Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Denne webside afspejler endnu ikke indholdet af Programguiden for Erasmus+ 2023.

Men du kan downloade hele guiden som PDF på dit foretrukne sprog ved at klikke på ”Download” til højre på denne side.

Fremadskuende projekter

Formålet med foranstaltningen

I kølvandet på den nylige pandemi er behovet for innovation inden for uddannelsessystemerne og på ungdomsområdet større end nogensinde før. Innovation inden for undervisning og læring er afgørende på både individuelt og institutionelt plan. Disse innovative tilgange bør ikke kun give nuværende og fremtidige arbejdstagere de nødvendige færdigheder til arbejdsmarkederne, som er i hastig forandring, men bør også bibringe nuværende og fremtidige arbejdstagere den kreativitet og de færdigheder, de skal bruge for at imødegå den voksende kompleksitet af de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor — klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, ren energi, folkesundhed, digitalisering og automatisering kunstig intelligens, robotteknologi og dataanalyse.

Dette tiltag har til formål at skabe innovation, kreativitet og deltagelse samt socialt iværksætteri inden for forskellige uddannelsesområder, inden for sektorer eller på tværs af sektorer og fagområder.

Fremadskuende projekter er store projekter, der har til formål at identificere, udvikle, afprøve og/eller vurdere innovative (politiske) tilgange, som har potentiale til at blive mainstreamet i uddannelsessystemerne og dermed forbedre dem. Projekterne vil støtte fremadskuende idéer, der fremsættes som reaktion på centrale europæiske prioriteter, og som har potentiale til at blive mainstreamet i og til at forbedre systemerne for uddannelse og ungdom, og som kan have en betydelig innovativ virkning med hensyn til metoder og praksis, der kan anvendes i alle miljøer for læring og aktiv deltagelse med fokus på Europas sociale samhørighed.

Målet er at støtte tværnationale samarbejdsprojekter, som gennemfører et sammenhængende og omfattende sæt sektorspecifikke eller tværsektorielle aktiviteter, som enten:

  • fremmer innovation med hensyn til omfang, banebrydende metoder og praksis og/eller
  • sikrer overførsel af innovation (på tværs af lande, politiksektorer eller målgrupper), og derved sikrer, at innovative projektresultater og/eller overførbarhed i forskellige sammenhænge og målgrupper udnyttes bæredygtigt på europæisk plan.

Partnerskaberne bør sammensættes af en blanding af offentlige og private organisationer, som samler forskere, fagfolk og partnere med kapacitet til at nå de politiske beslutningstagere.

Fremadskuende projekter bør derfor gennemføres af et blandet partnerskab mellem organisationer, som:

  • har den fornødne ekspertise og den nyeste viden
  • har kapacitet til at skabe innovation
  • kan generere systemiske virkninger gennem deres aktiviteter og være drivkraft bag den politiske dagsorden for uddannelsesområdet.

De støttede projekter vil sigte mod at have en systemisk virkning på europæisk plan, fordi de har kapacitet til at udbrede innovative resultater på europæisk plan, og/eller fordi deres resultater kan overføres til andre tematiske eller geografiske sammenhænge.

Del 1: Tværsektorielle prioriteter

Projekter under del 1 kan omfatte forskellige uddannelsessektorer eller bygge bro mellem uddannelsessektorer.

Forslag, der indgives under del 1, skal omhandle én af de følgende to prioriteter, som er nærmere beskrevet i afsnittet "Planlægning af et projekt":

  • Prioritet 1: Støtte inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse
  • Prioritet 2:  Hjælpe uddannelsessystemer med at tilpasse sig den grønne omstilling

Del 2: erhvervsuddannelse

Projekter under del 2 er målrettet mod erhvervsuddannelsessektoren.

Disse projekter støtter gennemførelsen af principperne og målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder1 , den europæiske dagsorden for færdigheder2 , Rådets henstilling om erhvervsuddannelser med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed3  og Osnabrückerklæringen om erhvervsuddannelse4  som katalysator for genopretning og en retfærdig grøn og digital omstilling.

Forslag, der indgives under del 2, skal omhandle én af de følgende tre prioriteter, som er nærmere beskrevet i afsnittet "Planlægning af et projekt":

  • Prioritet 3: Støtte til pagten for færdigheder
  • Prioritet 4: Strukturer og mekanismer for anvendt forskning inden for erhvervsuddannelse
  • Prioritet 5: Grønne færdigheder i erhvervsuddannelsessektoren.

Del 3: voksenuddannelse

Disse projekter støtter gennemførelsen af principperne og målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder5 , den europæiske dagsorden for færdigheder6  og Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb7 : Nye muligheder for voksne.

Projekter under del 3 er målrettet mod voksenuddannelsessektoren. Forslag, der indgives under del 3, skal omhandle den sjette prioritet, som er nærmere beskrevet i afsnittet "Planlægning af et projekt":

  • Prioritet 6: Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne

Tiltagets mål

De generelle mål er som følger:

  • Iværksætte innovative initiativer, der har en stærk virkning på uddannelsesreformer på specifikke strategiske politikområder
  • Bidrage til at styrke Europas innovationskapacitet ved at fremme innovation inden for uddannelse
  • Skabe systemiske ændringer ved at fremme innovation både i praksis og på politisk plan
  • Støtte fremadskuende idéer, der fokuserer på centrale emner og prioriteter på EU-plan, og som har et klart potentiale til at blive mainstreamet i en eller flere sektorer
  • I forbindelse med fuldt innovative, banebrydende undervisningsmetoder og -praksis og/eller overførsel af innovation: sikre, at innovative projektresultater og/eller overførbarhed i forskellige sammenhænge og målgrupper udnyttes bæredygtigt på EU-plan.

De specifikke mål omfatter:

  • Identificere, udvikle, afprøve og/eller vurdere innovative tilgange, som har potentiale til at blive mainstreamet med henblik på at forbedre uddannelsessystemerne og forbedre effektiviteten af politikker og praksis på uddannelsesområdet 
  • Iværksætte pilotprojekter for at afprøve løsninger på nuværende og fremtidige udfordringer med henblik på at kickstarte en bæredygtig og systemisk virkning
  • Støtte tværnationalt samarbejde og gensidig læring om fremadskuende spørgsmål mellem centrale interessenter, så de bliver i stand til at udvikle innovative løsninger og fremme overførslen af disse løsninger i nye miljøer, herunder kapacitetsopbygning bland relevante interessenter.

