstitutioner
  • udvikling af synergier og styrkelse af forbindelser til erhvervslivet og med private eller offentlige organisationer på arbejdsmarkedet og inden for uddannelse og ungdom.

Aktiviteter vedrørende øget adgang for studerende/personale med færre muligheder, f.eks.:

  • udvikling af muligheder for fjernundervisning og inklusiv læring ved hjælp af digital teknologi og e-læring for sårbare studerende
  • opdatering af den digitale teknologi for at udvikle specifikke tjenester, der kan sikre lige og retfærdige læringsmuligheder for handicappede studerende
  • fremme af initiativer med positiv forskelsbehandling ved at styrke kvinder og etniske/religiøse minoriteter;
  • udvikling af initiativer, der kan mindske hindringerne for dårligt stillede gruppers adgang til læringsmuligheder
  • bidrag til at skabe inkluderende miljøer, der fremmer ligestilling og lighed, og som imødekommer det bredere samfunds behov.

Deltiltag 2 — Partnerskaber for omstilling inden for videregående uddannelse

Projekterne under dette deltiltag skal omhandle de forskellige udviklingsstadier og udfordringer for videregående uddannelsesinstitutioner i tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet, forbedre programmets virkning og supplere andre finansieringskilder, hvor det er relevant. De skal indføre nye tilgange og initiativer inden for videregående uddannelse baseret på peer learning og overførsel af erfaring og god praksis, som ikke kun påvirker institutionerne, men samfundet som helhed. Partnerskaber for omstilling inden for videregående uddannelse er komplekse og innovative kapacitetsopbygningsprojekter baseret på overførsel af erfaring, kompetencer og god praksis med en lang række indbyrdes forbundne aktiviteter, der har til formål at styrke de involverede videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet til at håndtere det 21. århundredes udfordringer som f.eks. migration, klimaændringer, forvaltning og overgang til en digital økonomi. Projekternes resultater bør have en betydelig og langsigtet indvirkning på de involverede videregående uddannelsesinstitutioner ud over projekternes levetid og som sådan gavne samfundet som helhed.

Disse projekter skal navnlig kombinere følgende elementer til fordel for videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet:

  • Innovation inden for videregående uddannelser for at gøre dem mere relevante for arbejdsmarkedet og samfundet. Det forventes, at de foreslåede projekter omhandler mismatch mellem arbejdsgivernes krav og de videregående uddannelsesinstitutioners tilbud og foreslår integrerede løsninger, der forbedrer de studerendes beskæftigelsesegnethed. Dette kan ske ved at gennemføre omfattende interventioner, der omfatter:
    • udformning af innovative undervisningsplaner og introduktion af innovative elementer i de eksisterende undervisningsplaner
    • implementering af innovative lærings- og undervisningsmetoder (dvs. elevcentreret og problembaseret undervisning og læring)
    • aktivt samarbejde med erhvervslivet og med forskere, tilrettelæggelse af efteruddannelsesprogrammer og aktiviteter sammen med og i virksomheder
    • styrkelse af kapaciteten hos videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, til at netværkssamarbejde effektivt inden for forskning samt videnskabelig og teknologisk innovation.
  • Fremme af reform inden for videregående uddannelsesinstitutioner, så de bliver katalysatorer for økonomisk og social udvikling i tredjelande, der ikke er associeret med programmet. Projekterne bør støtte videregående uddannelsesinstitutioner i deres indsats for at udvikle og gennemføre institutionelle reformer, som vil gøre dem mere demokratiske, inkluderende, lige og fuldgyldige elementer af civilsamfundet. Institutionelle reformer omfatter nye forvaltnings- og ledelsessystemer og -strukturer, parathed med hensyn til digitale færdigheder, moderne universitetstjenester, kvalitetssikringsprocesser, værktøjer og -metoder til professionalisering og faglig udvikling af akademisk, teknisk og administrativt personale.  Udvikling af iværksætterånd og forbedrede kompetencer og færdigheder inden for institutionerne er centrale aspekter for en vellykket gennemførelse af dette deltiltag. Gennem tværfaglig læring, uddannelse i iværksætteri og praktisk anvendelse af iværksætterevner vil videregående uddannelsesinstitutioner kunne stille deres viden og ressourcer til rådighed for deres lokale/nationale/regionale samfund.

Aktiviteter

De foreslåede aktiviteter og projektresultater bør have en klar merværdi for målgrupperne. Nedenfor findes en ikke-udtømmende liste over mulige aktiviteter:

  • udvikling, afprøvning og tilpasning af innovative undervisningsplaner med hensyn til indhold [nøglekompetencer og tværfaglige færdigheder (iværksætteri, problemløsning, grønne job osv.)], struktur (modulopbygget, fælles osv.) og undervisnings-/læringsmetoder (herunder brug af åben og fleksibel læring, virtuel mobilitet, åbne uddannelsesressourcer, blandet læring, MOOC'er osv.)
  • udvikling, afprøvning og tilpasning af nye læringsmetoder, -værktøjer og -materialer (f.eks. nye tværfaglige undervisningsplaner og elevcentreret og problembaseret undervisning og læring) gennem praktisk undervisning af og praktikophold for studerende
  • indførelse af reformer af Bolognatypen (system med tre uddannelsesniveauer, gennemsigtighedsværktøjer som f.eks. meritsystemer og eksamensbevistillæg, kvalitetssikring, evaluering, nationale/regionale kvalifikationsrammer, anerkendelse af tidligere og ikkeformelle uddannelser osv.) på institutionsniveau
  • indførelse af praktikordninger, praktikophold og studier af virkelige cases fra erhvervslivet og industrien, som er fuldt integrerede i undervisningsplanen, og som anerkendes og giver merit
  • indførelse af tosporede læringssystemer, der bygger bro mellem videregående uddannelser og postsekundær erhvervsuddannelse med henblik på at øge de nyuddannedes beskæftigelsesegnethed
  • udvikling af løsninger på problemstillinger, produkt- og procesinnovation (studerende, professorer og aktører i fællesskab)
  • udvikling og afprøvning af løsninger på presserende sociale behov, som ikke løses af markedet, og som berører udsatte grupper i samfundet håndtering af samfundsmæssige udfordringer eller ændringer i holdninger og værdier, strategier og politikker, organisatoriske strukturer og procedurer, gennemførelsessystemer og tjenester
  • støtte til etablering af centre, inkubatorer for innovation, teknologioverførsel og opstart af virksomheder og til integration af uddannelse, forskning og innovation på institutionelt/regionalt/nationalt niveau
  • udvikling og afprøvning af videreuddannelsesprogrammer og -aktiviteter sammen med og i virksomheder
  • strukturer for afprøvning af innovative tiltag udveksling af studerende, forskere, undervisere og personale i virksomheder i en begrænset periode, incitamenter til inddragelse af personale fra virksomheder i undervisning og forskning og
  • reform af forvaltning- og ledelsessystemer og -strukturer på institutionelt niveau (herunder kvalitetssikringsmetoder og -systemer, finansiel forvaltning og autonomi for videregående uddannelsesinstitutioner, internationale forbindelse, studietjenester og -vejledning, erhvervsvejledning, akademiske anliggender og forskning osv.)
  • udvikling af strategier og værktøjer målrettet mod internationaliseringen af videregående uddannelsesinstitutioner (international åbenhed for så vidt angår undervisningsplaner, interinstitutionelle mobilitetsordninger) og deres kapacitet til at netværkssamarbejde effektivt inden for forskning samt videnskabelig og teknologisk innovation (videnskabeligt samarbejde, videnoverførsel osv.)
  • udvikling og afprøvning af løsninger på presserende sociale behov, som ikke løses af markedet, og som berører udsatte grupper i samfundet håndtering af samfundsmæssige udfordringer eller ændringer i holdninger og værdier, strategier og politikker, organisatoriske strukturer og procedurer, gennemførelsessystemer og tjenester
  • udvikling af løsninger på problemstillinger, produkt- og procesinnovation (studerende, professorer og aktører i fællesskab)
  • udvikling, tilpasning og levering af værktøjer og metoder til opkvalificering, evaluering/vurdering, professionalisering og faglig udvikling af akademisk, teknisk og administrativt personale og til grunduddannelse og efteruddannelse af lærere.

Deltiltag 3 — Projekter vedrørende strukturreformer

Projekterne under dette deltiltag skal støtte indsatsen i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, for at udvikle sammenhængende og bæredygtige videregående uddannelsessystemer, som kan opfylde deres socioøkonomiske behov og brede ambition om at skabe en videndrevet økonomi. Mainstreaming og opskalering af vellykkede resultater samt synergier med nuværende eller kommende støtte på området under bilaterale støtteprogrammer er også elementer af dette deltiltag. Projekter vedrørende strukturreformer skal omhandle behovene i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, for at støtte bæredygtig systemisk og strukturel forbedring og innovation på niveauet for videregående uddannelse. Disse projekter skal mere specifikt omhandle landenes behov for at udvikle sammenhængende og bæredygtige videregående uddannelsessystemer, som kan opfylde deres socioøkonomiske behov og i sidste ende skabe en videndrevet økonomi. Ved at involvere kompetente nationale myndigheder (navnlig undervisningsministerier) i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og andre relevante myndigheder/organer og interessenter vil disse projekter navnlig:

  • Fremme samarbejde og gensidig læring blandt og mellem offentlige myndigheder på det højeste institutionelle plan i EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med Erasmus+-programmet, og de tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, med henblik på at fremme systemforbedringer og innovation i sektoren for videregående uddannelse.
  • Fremme inkluderende systemer for videregående uddannelse, som kan skabe de rette betingelser for, at studerende med forskellige baggrunde kan få adgang til og gennemføre læring. Der bør derfor lægges særlig vægt på personer med færre muligheder.
  • Øge kapaciteten hos videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, organer med ansvar for videregående uddannelse og kompetente myndigheder (navnlig ministerier) ved at inddrage dem i fastlæggelsen, gennemførelsen og overvågningen af reformprocesser, til at modernisere deres videregående uddannelsessystemer, navnlig med hensyn til forvaltning og finansiering.
  • Identificere synergier med igangværende EU-initiativer i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, på områder, der er omfattet af Erasmus+.

Aktiviteter

Projekterne bør foreslå aktiviteter, vil tilføre det videregående uddannelsessystem som helhed klar merværdi, og som vil have en direkte indvirkning på målgruppen. Disse aktiviteter bør bidrage til reformen af politikker for videregående uddannelse, der imødekommer samfundets og arbejdsmarkedets behov.