Aktiviteter under fremadskuende projekter bør bidrage til følgende:

  • Forbedre kvaliteten, effektiviteten og ligheden i uddannelsessystemerne
  • Forbedre effektiviteten af politikker på uddannelsesområdet
  • Støtte gennemførelsen af EU-rammer og juridiske initiativer samt landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester
  • Forbedret dokumentation for og forståelse af målgrupper, lærings- og undervisningssituationer samt effektive metoder og værktøjer, der kan inspirere til og stimulere innovation på systemniveau
  • Udvikle viden til støtte for evidensbaseret politik
  • Udløse adfærdsændringer på EU-plan.

De primære aktiviteter under disse prioriteter kan omfatte (ikke-udtømmende liste): 

  • Målrettet forskning og kortlægning, der giver omfattende sektorspecifikke eller tværsektorielle resultater
  • Tværnationale kapacitetsopbyggende aktiviteter, f.eks. kurser, analyse af politiske sammenhænge, politikforskning og institutionelle tilpasninger
  • Pilotprojekter med henblik på at afprøve innovative løsninger
  • Store tværnationale arrangementer eller netværksaktiviteter, sektorspecifikke eller tværsektorielle
  • Udnyttelsesaktiviteter for at udbrede resultater til uddannelsesverdenen eller -sektoren
  • Tænketanke, forskning og forsøg med innovative idéer.

Fremadskuende projekter skal anvende instrumenter og værktøjer, der dækker hele EU, når det er relevant.

Projekterne bør omfatte udformning af en langsigtet handlingsplan (ud over varigheden af det Erasmus+-finansierede projekt) for gradvis indførelse og mainstreaming af de udviklede innovationer, så de kan påvirke uddannelsessystemerne, i samarbejde med de relevante myndigheder og institutioner. De skal også sikre den fornødne synlighed og brede formidling af arbejdet, herunder på EU-plan og nationalt politisk plan.

Fremadskuende projekter kan også angive, hvordan EU's øvrige finansieringsmuligheder (f.eks. de europæiske strukturfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, genopretnings- og resiliensfaciliteten og Fonden for Retfærdig Omstilling) samt national og regional finansiering (også privat finansiering) kan understøtte projektets gennemførelse. De kan også tage hensyn til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering og udvikling inden for de europæiske industrielle økosystemer.

Kriterier, der skal opfyldes for at ansøge om fremadskuende projekter

Kriterier for tilskudsberettigelse

For at komme i betragtning til Erasmus-tilskud skal projektforslag vedrørende fremadskuende projekter opfylde følgende kriterier:

Hvem kan ansøge?

Enhver fuldgyldig partner, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, kan være ansøgeren. Den pågældende organisation ansøger på vegne af samtlige deltagende organisationer, der er involveret i projektet.

Hvilke typer organisationer kan deltage i projektet?

  • Følgende organisationer kan deltage som fuldgyldige partnere, tilknyttede enheder eller associerede partnere: Enhver offentlig eller privat organisation, der er aktiv inden for uddannelse, som er en vigtig innovationsdrivkraft og er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet (se afsnittet "Tilskudsberettigede lande" i denne guides i del A).

For del 1 og del 2: Sådanne organisationer kan være (ikke-udtømmende liste):

  • uddannelsesorganisationer, f.eks. uddannelsesudbydere såsom skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsskoler, udbydere af voksenuddannelse, sammenslutninger og NGO'er)
  • offentlige eller private virksomheder, der tilbyder uddannelse til deres ansatte eller partnere i værdi-/forsyningskæden.
  • drivkræfter bag innovation og territorial udvikling (f.eks. laboratorier for økoinnovation, forskningscentre, innovationsagenturer, regionale udviklingsmyndigheder, små og mellemstore virksomheder eller store virksomheder)
  • politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan (f.eks. ministerier for innovation, uddannelse, beskæftigelse og økonomi, offentlige og private beskæftigelsestjenester, kvalifikationsmyndigheder osv.)
  • organisationer, der gennemfører grænseoverskridende aktivitet, og andre arbejdsmarkedsaktører (f.eks. arbejdsmarkedsparter, sektororganisationer, handelskamre/industrisammenslutninger og andre formidlere, brancheorganisationer, civilsamfundsorganisationer, idrætsorganisationer og kulturelle organisationer, lærersammenslutninger, ungdoms- og forældresammenslutninger samt arbejdsmarkedsaktører)
  • offentlige eller private enheder med helt eller delvist ansvar for (eller indflydelse på) tilrettelæggelsen, finansieringen og/eller leveringen af uddannelse til voksne (f.eks. vurdering af færdigheder, validering af kompetencer, uddannelse, orientering og vejledning).
  • organisationer, der tilrettelægger nationale, internationale, regionale og sektorspecifikke fagkonkurrencer.

Videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, skal være i besiddelse af et gyldigt ECHE-charter.

Antal deltagende organisationer og deres profil

For alle dele:

  • Partnerskabet skal omfatte mindst tre fuldgyldige partnere fra mindst tre EU-medlemsstater og tredjelande, der er associeret med programmet (herunder mindst to EU-medlemsstater).

For del 2:

  • For mindst tre deltagende lande skal partnerskaberne omfatte både arbejdstagere (eller deres repræsentanter) samt uddannelsesorganisationer (eller deres repræsentanter).

For del 3:

  • For mindst tre deltagende lande skal partnerskabet omfatte offentlige eller private enheder med betydeligt ansvar for (eller indflydelse på) tilrettelæggelsen, finansieringen og/eller leveringen af uddannelse til voksne (f.eks. vurdering af færdigheder, validering af kompetencer, uddannelse, orientering og vejledning) som fuldgyldige eller associerede partnere.

Sted for aktiviteterne

Aktiviteterne skal finde sted i EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.

Projektets varighed

For del 1 — tværsektorielle prioriteter er projektvarigheden:

  • 24 til 48 måneder

For del 2 og del 3 er projektvarigheden:

  • 24 måneder.

Ansøgeren skal vælge varighed i forbindelse med ansøgningen baseret på projektets mål, den type aktiviteter, der er planlagt i projektperioden, budgettet og de ambitioner, der er fastsat for projektet.

Projektets startdatoer

Projekterne indledes den 1. november 2022, den 1. december 2022 eller den 1. januar 2023.

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA).

Indkaldelsens ID — del 1: ERASMUS-EDU-2022-PI-FORWARD-LOT1

Indkaldelsens ID — del 2: ERASMUS-EDU-2022-PI-FORWARD-LOT2

Indkaldelsens ID — del 3: ERASMUS-EDU-2022-PI-FORWARD-LOT3

Hvornår ansøger man?