Nedenfor findes en ikke-udtømmende liste over mulige aktiviteter:

  • Fremme nationalt ejerskab ved at eksperimentere med og mainstreame positive og bedste praksisser inden for videregående uddannelse på nationalt og/eller regionalt niveau med det formål:
    • at øge de nyuddannedes beskæftigelsesegnethed
    • at udvide adgangen til videregående uddannelse for personer med færre muligheder
    • at styrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og innovation.
  • Bidrage til effektiv politikudformning på området for videregående uddannelse ved at inddrage andre interessenter fra det pågældende område:
    • hvor andre ansvarlige offentlige myndigheder tilskyndes til at deltage for at gøre sektoren for videregående uddannelse mere relevant og øge dens indvirkning på samfundet generelt
    • hvor studerende gives mulighed for at deltage aktivt i forvaltningen og reformen af det videregående uddannelsessystem
    • med inddragelse af sammenslutninger, som er aktive på andre relevante områder, f.eks. erhvervsuddannelse og ungdom
    • hvor den internationale dimension af videregående uddannelse styrkes gennem samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med Erasmus+-programmet, og de tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet, herunder ved at udvikle og gennemføre ordninger, der fremmer mobiliteten for studerende og akademisk personale, f.eks. indførelse af et regionalt meritoverførselssystem eller støtte til udviklingen af nationale kvalifikationsrammer
    • hvor der fastlægges en national/regional ramme for kvalitetssikring.
  • Fremme regionalt akademisk samarbejde og fremme frivillig konvergens for tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, til en fælles regional strategi på området for videregående uddannelse:
    • hvor trinnene til at etablere et regionalt område for videregående uddannelse
    • som fremmer national og grænseoverskridende anerkendelse
    • som fjerner barriererne for læring ved at forbedre adgangen til innovationsdrevet uddannelse af høj kvalitet og gøre det lettere for undervisere, lærende og arbejdstagere at bevæge sig mellem forskellige lande.
  • Fremme indførelsen af finansieringsmekanismer med det formål at:
    • øge deltagelsen for personer med færre muligheder i videregående uddannelse
    • lukke den digitale kløft på institutionelt og individuelt plan.
  • Gøre lærererhvervet mere attraktivt ved at indføre foranstaltninger som f.eks.:
    • fremme af initiativer vedrørende karriereudvikling
    • fremme af lærernes deltagelse i internationaliseringen af videregående uddannelse ved at skabe incitamenter.

De ansvarlige myndigheder med kompetencer inden for de sektorer, som projektet omhandler (f.eks. beskæftigelse, ungdom, finans, sociale anliggender, retlige og indre anliggender, sundhed osv.), opfordres til at deltage i projekterne sammen med myndigheder fra EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med Erasmus+-programmet.

Især videregående uddannelsesinstitutioner fra tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, opfordres til at ansøge under dette deltiltag.

Kriterier for tilskudsberettigelse

Hvem kan ansøge?

For deltiltag 1 og 2:  Videregående uddannelsesinstitutioner, sammenslutninger eller organisationer af videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med Erasmus+-programmet, eller i et tilskudsberettiget tredjeland, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet. Ansøgerinstitutionen ansøger på vegne af alle deltagende organisationer, der er involveret i projektet3 .

Desuden for deltiltag 3: Lovligt anerkendte nationale eller internationale sammenslutninger af rektorer, lærere eller studerende, som er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med Erasmus+-programmet, eller i et tilskudsberettiget tredjeland, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet.

Undtagelse: Deltagende organisationer fra Belarus (region 2), Syrien (region 3) samt Den Russiske Føderation (region 4) kan ikke være ansøgere4 .

Hvilke typer organisationer kan deltage i projektet?

Hver deltagende organisation skal være etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med Erasmus+-programmet, eller i et tredjeland, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet (se afsnittet "Tilskudsberettigede lande" i denne guides del A).

Tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, for dette tiltag:

Alle tredjelande, der ikke er associeret med programmet (se afsnittet "Tilskudsberettigede lande" i denne guides del A) i region 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 115 .

Undtagelse: Organisationer fra Belarus (region 2) kan ikke deltage i dette tiltag.

Tilskudsberettigede deltagende organisationer:

  • enhver offentlig eller privat organisation, der er defineret som en videregående uddannelsesinstitution og anerkendt som sådan af de kompetente myndigheder i det land, hvor den er beliggende, og dens eventuelle tilknyttede enheder, som tilbyder en hel uddannelse på kandidat- eller bachelorniveau på videregående niveau6  (defineret som videregående uddannelsesinstitution og anerkendt som sådan af den kompetente myndighed)
  • enhver offentlig eller privat organisation og dens eventuelle tilknyttede enheder, som er aktiv på arbejdsmarkedet eller på området for uddannelse og unge, som er beliggende i tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet. Der kan f.eks. være tale om:
    • en offentlig eller privat lille, mellemstor eller stor virksomhed (herunder socialøkonomiske virksomheder)
    • en offentlig instans på lokalt, regionalt eller nationalt niveau (herunder ministerier)
    • en af arbejdsmarkedets parter eller en anden repræsentant fra arbejdsmarkedet, herunder handelskamre, brancheforeninger og fagforeninger
    • et forskningsinstitut
    • en fond
    • en skole/et institut (på et hvilket som helst niveau, fra førskolestadiet til gymnasieniveau, herunder erhvervsuddannelse og voksenuddannelse)
    • en almennyttig organisation, sammenslutning eller NGO (herunder nationale eller internationale sammenslutninger eller netværk af videregående uddannelsesinstitutioner, studerende eller undervisere osv.)
    • en kulturel organisation, et bibliotek eller et museum
    • et organ, der tilbyder erhvervsvejledning, karriererådgivning og informationsydelser.

Videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med Erasmus+-programmet, skal være i besiddelse af et gyldigt ECHE-charter. Der stilles ikke krav om et ECHE-charter for deltagende videregående uddannelsesinstitutioner i tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet.