Ansøgerne skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 15. marts kl. 17.00 (Bruxellestid).

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

Planlægning af et projekt

Fremadskuende projekter bør altid fokusere på følgende tværgående politiske sammenhænge:

  1. handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder
  2. Europa-Kommissionens grønne pagt8 , FN's mål for bæredygtig udvikling9 ​​​​​​​ og Parisaftalen om klimaændringer10
  3. den europæiske dagsorden for færdigheder11  — navnlig foranstaltning nr. 1 vedrørende pagten for færdigheder, foranstaltning nr. 6 vedrørende færdigheder til støtte for den dobbelte omstilling og foranstaltning nr. 8 vedrørende færdigheder for livet
  4. Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed12
  5. Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne13
  6. digital omstilling i uddannelsessystemerne samt for unge som omhandlet i Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse 2021-202714 .

Del 1: Tværsektorielle prioriteter

Forslag, der indgives under del 1, skal omhandle én af de følgende to prioriteter:

Prioritet 1:  Støtte inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse

Uddannelsessystemer gennemgår i øjeblikket en dyb digital omstilling, som drives af fremskridt på konnektivitetsområdet, den udbredte brug af enheder og applikationer, behovet for individuel fleksibilitet, den bredere tilgængelighed af og det bredere behov for digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet og den stadig voksende efterspørgsel efter digitale færdigheder. Covid-19-pandemien, som allerede har påvirket uddannelsesområdet alvorligt, har sat skub i forandringen og givet et væld af nye læringserfaringer og -perspektiver. I handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 fastlægges EU's politik for digital omstilling inden for uddannelse i løbet af den næste programmeringsperiode. Handlingsplanen for digital uddannelse omfatter to strategiske prioriteter:

  • støtte udviklingen af et velfungerende økosystem for digital uddannelse(1)
  • imødekomme behovet for at forbedre digitale kompetencer til den digitale omstilling(2).

Alle lærende skal sikres de digitale kompetencer (viden, færdigheder og holdninger) til at leve, arbejde, lære og trives i en verden, der i stigende grad drives af digitale teknologier. Det at underviserne er i stand til at udnytte digital teknologi på en god og effektiv måde, kan bidrage til at sikre uddannelsens høje kvalitet og gøre den mere inkluderende for alle lærende. Teknologien kan være et stærkt og spændende værktøj til kreativ og samarbejdsbaseret læring. Den kan hjælpe lærende og undervisere med at få adgang til, skabe og dele digitalt indhold. Effektiv planlægning og udvikling af digital kapacitet er afgørende for uddannelsessystemerne. Dette kræver en udvikling og en løbende revidering og opdatering af de digitale strategier, som tager fat på teknologiske huller i infrastrukturen og udstyr og udvikler relevante organisationsmæssige kapaciteter inden for uddannelse, inklusive kapaciteten til at levere kombinerede lærings- og undervisningsmetoder (fjernundervisning og fysisk undervisning). I denne sammenhæng er det også vigtigt at øge kendskabet til og forståelsen af nye teknologier som f.eks. kunstig intelligens og etisk anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng. Der bør udvikles kapacitet til at sikre hjælpeteknologiernes og det digitale indholds tilgængelighed og til mere generelt at gøre noget ved den ulige adgang dertil, f.eks. for folk i visse socioøkonomiske grupper eller i landdistrikter. Digital og inklusiv uddannelse kræver indhold af høj kvalitet, brugervenlige værktøjer, værdiforøgende tjenester og sikre platforme, som værner om privatlivet og de etiske standarder.

Ud over de to strategiske prioriteter, der er beskrevet ovenfor, støtter handlingsplanen for digital uddannelse mere effektivt samarbejde om digital uddannelse på EU-niveau gennem etableringen af et europæisk digitalt uddannelsescentrum. Dette uddannelsescentrum skal fremme tværsektorielt samarbejde, udpege og dele god praksis og støtte medlemsstaterne og uddannelsessektoren med værktøjer, rammer, vejledning, teknisk ekspertise og forskning på området for digital uddannelse. Det skal forbinde nationale og regionale initiativer til og strategier for digital uddannelse og støtte nye modeller for udveksling af digitalt uddannelsesindhold, hvor problemer som f.eks. fælles standarder, interoperabilitet, tilgængelighed og kvalitetssikring behandles. Der skal også tages hensyn til det digitale uddannelsescentrum inden for de områder, der er anført nedenfor.

Fremadskuende projekter skal specifikt omhandle mindst ét af de følgende tre områder under prioritet 1:

A) Centrale succesfaktorer for inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet.

Projekterne skal:

  • Identificere og/eller vurdere de vigtigste faktorer eller hindringer for effektive digitale uddannelsesøkosystemer. Der kan tages fat om disse faktorer eller hindringer på systemniveau (nationalt/regionalt/lokalt) eller på organisationsniveau
  • Undersøge samspillet mellem disse faktorer/hindringer og fremsætte anbefalinger, der kan formidles og udnyttes på organisationsniveau og organisationsniveau.

Bemærk:        Faktorer som f.eks. uddannelsessystemernes struktur og organisation, nationale tilgange til undervisningsplaner, nationale vurdering af uddannelsesresultater, strategier for uddannelse af undervisere samt infrastruktur og konnektivitet forventes undersøgt, men også muligheden for andre skjulte faktorer.

B) Kunstig intelligens inden for uddannelse

Projekterne skal:

  • Identificere, udvikle og pilotteste praktiske eksempler på kunstig intelligens inden for uddannelse, hvor deres virkning på data, privatlivets fred, etik og EU-værdier overvejes
  • Udarbejde anbefalinger, toolkits og gennemførelsesretningslinjer om rollen for og anvendelsen af kunstig intelligens inden for uddannelse, som kan formidles og udnyttes på organisations- og systemniveau.

C) Digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet

Projekterne skal:

  • Identificere, udvikle og pilotteste praktiske eksempler på udvikling og indførelse af digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet (hvor der tages hensyn til behovet for uddannelsesplanlægning af høj kvalitet, tilgængelighed, anerkendelse og flersprogethed, og hvor kravet om interoperabilitet, certificering, verificering og flytbarhed for det digitale uddannelsesindhold opfyldes)
  • Udarbejde anbefalinger, toolkits og gennemførelsesretningslinjer om udviklingen og anvendelsen af digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet, som kan formidles og udnyttes på organisations- og systemniveau.

Prioritet 2:  Hjælpe uddannelsessystemer med at tilpasse sig den grønne omstilling

I den europæiske grønne pagt fremhæves betydningen af at mobilisere uddannelsessektoren til at støtte omstillingen til et grønnere og mere bæredygtigt Europa. Der er behov for at støtte den kollektive og individuelle indsats gennem udvikling af viden, færdigheder og holdninger vedrørende bæredygtighed, så lærende kan udvikle sig til drivkræfter for forandringer. Uddannelsessystemer og -institutioner kan være katalysatorer for opnåelsen af sådanne forandringer.

En af de seks dimensioner i det europæiske uddannelsesområde15 ​​​​​​​ og det sjette flagskibsinitiativ på den europæiske dagsorden for færdigheder16  har specifikt fokus på støtte til den grønne omstilling. Koalitionen for klimauddannelse, som Kommissionen igangsatte den 10. december 2020, sigter desuden mod at mobilisere eksperter, tilvejebringe ressourcer til netværk og støtte kreative tilgange til klimaindsatsen og bæredygtighed, hvor både undervisere, elever og studerende inddrages. Koalitionens mål er at kæde bottom up-initiativer og tiltag på EU-niveau sammen og støtte tiltag og konkrete foranstaltninger for at ændre bæredygtighedskulturen i hele EU.

Ved udgangen af 2021 vil Kommissionen endvidere fremsætte et forslag til Rådets henstilling om uddannelse i miljømæssig bæredygtighed. Formålet vil være at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at integrere bæredygtighed i uddannelsessystemerne og sætte skub i det europæiske samarbejde og udvekslingen af erfaringer med undervisning i bæredygtighed. Kommissionen er også i gang med at udvikle en europæisk kompetenceramme for at hjælpe med at opbygge og vurdere viden, færdigheder og holdninger på området for bæredygtighed.

Alle disse foranstaltninger har til formål at hjælpe mennesker med at tilegne sig den viden og de kompetencer, værdier og holdninger, der er nødvendige for at leve i, udvikle og støtte et bæredygtigt og ressourceeffektivt samfund og en bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi.

Fremadskuende projekter skal omhandle mindst ét af de følgende tre områder under prioritet 2:

A) Støtte til hele institutioners tilgang til bæredygtighed

Projekterne vil fokusere på:

  • udformning, gennemførelse og overvågning af bæredygtighedsplaner for hele institutionen, herunder ved brug af selvevalueringsværktøjer 
  • støtte til uddannelsesledere (f.eks. gennem faglig udvikling, mentorordninger og netværksinitiativer) for at integrere bæredygtighed i alle aspekter af institutionernes aktiviteter
  • støtte til inddragelsen af studerende og personale i bæredygtighedsinitiativer, f.eks. gennem bæredygtighedsmestre/-ambassadører, udvikling af forbindelser til lokale grupper og andre partnere uden for uddannelsesinstitutionen
  • udformning, gennemførelse og overvågning af tilgange vedrørende bæredygtige drift af skolen/undervisningsstedet, f.eks. energi- og vandforbrug mobilitet og transport fremme af grønnere undervisnings- og læringsmiljøer og infrastruktur.

B) Udvikling af lærendes og underviseres færdigheder og kompetence vedrørende bæredygtighed

Projekterne vil fokusere på:

  • udformning, gennemførelse og overvågning af tilgange vedrørende undervisning i bæredygtighed, herunder f.eks. effektiv anvendelse af digitale teknologier til støtte for undervisning i bæredygtighed
  • opbygning af underviseres kapacitet til at integrere bæredygtighed gennem faglig udvikling, herunder ved at støtte undervisere med innovative undervisningspraksisser og tværfaglige emner
  • etablering af forbindelse mellem forskellige uddannelsessektorer for at udvikle bæredygtighedskompetencer, herunder formel og ikkeformel uddannelse 
  • oplysningskampagner, herunder aktiviteter målrettet mod bekæmpelse af misinformation (vedrørende f.eks. "green washing") og fremme af kritisk tænkning gennem f.eks. praktisk læring i "makerspaces" og/eller "STEAM"-læringstilgange.

 C) Styrkelse af borgernes kapacitet til at handle på områderne for bæredygtighed, miljø og klimaændringer, herunder i forbindelse med den nye koalition for klimauddannelse

Projekterne vil fokusere på:

  • udformning af konkrete og reproducerbare "klimahandlingsplaner" på lokalt plan, som involverer lærende, undervisere, uddannelsesledere, lokale virksomheder, museer, kultur- og forskningsinstitutioner og idrætscentre
  • udformning af projekt- og erfaringsbaseret læring ledet af skoler i samarbejde med forældre, lokale virksomheder og det bredere samfund, f.eks.: fremme af sunde madvaner, fremme af skoler som grønne, bæredygtige og interaktive bygninger i overensstemmelse med prioriteter i det nye europæiske Bauhaus, fremme af samspil mellem grønne skoler som fysiske strukturer og de øvrige elementer af læringsmiljøet, f.eks. innovative pædagogiske metoder, projektbaseret læring og tværfaglige teams af undervisere
  • støtte til innovative partnerskaber mellem formel uddannelse (f.eks. skoler, videregående uddannelsesinstitutioner osv.) og ikkeformelle aktører (f.eks. NGO'er, miljøcentre, biblioteker, museer osv.).

Ansøgninger kan have fokus på en eller flere uddannelsessektorer lige fra førskoleundervisning og børnepasning til voksenuddannelse samt formel, ikkeformel og uformel uddannelse. Ansøgninger, der omfatter mere end ét område inden for en prioritet, tildeles ikke ekstra point ved evalueringen.

Del 2: erhvervsuddannelse

Forslag, der indgives under del 2, skal omhandle én af de følgende tre prioriteter: 

Prioritet 3: Støtte til pagten for færdigheder

Pagten for færdigheder er første flagskibsinitiativ på den europæiske dagsorden for færdigheder fra 2020. Den er en ny engagementsmodel til håndtering af udfordringer med færdigheder og bidrager til vejen til genopretning, EU's industristrategi og den grønne og den digitale omstilling. Den mobiliserer og tilskynder alle relevante interessenter til at yde en indsats inden for opkvalificering og omskoling af personer i den arbejdsdygtige alder, navnlig ved forene deres kræfter i brede partnerskaber. Pagten er fast forankret i principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og støtter målene for den grønne pagt og den digitale omstilling som fastsat i Kommissionens meddelelse "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling"17 .