Sammenslutninger eller organisationer af videregående uddannelsesinstitutioner, som beskæftiger sig med fremme, forbedring og reform af videregående uddannelse og samarbejde internt i Europa og mellem Europa og andre dele af verden, er tilskudsberettigede. Hvis sådanne sammenslutninger, organisationer eller netværk også omfatter andre uddannelsessektorer og kurser, skal deres aktiviteter primært fokusere på videregående uddannelse, hvilket klart skal være reflekteret i organisationens vedtægter eller styringsstruktur.

En sammenslutning, en organisation eller et netværk af videregående uddannelsesinstitutioner tæller som én juridisk enhed/partnerinstitution, hvilket betyder, at sammenslutningen/organisationen/netværket betragtes som én enhed fra det land, hvor den/det har sit hovedkvarter, for så vidt angår minimumsantallet af deltagende organisationer. Disse organisationer betragtes ikke som videregående uddannelsesinstitutioner. Kun de medlemmer, der er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret med programmet, kan få del i tilskuddet.

Internationale statslige organisationer kan deltage som partnere i projekter vedrørende kapacitetsopbygning, men finansierer selv deres deltagelse.

Antal deltagende organisationer og deres profil

Nationale produkter, der kun involverer ét tredjeland, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet

Deltagerlande

Et tilskudsberettiget tredjeland, der ikke er associeret med programmet, og mindst to EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet, skal deltage i projektet.

Deltagelse af videregående uddannelsesinstitutioner

Projekter skal inkludere følgende minimumsantal af videregående uddannelsesinstitutioner som fuldgyldige partnere:

  • mindst én videregående uddannelsesinstitution fra hver deltagende EU-medlemsstat eller hvert tredjeland, der er associeret med programmet, og
  • mindst to videregående uddannelsesinstitutioner fra det deltagende tredjeland, der ikke er associeret med programmet.

Desuden (kun deltiltag 3):

  • Projekterne skal også som fuldgyldig partner involvere den nationale kompetente myndighed (f.eks. ministerium), som er ansvarlig for videregående uddannelse i det tilskudsberettigede tredjeland, der ikke er associeret med programmet, som er omhandlet af projektet.

Projekter med deltagelse af flere lande, der omfatter to eller flere tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet

Deltagerlande

Mindst to tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og mindst to EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet, skal deltage i projektet. Tredjelande, der ikke er associeret med programmet, kan være fra samme region (regionale projekter) eller fra forskellige regioner (tværregionale projekter), som er omfattet af tiltaget.

Deltagelse af videregående uddannelsesinstitutioner

Disse projekter skal inkludere følgende minimumsantal af videregående uddannelsesinstitutioner som fuldgyldige partnere:

  • mindst én videregående uddannelsesinstitution fra hver deltagende EU-medlemsstat eller hvert tredjeland, der er associeret med Erasmus+-programmet, og
  • mindst to videregående uddannelsesinstitutioner fra hvert af de deltagende tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet.

Desuden (kun deltiltag 3):

  • Projekterne skal også som fuldgyldig partner involvere den nationale kompetente myndighed (f.eks. ministerium), som er ansvarlig for videregående uddannelse i det tilskudsberettigede tredjeland, der ikke er associeret med programmet, som er omhandlet af projektet.

Specifikke kriterier, der gælder for alle projekter vedrørende kapacitetsopbygning:

Antallet af videregående uddannelsesinstitutioner fra EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med Erasmus+-programmet, må ikke overstige antallet af videregående uddannelsesinstitutioner fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet.

Undtagelse: I tredjelande, der ikke er associeret med programmet, hvor antallet af videregående uddannelsesinstitutioner er lavere end fem i hele landet, eller hvor én enkelt institution repræsenterer mere end 50 % af landets samlede antal studerende, vil ansøgninger med kun en videregående uddannelsesinstitution blive accepteret.

Yderligere specifikke kriterier, der gælder for:

  • Projekter, som involverer partnere fra region 1 (under deltiltag 1 og 2), skal involvere mindst to tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, fra den pågældende region.
  • Projekter, som involverer partnere fra region 4, skal involvere mindst ét andet tredjeland, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet.
  • Projekter, som involverer partnere fra region 10 og 11 (under deltiltag 1 og 2), skal involvere mindst to tredjelande, der ikke er associeret med programmet, fra disse regioner.
  • Syrien må ikke modtage tilskud fra projekter under deltiltag 3.

Projektets varighed:

Ansøgeren skal vælge varighed i forbindelse med ansøgningen baseret på projektets mål og den type aktiviteter, der er planlagt i perioden. Kun under særlige forhold kan tilskudsberettigelsesperioden forlænges med højst 12 måneder, hvis partnerskabet ikke kan afslutte projektet inden for den planlagte periode.

Deltiltag 1

Projekter kan have en varighed på 24 eller 36 måneder

Deltiltag 2

Projekter kan have en varighed på 24 eller 36 måneder

Deltiltag 3

Projekter kan have en varighed på 36 eller 48 måneder

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA).

Deltiltag 1

Indkaldelsens ID: ERASMUS -EDU-2022-CBHE

Emne-ID: ERASMUS -EDU-2022-CBHE-STRAND-1

Deltiltag 2

Indkaldelsens ID: ERASMUS -EDU-2022-CBHE

Emne-ID: ERASMUS -EDU-2022-CBHE-STRAND-2

Deltiltag 3

Indkaldelsens ID: ERASMUS -EDU-2022-CBHE

Emne-ID: ERASMUS -EDU-2022-CBHE-STRAND-3

Hvornår ansøger man?

Ansøgerne skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 17. februar kl. 17.00.00 (Bruxellestid).