Pagten har bl.a. til formål at mobilisere og motivere store virksomheder i samarbejde med andre interessenter at støtte (i forbindelse med opkvalificering og omskoling) mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder.

Denne prioritet har til formål at identificere, teste, udvikle eller vurdere værktøjer eller strukturer med fokus på formidling og etablering af samarbejde mellem store virksomheder og mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder i en værdikæde inden for det samme industrielle økosystem18  med inddragelse af andre aktører, som er relevante for opkvalificering og omskoling. Målet med dette samarbejde skal være opkvalificering og omskoling af personer i den arbejdsdygtige alder i en bestemt værdikæde eller et bestemt industrielt økosystem. Projekterne kan også have til formål at etablere fundamentet for omfattende kvalifikationspartnerskaber inden for industrielle økosystemer.

Værktøjerne eller strukturerne skal kunne mainstreames i eller give input til at forbedre uddannelses- og undervisningssystemer og andre muligheder for foregribelse af behov for færdigheder samt udvikling og validering af færdigheder. Projektet bør inddrage relevante interessenter, f.eks. erhvervsuddannelsesudbydere, videregående uddannelsesinstitutioner, offentlige og private beskæftigelsestjenester, innovationsknudepunkter, arbejdsmarkedsparter, virksomheder og offentlige myndigheder.

Samarbejdsværktøjerne eller -strukturerne bør forbedre kvaliteten, effektiviteten og ligheden i forbindelse med muligheder for opkvalificering og omskoling af personer i den arbejdsdygtige alder og tilpasse dem til de skiftende opgaver i mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder.

Værktøjerne eller strukturerne kan omfatte samarbejde med offentlige myndigheder (f.eks. regionale eller nationale), erhvervsuddannelsesudbydere, arbejdsmarkedsparter og andre interessenter med det formål at gøre løsningerne mere bæredygtige og sikre en indvirkning på uddannelsessystemerne.

Prioritet 4: Strukturer og mekanismer for anvendt forskning inden for erhvervsuddannelse

Anvendt forskning defineres sædvanligvis som19  oprindelige undersøgelser, der udføres for at tilvejebringe ny viden. Den er primært målrettet mod et bestemt, praktisk formål eller mål. Resultaterne af anvendt forskning skal primært kunne anvendes i forbindelse med bestemte produkter, operationer, metoder eller systemer. Anvendt forskning omsætter idéer til en operationel form. Anvendt forskning hænger tæt sammen med "eksperimentel udvikling", der defineres som systematisk arbejde baseret på viden fra forskning og praksis, som frembringer yderligere viden, som anvendes til at producere nye produkter eller processer eller til at forbedre eksisterende produkter eller processer.

Anvendt forskning har stærkt fokus på løsning af virkelige problemer i industrien. Et særligt kendetegn ved anvendt forskning inden for erhvervsuddannelse er sektorens potentiale til at samle forskning og innovation med det dobbelte formål at forstå industriens problemer og skabe forandring på arbejdspladsen. De færdigheder, der kræves for at skabe og formidle viden, overlapper hinanden. Begge kræver spørgsmål, refleksion, kommunikation og samarbejde.

Et andet kendetegn ved anvendt forskning inden for erhvervsuddannelse er den tætte forbindelse mellem forskning og indsatsen for at forbedre de pædagogiske metoder inden for erhvervsuddannelse. Denne indsats kan føre til innovativ tænkning, nye undervisningspraksisser og undervisningsprodukter og i sidste ende mere kreative dimittender20 .

I sin henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed opfordrer Rådet til, at der etableres erhvervsekspertisecentre, der fungerer "som katalysatorer for lokale erhvervsinvesteringer ved at støtte genopretning, grøn og digital omstilling, europæisk og regional innovation og strategier for intelligent specialisering og udvikling af erhvervsrettede uddannelser, herunder på højere kvalifikationsniveauer (EQF-niveau 5-8) i overensstemmelse med de nationale forhold, og tilbyder innovative tjenester såsom klynger og virksomhedsinkubatorer for nystartede virksomheder og teknologisk innovation for SMV'er såvel som innovative omskolingsløsninger …".

Blandt deres centrale aktiviteter har erhvervsekspertisecentre til formål at:

  • samarbejde med lokale små og mellemstore virksomheder gennem innovationsknudepunkter, teknologiformidlingscentre, prototypefremstilling og projekter med anvendt forskning, hvor studerende og personale på erhvervsuddannelser inddrages
  • bidrage til at skabe og formidle ny viden i partnerskab med andre interessenter, f.eks. gennem åben innovation, fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter med universiteter, virksomheder og andre forskningsinstitutioner osv.

I Osnabrückerklæringen om erhvervsuddannelse som katalysator for genopretning og en retfærdig grøn og digital omstilling21  opfordres der til støtte på EU-plan til "at udvikle og styrke erhvervsekspertisecentre som innovative inkubatorer og færdighedsøkosystemer, som omfatter lærings-, uddannelses- og forskningsaktiviteter".

I mange lande har anvendt forskning medvirket til at stimulere innovation i virksomhederne, navnlig i mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, og til løbende forbedring og innovation inden for undervisning og undervisningspraksis på erhvervsuddannelser. Ved at engagere sig aktivt i anvendt forskning sammen med lokale virksomheder medvirker erhvervsuddannelsesudbydere til at skabe lokale innovationsøkosystemer. Det gør de ved at bidrage til skabelsen af nye og forbedrede produkter, tjenesteydelser og processer, men også ved at levere dygtige, innovative og iværksætterorienterede erhvervsuddannede.

Projekterne skal:

  • identificere, vurdere, teste og udvikle strukturer og mekanismer for anvendt forskning inden for erhvervsuddannelse for at øge engagementet i forskning og udvikling samt innovationssystemer
  • opbygge erhvervsuddannelsessystemernes kapacitet med tæt inddragelse af undervisere samt studerende på erhvervsuddannelser til at gennemføre anvendt forskning og forvalte innovationsprojekter sammen med andre organisationer, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder.
  • På grundlag af erfaring og resultater fra projektet skal der foreslås en referenceramme (operationel og finansiel) med henblik på at mainstreame anvendt forskning og eksperimentel udvikling i udbuddet af erhvervsuddannelser ved brug af private samt offentlige (nationale og EU) finansieringsinstrumenter.

Resultaterne af disse projekter bør kunne mainstreames i og bidrage til moderniseringen af erhvervsuddannelsessystemerne og deres engagement i anvendt forskning og eksperimentel udvikling, samtidig med de lærende tilbydes udfordrings-/projektbaseret undervisning.