Tildelingskriterier

Projektet vurderes i en totrinsprocedure ud fra følgende kriterier:

Trin 1

Projektets relevans (højst 30 point)

  • Formål: Forslaget er relevant for de mål og aktiviteter, der er fastsat for tiltaget vedrørende kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelser, og de særlige elementer i dette deltiltag. Det er en tilstrækkelig foranstaltning, som imødekommer de nuværende behov og begrænsninger i mållandet (eller -landene) eller målregionen (eller -regionerne), for målgrupperne og slutmodtagerne. Der tages hensyn til behovene hos eventuelle deltagere med færre muligheder. Det omfang, hvori forslaget omhandler EU's overordnede prioriteter.
  • Mål: Målene er baseret på en grundig behovsanalyse. De er klart definerede, specifikke, målbare, opnåelige, realistiske og tidsbestemte. De omhandler spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer (i overensstemmelse med strategien for modernisering, udvikling af internationalisering af de omhandlede videregående uddannelsesinstitutioner), og udviklingsstrategierne for videregående uddannelse i de tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet.
  • Forbindelse til EU-politikker og -initiativer: Forslaget tager hensyn til og forbedre komplementariteten/synergierne med andre interventioner, der finansieres af EU og andre enheder (donorer, offentlige og private), hvor det er relevant.
  • EU-merværdi: Forslaget godtgør, at lignende resultater ikke ville kunne opnås uden samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner fra EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet, og uden EU-tilskud.

Navnlig for deltiltag 1

  • Forslaget omhandler klart de fastsatte regionale prioriteter for mållandet (eller -landene) eller målregionen (eller -regionerne).

Navnlig for deltiltag 2

  • Der foreslås innovative elementer og de sidste nye metoder og teknikker inden for det udpegede interventionsområde.
  • Forslaget omhandler klart de fastsatte regionale prioriteter for mållandet (eller -landene) eller målregionen (eller -regionerne).

Navnlig for deltiltag 3

  • Forslaget omhandler reformen og moderniseringen af de videregående uddannelsessystemer i overensstemmelse med udviklingsstrategierne i de omhandlede tredjelande, der ikke er associeret med programmet.
  • Forslaget godtgør en stærk institutionel støtte fra den kompetent myndighed for videregående uddannelse.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 30 point)

  • Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene, metoderne, aktiviteterne og det foreslåede budget. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater.
  • Metode: Interventionslogikken er af god kvalitet, de planlagte outputs og resultater er sammenhængene og gennemførlige, og centrale forudsætninger og risici er blevet klart udpeget. Strukturen og indholdet af Logical Framework Matrix (LFM) er hensigtsmæssig, dvs. valget af objektivt verificerbare indikatorer, datatilgængelighed, baselinedata, målværdier osv.
  • Arbejdsplan: Arbejdsplanens kvalitet og effektivitet, herunder i hvilket omfang de ressourcer, der er tildelt arbejdspakkerne, er i overensstemmelse med deres mål og leverancer. Forholdet mellem ressourcer og forventede resultater er hensigtsmæssigt, og arbejdsplanen er realistisk med veldefinerede aktiviteter, tidsfrister, klare leverancer og milepæle.
  • Budget: Forslaget er omkostningseffektivt og tildeler til hensigtsmæssige finansielle ressourcer, som er nødvendige for at gennemføre projektet. Det anslåede budget er hverken for højt eller for lavt.
  • Kvalitetskontrol: Kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetssikring, peerevalueringer, benchmarkaktiviteter, afbødende tiltag osv.) og kvalitetsindikatorer sikrer, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet.
  • Miljømæssig bæredygtighed: Projektet er udformet på en miljøvenlig måde og omfatter grøn praksis (f.eks. miljøvenlige rejser) i alle projektfaser.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (højst 20 point)

  • Forvaltning: Der er planlagt velfungerende forvaltningsordninger. Tidsplaner, forvaltningsstrukturer, samarbejdsordninger og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske.
  • Sammensætning: Partnerskabet består af en passende blanding af organisationer med de nødvendige kompetencer, som er relevante for forslagets mål og de særlige elementer i dette deltiltag. Forslaget omfatter den mest hensigtsmæssige og forskelligartede række af ikke-akademiske partnere.
  • Opgaver: Roller og opgaver er fordelt ud fra hver partners specifikke knowhow, profiler og erfaringsniveau.
  • Samarbejde: Der foreslås effektive mekanismer til at sikre effektive koordinering, kommunikation og konfliktløsning mellem partnerorganisationerne og andre relevante interessenter.
  • Engagement: Partnernes bidrag er betydelige, relevante og komplementære.  Forslaget dokumenterer partnernes involvering, engagement og ejerskab over projektets specifikke mål og resultater, især fra de tredjelande, der ikke er associeret med programmet

Navnlig for deltiltag 2

  • Forslaget involverer relevante ikke-akademiske organisationer og interessenter, der tilfører merværdi til forslagets mål.

Navnlig for deltiltag 3

  • Forslaget dokumenterer, at de kompetente nationale myndigheder er tilstrækkeligt involveret i styringen og gennemførelsen af tiltaget.

De forventede resultaters bæredygtighed, virkning og formidling (højst 20 point)

  • Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan projektets resultater vil blive brugt af partnerne og af andre interessenter, og hvordan der vil blive sikret multiplikatoreffekter (herunder mulighed for reproduktion og udvidelse af resultatet af tiltaget på sektorniveau og på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau), og det indeholder metoder til måling af udnyttelsen i og efter projektets tilskudsperiode.
  • Formidling: Forslaget indeholder en klar og effektiv plan for formidling af resultater og passende aktiviteter, herunder deres timing, samt værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til alle relevante interessenter og ikkedeltagende publikum, således at det når ud til og tiltrækker relevante interessenter til resultaterne i og efter projektets tilskudsperiode.
  • Virkning: Forslaget sikrer en håndgribelig indvirkning på dets målgrupper og relevante interessenter på lokalt, nationalt eller regionalt niveau. Det indeholder foranstaltninger samt mål og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt) på individuelt, institutionelt og systemisk niveau.
  • Fri adgang: Hvis det er relevant, beskriver forslaget, hvordan de producerede materialer, dokumenter og medier vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser og uden uforholdsmæssigt store begrænsninger.
  • Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan projektresultaterne vil blive opretholdt finansielt (efter tilskudsperioden) og institutionelt (aktiviteter og tjenester, der fortsat er til rådighed), og hvordan der vil blive sikret lokalt ejerskab.

Navnlig for deltiltag 1:

  • Forslaget sikrer en kontinuerlig og bæredygtig indsats mod de eksisterende hindringer og forbedringen af adgangen for studerende og personale med færre muligheder til de læringsmuligheder og ressourcer, der tilbydes af de videregående uddannelsesinstitutioner.
  • Forslaget forventes at øge kapaciteten til internationalt samarbejde for institutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet.

Navnlig for deltiltag 2

  • Forslaget vil have en betydelig virkning på institutionerne i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, navnlig på udviklingen af deres innovationskapacitet og moderniseringen af deres forvaltning, når de åbner sig for samfundet som helhed, arbejdsmarkedet og den øvrige verden.
  • Forslaget dokumenterer dets potentiale til at påvirke samfundet og/eller den økonomiske sektor.

Navnlig for deltiltag 3

  • Forslaget dokumenterer, hvordan projektet vil føre til politiske reformer eller modernisering inden for videregående uddannelse på systemniveau.

Ansøgningerne kan opnå op til 100 point. For at komme i betragtning til finansiering skal forslagene opnå mindst 60 point i alt og mindst halvdelen af det maksimale antal point for hvert kriterium.

I tilfælde af lighed prioriteres projekter, der opnår den højeste score under kriteriet "Projektets relevans" og derefter "De forventede resultaters bæredygtighed, virkning og formidling".

Derefter rangordnes forslag, der opfylder ovennævnte kvalitetskrav, i faldende rækkefølge efter deres samlede score. For at gå videre til trin 2 opstilles der en liste over ansøgninger pr. region på to gange det anslåede antal finansierede projekter pr. deltiltag (baseret på det tilgængelige regionale budget7 ).

Trin 2

EU-delegationerne i de relevante tilskudsberettigede tredjelande, som ikke er associeret med Erasmus+-programmet, vil blive hørt om følgende aspekter:

  • nationale kompetente myndigheders anerkendelse af videregående uddannelsesinstitutioner
  • projektets gennemførlighed i tredjelandenes lokale kontekst
  • projektet bidrager til lokale behov inden for det prioriterede område
  • eventuel overlapning med eksisterende initiativer inden for det valgte tematiske område, der finansieres af EU-delegationen eller af nationale eller internationale donorer.

Kun projekter, der accepteres efter høring af EU-delegationerne, vil blive indstillet til EU-tilskud.

Følgelig vil en række forslag blive indstillet til EU-tilskud i overensstemmelse med rangordningen af forslagene på grundlag af tildelingskriterierne i faldende orden og resultaterne af høringen af EU-delegationerne inden for grænserne af det tilgængelige budget for hver region og op til højst to finansierede forslag pr. ansøgerorganisation. Der fastsættes et vejledende budget for hvert af de tre deltiltag. Der kan dog ske en budgetoverførsel fra et deltiltag til et andet.

Bedømmelsesudvalget vil desuden tage hensyn til:

  • tematisk variation af projekter og tilstrækkelig geografisk repræsentation inden for en region med hensyn til antal projekter pr. land. 
  • Overholdelse af de krav, der gælder for følgende regioner:
    • For lande i Østpartnerskabet:  For deltiltag 1 og 2 gives der prioritet til videregående uddannelsesinstitutioner fra provinser, landdistrikter og/eller mere fjerntliggende regioner.  
    • For Asien, Centralasien, Mellemøsten og Stillehavet: For deltiltag 1 og 2 gives der prioritet til de mindst udviklede lande.
    • For Afrika syd for Sahara: For alle deltiltag gives der prioritet til de mindst udviklede lande. Der lægges også særlig vægt på lande, der prioriteres med hensyn til migration, og på regionale projekter, der involverer videregående uddannelsesinstitutioner fra flere lande. Intet land kan opnå mere end 8 % af den finansiering, der er afsat til regionen.

Yderligere oplysninger

Imødekommelse af en ansøgning er ikke ensbetydende med et løfte om tildeling af et tilskud, der svarer til det beløb, som tilskudsmodtageren har ansøgt om. Det tilskud, der ansøges om, kan nedsættes på grundlag af de finansielle bestemmelser, der finder anvendelse på tiltagets dele, og resultatet af evalueringen.

Generelt og inden for rammerne af de eksisterende nationale og europæiske retlige rammer bør resultaterne gøres tilgængelige som åbne uddannelsesressourcer og på relevante faglige, sektorspecifikke eller kompetente myndigheders platforme. Forslaget beskriver, hvordan data, materialer, dokumenter, audiovisuelt indhold og aktiviteter på sociale medier, der er produceret, vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.