Prioritet 5: Grønne færdigheder i erhvervsuddannelsessektoren

Den europæiske grønne pagt er Europas nye vækststrategi, som har til formål at omdanne økonomien og samfundet og styre samfundet i retning af en mere bæredygtig kurs. Som anført i foranstaltning nr. 6 på den europæiske dagsorden for færdigheder vil Kommissionen støtte erhvervelsen af færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

En retfærdig og vellykket grøn omstilling kræver, at der investeres i personlige færdigheder for at øge antallet af fagfolk, der i) opbygger og er fortrolige med grønne teknologier, herunder digitale, ii) udvikler grønne produkter, tjenesteydelser og forretningsmodeller, iii) skaber innovative naturbaserede løsninger og iv) bidrager til at minimere aktiviteternes miljøaftryk. Den kræver også omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken som en del af arbejdsmarkedets omstilling og mobilitet. Dette er nødvendigt, fordi jobskabelse og jobtab ikke nødvendigvis vil ske i de samme sektorer, og fordi opgaveprofiler og færdighedskrav vil ændre sig grundlæggende på tværs af økonomien. Dertil kommer, at Europa kun bliver et klimaneutralt kontinent, et ressourceeffektivt samfund og en cirkulær økonomi med en oplyst befolkning og arbejdsstyrke, der forstår, hvordan man tænker og agerer grønt.

Erhvervsuddannelsesinstitutioner vil kunne tilvejebringe de færdigheder, der kræves for en vellykket grøn omstilling, gennem både grundlæggende erhvervsuddannelse og efteruddannelsesprogrammer. Ifølge Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed er erhvervsuddannelse en drivkraft for innovation og vækst og forbereder de lærende på den digitale og den grønne omstilling og på at varetage stærkt efterspurgte job. Dette omfatter udvidelse af uddannelsestilbud, der fremmer tilegnelse af iværksætterfærdigheder og digitale og grønne færdigheder.

I Osnabrückerklæringen om erhvervsuddannelse som katalysator for genopretning og en retfærdig grøn og digital omstilling opfordres der til:

  • fremme af initiativer, der støtter samarbejde og videndeling mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og -udbydere om læringsmetoder, undervisningsplaner, retningslinjer, arbejdsbaseret læring og kvalitetssikring af uddannelser i grønne færdigheder ved at anvende europæiske programmer som f.eks. Erasmus+
  • fastlæggelse af arbejdsmarkedsrelevante færdigheder for den grønne omstilling, som skal indarbejdes i undervisningsplaner og erhvervsuddannelser, herunder grundlæggende færdigheder på tværs af alle sektorer og erhverv samt sektorspecifikke færdigheder i samarbejde med arbejdsmarkedsparterne.

Projekter skal omhandle begge områder under prioritet 5:

A) Sæt af centrale grønne færdigheder til arbejdsmarkedet

  • Udvikling af et sæt centrale grønne færdigheder, der er fastsat for arbejdsmarkedet, for at guide erhvervsuddannelserne på tværs af økonomien med henblik på at skabe en generation af klima-, miljø- og sundhedsbevidste fagfolk og grønne økonomiske aktører.

B) Integration af dette sæt i erhvervsuddannelser

  • Projekterne skal hjælpe med at integrere dette sæt af centrale grønne færdigheder i undervisningsplanerne for erhvervsuddannelser.
  • Projekterne skal også hjælpe med at integrere dette sæt i uddannelsen af undervisere og andet personale, der gennemfører grundlæggende uddannelse og efteruddannelse.

Del 3: voksenuddannelse

Forslag, der indgives under del 3, skal omhandle følgende prioritet: 

Prioritet 6: Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne

Opkvalificeringsforløb som defineret i Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne22  er målrettet mod voksne med et lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer, som i bedste fald har afsluttet en ungdomsuddannelse. Hensigten er at give voksne fleksible muligheder for at forbedre deres læse, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer (herunder evne til at bruge digitale teknologier) og bevæge sig imod højere kvalifikationsniveauer, der er relevante for arbejdsmarkedet og for aktiv deltagelse i samfundet.

Opkvalificeringsforløb bidrager til at sikre, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet, som defineret i princip 1 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Opkvalificeringsforløb består af tre trin:

  1. en kompetencevurdering (dvs. identifikation eller screening af kompetencer)
  2. et skræddersyet, fleksibelt læringstilbud af høj kvalitet og
  3. validering og anerkendelse af opnåede færdigheder og kompetencer.

Gennem de foreslåede foranstaltninger skal projekterne støtte gennemførelsen af Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb, handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og den europæiske dagsorden for færdigheder (foranstaltning nr. 8 vedrørende færdigheder for livet).

Projekterne skal:

  • bidrage til at øge udbuddet af opkvalificeringsmuligheder og deres udbredelse blandt lavt uddannede voksne
  • bidrage til praktisk og integreret gennemførelse af trinnene i opkvalificeringsforløb med hjælp fra opsøgende og vejledende foranstaltninger
  • bidrage til at øge sammenhængen mellem eksisterende foranstaltninger vedrørende lavt uddannede voksne
  • sikre, at alle relevante aktører mobiliseres og engageres i opfyldelsen af henstillingen om opkvalificeringsforløb.

Der bør sikres en partnerskabstilgang, som fremmer koordinering og langsigtet samarbejde mellem de interessenter, der er involveret i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af opkvalificeringsforløb.

Projekterne skal omfatte en plan for udrulning af resultaterne i de deltagende lande og omfatte forslag til videreudviklingen af skræddersyet støtte og læring til denne specifikke målgruppe.

Aktører, der er involveret i opkvalificeringsforløb, kan omfatte: nationale, regionale eller lokale enheder, der er involveret i planlægning, tilrettelæggelse eller fremme af voksenuddannelser, arbejdsgiverorganisationer, arbejdsgivere, fagforeninger, handelskamre, industri- og brancheforeninger, beskæftigelsestjenester, uddannelsesudbydere, formidlere og sektorspecifikke organisationer, civilsamfundsorganisationer, lokale og regionale økonomiske aktører, biblioteker og samfundstjenester.

Forventet virkning

Fremadskuende projekter har til formål at tilvejebringe innovative løsninger, der kan mainstreames på regionalt, nationalt og europæisk plan, og som ideelt kan videreudvikles ved hjælp af EU-finansiering eller med national og regional støtte.

Bottom-up-metoderne bør effektivt omhandle de prioriteter, der er fastsat for at styrke Europas innovationskapacitet, påvirke uddannelsesreformer og udløse systemiske ændringer.