Planlægning af et projekt

Horisontale aspekter, der skal tages i betragtning ved udformningen af projektet

Ansøgerne opfordres til at tage følgende horisontale prioriteter i betragtning, når de udformer deres projekter:

Miljømæssig bæredygtighed

Videregående uddannelsessystemer er vigtige for at støtte den grønne pagt, som potentielt kan føre til grundlæggende ændringer af menneskers adfærd og færdigheder. Projekter vedrørende kapacitetsopbygning bør udvikle kompetencer inden for sektorer, som er relevante for bæredygtighed, sektorspecifikke strategier og metoder inden for grønne færdigheder samt fremtidsorienterede undervisningsplaner, som i højere grad opfylder den enkeltes behov. Erasmus+ støtter også test af innovative praksisser, der kan gøre lærende og udbydere af videregående uddannelse til ægte forandringsfaktorer.

Inklusion og mangfoldighed:

De videregående uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle i indsatsen for at opbygge fremtidige borgeres, politikeres og eksperters kapacitet til at sikre inklusiv vækst og deltagelse i samfundet og for at gøre uddannelsessystemerne mere retfærdige. Der bør indføres mekanismer, der kan sikre bedre deltage af personer med færre muligheder, målrettet mod studerende, undervisere, forskere og andre, og ved i højere grad at tage hensyn til social og økonomisk ulighed og køn.

 Digital omstilling:

Uddannelse bør udnyttes til at frigøre den digitale teknologis potentiale i de fattigste lande ved at etablere grundlaget for digitale færdigheder og forbedre mediekendskabet, så uddannelsessystemerne kan blive mere modstandsdygtige over for chok som f.eks. covid-19-pandemien, og så der kan bygges bro over den digitale kløft. Erasmus+ støtter planer for digital omstilling og fremmer målrettet brug af digitale teknologier. Dette omfatter udvikling af digital pædagogik og ekspertise i brugen af digitale værktøjer, herunder tilgængelige og kompenserende teknologier og udvikling og innovativ anvendelse af digitalt undervisningsindhold.

Aktivt medborgerskab og deltagelse:

 Kapacitetsopbygning kan bidrage til at skabe fundamentet for at styrke aktivt medborgerskab og opbygge specifik ekspertise inde for f.eks. demokrati, menneskerettigheder og multilateralisme. Projekter vedrørende kapacitetsopbygning kan medvirke til at skabe langsigtede løsninger på problemer med svag forvaltning inden for videregående uddannelse

Vækst og beskæftigelse:

Uddannelse er nødvendig for at opbygge livs- og arbejdsfærdigheder, f.eks. grundlæggende færdigheder, bløde færdigheder (f.eks. problemløsning og kommunikation), og inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEAM). Uddannelse understøtter også beskæftigelsesegnethed og er en forudsætning for bæredygtig vækst.

Desuden bør følgende punkter tages i betragtning:

  • Partnerinstitutioners engagement i projektet

Et effektivt projekt vedrørende kapacitetsopbygning skal sikre stærk deltagelse af alle partnerinstitutioner, især institutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet. Delt ejerskab ved planlægningen af forslaget vil gøre dem ansvarlige for projektresultaterne og projektets bæredygtighed. Projekter vedrørende kapacitetsopbygning kan involvere "associerede partnere", som bidrager til gennemførelsen af særlige projektopgaver/projektaktiviteter eller understøtter udbredelsen og bæredygtigheden af projektet. I kontraktlig henseende betragtes "associerede partnere" ikke som en del af projektpartnerne, og de modtager ikke tilskud,

  •  Behovsanalyser

Vurderingen af behov er det første trin i udviklingen af et kapacitetsopbygningsforslag. En behovsvurdering har til formål at udpege de områder, der skal styrkes, og årsagerne til manglerne på disse områder.  Dette vil derefter blive lagt til grund for udformningen af passende interventioner til afhjælpning af disse mangler med henblik på at opbygge de videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet.

  • Gennemførelse og overvågning

Når behovsanalysen er udført, kan der fastlægges en gennemførelsesplan, der omhandler de udpegede mangler.

Der bør tages hensyn til følgende centrale elementer:

  • Modernisering/nye undervisningsplaner: Projekter, der omfatter "udvikling af undervisningsplaner", forventes at indebære kurser for undervisere og omhandle relaterede spørgsmål som kvalitetssikring og dimittenders beskæftigelsesegnethed via forbindelser til arbejdsmarkedet. Studieprogrammer bør være officielt akkrediterede eller certificerede inden udløbet af projektets tilskudsperiode. Nye eller opdaterede kurser skal påbegyndes i projektets levetid med et passende antal studerende og omskolede undervisere og skal afholdes i mindst en tredjedel af projektets varighed. Undervisning i forbindelse med projekter vedrørende reform af undervisningsplaner kan også være rettet mod administrativt personale som bibliotekarer, laboratoriemedarbejdere og IT-medarbejdere. Projekter bør integrere perioder med virksomhedspraktik for studerende i de moderniserede undervisningsplaner. Praktikperioderne skal have en rimelig varighed, så de studerende kan tilegne sig de nødvendige færdigheder.
  • Inddragelse af studerende: Projekterne bør inddrage de studerende (f.eks. i udarbejdelse af nye studieprogrammer), ikke kun i projektets test-/pilotfase.
  • Mobilitet for personale og studerende: Mobilitet skal være målrettet mod studerende og personale fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og er henvendt til: personale (f.eks. ledere, forsknings- og teknologioverførsel samt teknisk og administrativt personale), som ansat under officiel kontrakt i de tilskudsmodtagende institutioner og involveret i projektet studerende [på en kort uddannelse, en bacheloruddannelse, en masteruddannelse eller en ph.d.], som er indskrevet på en af de tilskudsmodtagende institutioner. Mobilitet for studerende i og mellem EU-medlemsstater og tredjelande, der er associeret med programmet, er ikke tilskudsberettiget. Mobiliteten skal være af rimelig varighed for at sikre læring og tilegnelse af de nødvendige færdigheder i overensstemmelse med projektets mål. Fysisk mobilitet bør kombineres med virtuel mobilitet. Sådan mobilitetsaktiviteter kan anvendes til at forberede, understøtte og følge op på fysiske mobilitetsaktiviteter. De kan også tilrettelægges til personer med særlige behov eller begrænsede muligheder for at hjælpe dem med at overvinde forhindringerne i forbindelse med et længerevarende fysisk mobilitetsophold.
  • Kvalitetssikring skal være en integreret del af projektet for at sikre, at projekter vedrørende kapacitetsopbygning leverer de forventede resultater og opnår en virkning, der rækker ud over selve partnerskabet. Der skal iværksættes foranstaltninger til kvalitetskontrol, herunder indikatorer og benchmarks, som skal sikre, at projektet gennemføres med høj kvalitet, rettidigt og inden for budgettet.
  • Partnerskabsaftale: Partnerne skal formelt aftale de nærmere gennemførelsesforanstaltninger i en partnerskabsaftale, som skal underskrives af partnerne ved projektets opstart. En kopi af partnerskabsaftalen skal indgives til forvaltningsorganet senest seks måneder efter tilskudsaftalens underskrivelse.
  • Udstyr: Kun køb af udstyr, der er direkte relevante for deltiltagets mål, og som foretages senest 12 måneder inden projektets afslutning, anses for støtteberettigede udgifter. Udstyr er alene beregnet til de videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, som deltager i partnerskabet, hvor det skal registreres i de officielle fortegnelser hos de videregående uddannelsesinstitutioner, som det er købt til.
  • Virkning og bæredygtighed: Projekter vedrørende kapacitetsopbygning forventes at få langsigtet strukturel indvirkning i tilskudsberettigede tredjelande, der ikke er associeret med programmet. Forslaget skal dokumentere den forventede virkning på de tre niveauer (individuelt, institutionelt og system), hvis det er relevant, og bør angive en metode og værktøjer til måling heraf.
  • Miljøvenlig gennemførelse: Projekterne bør benytte miljøvenlige praksisser ved gennemførelsen af aktiviteter, herunder projektstyring. Projekterne forventes systematisk at registrere og beregne deltagernes individuelle transportrelaterede CO2-fodaftryk.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Dette tiltag følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til det tiltag, som ansøgeren har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter det faste beløb for hvert tilskud på grundlag af forslaget, vurderingsresultatet, finansieringssatserne og det maksimale tilskudsbeløb, der er anført i indkaldelsen.

EU-tilskuddet pr. projekt er følgende:

  • For deltiltag 1 — Fremme af adgang til samarbejde inden for videregående uddannelser: mellem 200 000 EUR og 400 000 EUR pr. projekt
  • For deltiltag 2 — Partnerskaber for omstilling inden for videregående uddannelse: mellem 400 000 EUR og 800 000 EUR pr. projekt
  • For deltiltag 3 — Projekter vedrørende strukturreformer: mellem 800 000 EUR og 1 000 000 EUR pr. projekt

Hvordan fastsættes projektets faste beløb?

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende:

  1. Tilskudsmodtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "forberedelse og gennemførelse af mobilitet", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring", "udstyr" osv.).  
  2. Forslaget skal beskrive de aktiviteter/leverancer, der er omfattet af hver arbejdspakke.
  3. Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af de anslåede omkostninger, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed).
  4. De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene evalueres efter standardprocedurerne for evaluering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og tiltagets forventede virkning, kvalitet og effektivitet. Det faste beløb begrænses til højst 90 % af det anslåede budget, som er fastsat efter evalueringen, og tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb, finansieringssats, samlede støtteberettigede omkostninger osv.) fastsættes i tilskudsaftalen.

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Finansieringsordningen vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opnåelsen af målbare mål.

Flere oplysninger kan findes i den modeltilskudsaftale, der findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP). https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/home.

  • 1 Tværregionale projekter skal gennemføres inden for alle de involverede regioners prioritetsområder, påvise deres relevans for hver region og begrunde dette i en detaljeret analyse af fælles behov og mål.
  • 2 Se definitionen af ny organisation i del D — Ordliste.
  • 3 Deltagende organisationer skal give fuldmagt til den ansøgende organisation. Fuldmagten skal gives i ansøgningsfasen og kontrolleres senest på tidspunktet for undertegnelsen af tilskudsaftalen. For yderligere oplysninger, se denne guides del C.
  • 4 Forslag skal overholde Rådets konklusion om Syrien af 16. april 2018. Der må desuden ikke ydes tilskud til tredjemand, hvis enheder, enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner er omfattet af EU-restriktioner på det tidspunkt, hvor indkaldelsen udsendes. Tilskudsmodtagere og kontrahenter skal også sikre, at underkontrahenter, fysiske personer, herunder deltagere i workshops og/eller kurser og modtagere af finansiel støtte til tredjemand, optræder på listerne over EU-restriktioner.
  • 5 Med undtagelse af højindkomstlande i region 5, 7 og 8 (se afsnittet "Tilskudsberettigede lande" i denne guides del A).
  • 6 Uddannelse på mindst niveau 5 ifølge International Standard Classification of Education (ISCED 2013). Postsekundær ikke-tertiæruddannelse på niveau 4 ifølge ISCED 2011 accepteres ikke.
  • 7 De tilgængelige vejledende beløb pr. region offentliggøres på Kommissionens Funding and Tender Opportunities Portal (FTOP): https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/home.
Tagged in:  Higher education