Gennem bred formidling af projektresultater på tværnationalt, nationalt og/eller regionalt plan og under hensyn til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering og europæiske industrielle økosystemer forventes fremadskuende projekter at have en markant virkning på systemniveau og medvirke til at sætte uddannelsessystemerne i stand til at imødegå udfordringerne i en verden i hastig forandring.

Tildelingskriterier

Projektets relevans (højst 30 point/mindst 15 point)

  • Forbindelse til EU-politikker og -initiativer: Forslaget opretter og udvikler et projekt, der støtter en fremadskuende idé på EU-plan, som tager hensyn til og fremmer eksisterende EU-værktøjer og -initiativer (hvis relevant). Forslaget støtter også gennemførelsen af EU-politikker (f.eks. den europæiske dagsorden for færdigheder), EU-rammer og EU-initiativer som f.eks. landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester.
  • Formål: Forslaget er relevant for tiltagets mål samt for tiltagets generelle og specifikke mål (se afsnittet "Tiltagets mål" ovenfor).
  • Projektets omfang: Forslaget omhandler en af de seks prioriteter for tiltaget (se afsnittet "Planlægning af et projekt" ovenfor).
  • Innovation: Forslaget tager højde for de sidste nye metoder og teknikker og skaber innovative resultater og løsninger, som kan mainstreames i en eller flere økonomiske sektorer eller uddannelsessektorer.
  • Sammenhæng: Målene er baseret på en grundig behovsanalyse. De er klart definerede, realistiske og relaterer sig til spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer og for tiltaget.
  • Europæisk merværdi: Forslaget dokumenterer klart den merværdi, der bibringes på systemisk EU-plan gennem projektets tværnationale tilgang og mulighed for overførsel.
  • Afhængigt af den omhandlede prioritet:
    • Prioritet 1 — Digital uddannelse og digitale færdigheder Det omfang, hvori forslaget konsekvent planlægger og integrerer aktiviteter, forskning og arrangementer, der klart bidrager til den digitale omstilling.
    • Prioritet 2 — Grøn uddannelse og grønne færdigheder: Det omfang, hvori forslaget konsekvent planlægger og integrerer aktiviteter, forskning og arrangementer, der sætter skub i overgangen til en cirkulær og grønnere økonomi og derved bidrager til Kommissionens grønne pagt, Parisaftalen om klimaændringer og FN's mål for bæredygtig udvikling.
    • Prioritet 3 — Pagten for færdigheder: Det omfang, hvori forslaget konsekvent planlægger og integrerer aktiviteter, forskning samt værktøjer og strukturer, der styrker udvikling af færdigheder, i værdikæderne i et industrielt økosystem.
    • Prioritet 4 — Anvendt forskning inden for erhvervsuddannelse: Det omfang, hvori forslaget udvikler en sammenhængende plan for etableringen af strukturer og mekanismer for anvendt forskning inden for erhvervsuddannelse, som kan interagere med og styrke undervisnings- og læringsprocessen, samtidig med at de opfylder eksterne organisationers behov for innovation og udvikling.
    • Prioritet 5 — Grønne færdigheder i erhvervsuddannelsessektoren: Det omfang, hvori forslaget udvikler et relevant sæt centrale grønne færdigheder og viser, hvordan dette sæt af centrale grønne færdigheder kan integreres i undervisningsplaner for erhvervsuddannelser og i uddannelsen af undervisere og andet personale.
    • Prioritet 6 — Opkvalificeringsforløb: Det omfang, hvori forslaget bidrager til praktisk og integreret gennemførelse af trinnene i opkvalificeringsforløb med hjælp fra opsøgende og vejledende foranstaltninger.
  • Situationen efter pandemien: Det omfang, hvori forslaget integrerer foranstaltninger, der fremmer nye politikker og ny praksis på systemisk plan for at imødegå de nye udfordringer, som den nylige pandemi har skabt.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 30 point/mindst 15 point)

  • Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene, metoderne, aktiviteterne, varigheden og det foreslåede budget. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater.
  • Struktur: Arbejdsprogrammet er klart og udførligt (dækker de relevante projektfaser:  forberedelse, gennemførelse, udnyttelse, overvågning, evaluering og formidling). Det omfatter en forudgående og efterfølgende analyse (inden for projektets varighed) af den indførte innovation inden for uddannelse.
  • Metode: Kvaliteten og gennemførligheden af den foreslåede metode og denne metodes hensigtsmæssighed med hensyn til at frembringe de forventede resultater ved brug af EU-instrumenter, hvis det er relevant for projektet.
  • Forvaltning: Der er planlagt velfungerende forvaltningsordninger. Tidsplanerne, tilrettelæggelsen, opgaverne og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske. Forslaget angiver tildeling af passende midler til de enkelte aktiviteter.
  • Forbedring af kvalitet og effektivitet: Forslaget integrerer innovationsforanstaltningerne i aktiviteter og resultater, der forbedrer kvaliteten, effektiviteten og rimeligheden af uddannelsessystemer.
  • Budget: Der er afsat tilstrækkelige ressourcer i budgettet til en vellykket gennemførelse af projektet, og budgettet er hverken for højt eller for lavt sat.
  • Finansiel og kvalitetsmæssig kontrol: Kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetssikring og -uddannelse, peerevalueringer, benchmarkaktiviteter osv.) og kvalitetsindikatorer sikrer, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet og omkostningseffektiv. Udfordringer/risici i forbindelse med projektet er klart identificeret, og der er truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Der er planlagt ekspertevalueringer som en integreret del af projektet. Arbejdsprogrammet omfatter en uafhængig ekstern kvalitetsevaluering midtvejs og få måneder inden projektets afslutning, så der kan foretages projekttilpasninger.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (højst 20 point/mindst 10 point)

  • Konfiguration: Partnerskabets sammensætning er i overensstemmelse med tiltagets og projektets mål. Det består af en passende blanding af relevante organisationer med de nødvendige profiler og færdigheder samt den erfaring, ekspertise ledelsesstøtte, der kræves for en vellykket gennemførelse af projektet. Forslaget omfatter partnere, som i tilstrækkelig grad repræsenterer den pågældende sektorspecifikke eller tværsektorielle tilgang.  Navnlig under prioritet 4: det omfang, hvori partnerskabet tilrettelægger udvekslinger mellem erhvervsuddannelsesudbydere og virksomhedsrepræsentanter eller -sammenslutninger i hvert deltagende land. Navnlig under prioritet 5: det omfang, hvori partnerskabet tilrettelægger udvekslinger mellem erhvervsuddannelsesudbydere og arbejdsmarkedsrepræsentanter i hvert deltagende land.
  • Engagement: Partnernes bidrag er betydelige, relevante og komplementære. Fordelingen af ansvarsområder og opgaver er klar og hensigtsmæssig og viser alle de deltagende organisationers engagement og aktive bidrag i forhold til deres specifikke ekspertise og kapacitet
  • Opgaver: Koordinatoren udviser ledelse og koordination af høj kvalitet af tværnationale netværk og lederskab i et komplekst miljø. Individuelle opgaver fordeles ud fra de enkelte partneres specifikke knowhow.
  • Samarbejde/holdånd: Der foreslås en effektiv mekanisme til at sikre effektiv koordinering, beslutningstagning, kommunikation og konfliktløsning mellem de deltagende organisationer, deltagerne eller andre interessenter.
  • Geografisk dimension og inddragelse af tredjelande, der ikke er associeret med programmet: Partnerskabet omfatter relevante partnere fra forskellige geografiske områder, og denne geografiske sammensætning er begrundet.  Hvis det er relevant, tilfører inddragelsen af deltagende organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, afgørende merværdi til opnåelsen af målene for det fremadskuende projekt.

Virkning, formidling og bæredygtighed (højst 20 point/mindst 10 point)

  • Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan projektets resultater vil blive mainstreamet på systemniveau inden for en eller flere sektorer. Det indeholder metoder til måling af udnyttelsen i projektets levetid og efterfølgende.
  • Formidling: Forslaget indeholder en klar plan for formidling af resultater samt passende mål, aktiviteter, tidsplaner, værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til de rigtige interessenter, politiske beslutningstagere og innovationsdrivkræfter under og efter projektets levetid. Forslaget indeholder oplysninger om, hvilken partner der vil være ansvarlig for formidlingen, og dokumenterer, at den pågældende har relevant erfaring med formidlingsaktiviteter. Formidlingen tager også hensyn til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering for at opnå størst mulig virkning på disse niveauer. Fri adgang: Generelt og inden for rammerne af de eksisterende nationale og europæiske retlige rammer bør resultaterne gøres tilgængelige som åbne uddannelsesressourcer og på relevante faglige, sektorspecifikke eller kompetente myndigheders platforme. Forslaget beskriver, hvordan data, materialer, dokumenter, audiovisuelt indhold og aktiviteter på sociale medier, der er produceret, vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.
  • Virkning: Forslaget påviser den potentielle virkning af projektet:
    • på målgrupper og -sektorerne
    • på politiske beslutningstagere på systemniveau
    • ud over de politiske beslutningstagere og myndigheder, der er de direkte målgrupper for projektet, på private eller offentlige innovationsdrivkræfter på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk niveau. Forslaget dokumenterer, at det potentielt kan gennemføres af andre centrale interessenter i eller uden for sektoren.

Forslaget indeholder foranstaltninger samt mål og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt).

  • Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan det fremadskuende projekt vil blive udrullet og videreudviklet på forskellige niveauer (lokalt, regionalt og nationalt). I forslaget angives det, hvordan en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning vil blive udformet, og hvordan de vil blive mainstreamet generelt. Denne plan baseres på holdbare partnerskaber mellem politikere, uddannelsesudbydere og centrale interessenter i erhvervslivet på det mest hensigtsmæssige niveau. Den skal bl.a. kortlægge de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed, herunder potentiel identifikation af de finansielle ressourcer (europæiske, nationale og private), med henblik på at sikre, at de opnåede resultater og fordele vil være bæredygtige på lang sigt.

For at komme i betragtning til finansiering skal ansøgningerne opnå mindst 70 point (ud af i alt 100 point), idet der tages hensyn til den nødvendige minimumstærskel for hvert af de fire tildelingskriterier.

I tilfælde af lighed mellem projekter inden for samme prioritet prioriteres projekter, der opnår den højeste score under kriteriet "Projektets relevans" og derefter "Virkning".

Bedømmelsesudvalget vil så vidt muligt tilstræbe en afbalanceret dækning af prioriteterne.

Frist og vejledende tidsplan for evaluerings- og tilskudsaftaler

Fase

Dato og tidspunkt eller vejledende periode

Frist for indgivelse af ansøgninger

15. marts kl. 17.00 (Bruxellestid)  

Evalueringsperiode

April-juli 2022

Underretning af ansøgere

August 2022

Underskrivelse af tilskudsaftalen

Oktober-december 2022

Tiltagets startdato 

1. november 2022, 1. december 2022 eller 1. januar 2023

Hvilke finansieringsregler gælder?

Dette tiltag følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til det tiltag, som ansøgeren har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter det faste beløb for hvert tilskud på grundlag af forslaget, vurderingsresultatet, finansieringssatserne og det maksimale tilskudsbeløb, der er anført i indkaldelsen.

Det maksimale EU-tilskud pr. projekt er følgende:

  • For del 1 — Tværsektorielle prioriteter: 800 000 EUR
  • For del 2 — Erhvervsuddannelse: 700 000 EUR
  • For del 3 — Voksenuddannelse: 1 000 000 EUR

Det maksimale antal projekter, der kan finansieres, er:

For del 1 og del 3: Der er ikke fastsat et maksimum ud over budgetbegrænsningerne.

For del 2: Der er et vejledende mål om syv projekter pr. prioritet (for henholdsvis prioritet 3, 4 og 5).

Hvordan fastsættes projektets faste beløb?

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende:

  1. Tilskudsmodtageren eller -modtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "analyse", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "modelgennemførelse", "langsigtet handlingsplan", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring" osv.).
  2. Forslaget skal beskrive de aktiviteter, der er omfattet af hver arbejdspakke.
  3. Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af de anslåede omkostninger, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed).
  4. De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene evalueres efter standardprocedurerne for evaluering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og tiltagets forventede virkning, kvalitet og effektivitet. Det faste beløb begrænses til højst 80 % af det anslåede budget, som er fastsat efter vurderingen.

Efter evalueringen af forslaget fastsætter den anvisningsberettigede det faste beløb under hensyntagen til resultaterne af den gennemførte vurdering.

Tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb, finansieringssats, samlede støtteberettigede omkostninger osv.) fastsættes i tilskudsaftalen.

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Finansieringsordningen vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opnåelsen af målbare mål.

Flere oplysninger kan findes i den modeltilskudsaftale, der findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).