Skip to main content
Erasmus+ home page Erasmus+ home page

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Fremadskuende projekter

Formålet med foranstaltningen

I kølvandet på den nylige pandemi er behovet for innovation inden for uddannelsessystemerne og på ungdomsområdet større end nogensinde før. Innovation inden for undervisning og læring er afgørende på både individuelt og institutionelt plan. Disse innovative tilgange bør ikke kun give nuværende og fremtidige arbejdstagere de nødvendige færdigheder til arbejdsmarkederne, som er i hastig forandring, men bør også bibringe nuværende og fremtidige arbejdstagere den kreativitet og de færdigheder, de skal bruge for at imødegå den voksende kompleksitet af de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor — klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, ren energi, folkesundhed, digitalisering og automatisering kunstig intelligens, robotteknologi og dataanalyse.

Dette tiltag har til formål at skabe innovation, kreativitet og deltagelse samt socialt iværksætteri inden for forskellige uddannelsesområder, inden for sektorer eller på tværs af sektorer og fagområder.

Fremadskuende projekter er store projekter, der har til formål at identificere, udvikle, afprøve og/eller vurdere innovative (politiske) tilgange, som har potentiale til at blive mainstreamet i uddannelsessystemerne og dermed forbedre dem. Projekterne vil støtte fremadskuende idéer, der fremsættes som reaktion på centrale europæiske prioriteter, og som har potentiale til at blive mainstreamet i og til at forbedre systemerne for uddannelse og ungdom, og som kan have en betydelig innovativ virkning med hensyn til metoder og praksis, der kan anvendes i alle miljøer for læring og aktiv deltagelse med fokus på Europas sociale samhørighed.

Målet er at støtte tværnationale samarbejdsprojekter, som gennemfører et sammenhængende og omfattende sæt sektorspecifikke eller tværsektorielle aktiviteter, som enten:

  • fremmer innovation med hensyn til omfang, banebrydende metoder og praksis og/eller
  • sikrer overførsel af innovation (på tværs af lande, politiksektorer eller målgrupper), og derved sikrer, at innovative projektresultater og/eller overførbarhed i forskellige sammenhænge og målgrupper udnyttes bæredygtigt på europæisk plan.

Partnerskaberne bør sammensættes af en blanding af offentlige og private organisationer, som samler forskere, fagfolk og partnere med kapacitet til at nå de politiske beslutningstagere.

Fremadskuende projekter bør derfor gennemføres af et blandet partnerskab mellem organisationer, som:

  • har den fornødne ekspertise og den nyeste viden
  • har kapacitet til at skabe innovation
  • kan generere systemiske virkninger gennem deres aktiviteter og være drivkraft bag den politiske dagsorden for uddannelsesområdet.

De støttede projekter vil sigte mod at have en systemisk virkning på europæisk plan, fordi de har kapacitet til at udbrede innovative resultater på europæisk plan, og/eller fordi deres resultater kan overføres til andre tematiske eller geografiske sammenhænge.

Del 1: Digital uddannelse (tværsektoriel)

Projekter under del 1 kan omfatte forskellige uddannelsessektorer eller bygge bro mellem uddannelsessektorer og skal støtte inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse.

Forslag, der indgives under denne del, skal omhandle én af de følgende tre prioriteter:

  • Prioritet 1: Uddannelsesteknologi (edTech): opskalering af EU-baserede løsninger gennem samarbejde og kvalitetssikring.
  • Prioritet 2: effektive pædagogiske tilgange til informatik på primær- og sekundærtrinnet.
  • Prioritet 3: Læreruddannelse og udvikling af undervisningsplaner med henblik på bekæmpelse af desinformation og fremme af digitale færdigheder.

Disse prioriteter er nærmere beskrevet i afsnittet "Planlægning af et projekt" nedenfor.

Del 2: Erhvervsuddannelse

Projekter under del 2 er målrettet mod erhvervsuddannelsessektoren. Disse projekter støtter gennemførelsen af principperne og målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder1 , den europæiske dagsorden for færdigheder2 , Rådets henstilling om erhvervsuddannelser med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed3 og Osnabrückerklæringen om erhvervsuddannelse4 som katalysator for genopretning og en retfærdig grøn og digital omstilling5 .

Forslag, der indgives under del 2, skal omhandle én af de følgende to prioriteter, som er nærmere beskrevet i afsnittet "Planlægning af et projekt":

  • Prioritet 4:  Mikroeksamensbeviser med henblik på beskæftigelsesegnethed.
  • Prioritet 5: Forbedring af erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft gennem partnerskaber og netværk af erhvervsuddannelsesudbydere.

Del 3: Voksenuddannelse

Projekter under del 3 vedrører voksenuddannelse. Disse projekter støtter gennemførelsen af principperne og målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder6 , den europæiske dagsorden for færdigheder7 og Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb8 : Nye muligheder for voksne.

Forslag, der indgives under del 3, skal omhandle én af de følgende to prioriteter, som er nærmere beskrevet i afsnittet "Planlægning af et projekt":

  • Prioritet 6: Udvikling af nationale registre over kvalitetssikrede og arbejdsmarkedsrelevante uddannelsesmuligheder.
  • Prioritet 7: Støtte til pagten for færdigheder

Tiltagets Mål

De generelle mål er som følger:

  • Iværksætte innovative initiativer, der har en stærk virkning på uddannelsesreformer på specifikke strategiske politikområder
  • Bidrage til at styrke Europas innovationskapacitet ved at fremme innovation inden for uddannelse
  • Skabe systemiske ændringer ved at fremme innovation både i praksis og på politisk plan
  • Støtte fremadskuende idéer, der fokuserer på centrale emner og prioriteter på EU-plan, og som har et klart potentiale til at blive mainstreamet i en eller flere sektorer
  • I forbindelse med fuldt innovative, banebrydende undervisningsmetoder og -praksis og/eller overførsel af innovation: sikre, at innovative projektresultater og/eller overførbarhed i forskellige sammenhænge og målgrupper udnyttes bæredygtigt på EU-plan.

De specifikke mål omfatter:

  • Identificere, udvikle, afprøve og/eller vurdere innovative tilgange, som har potentiale til at blive mainstreamet med henblik på at forbedre uddannelsessystemerne og forbedre effektiviteten af politikker og praksis på uddannelsesområdet 
  • Iværksætte pilotprojekter for at afprøve løsninger på nuværende og fremtidige udfordringer med henblik på at kickstarte en bæredygtig og systemisk virkning
  • Støtte tværnationalt samarbejde og gensidig læring om fremadskuende spørgsmål mellem centrale interessenter, så de bliver i stand til at udvikle innovative løsninger og fremme overførslen af disse løsninger i nye miljøer, herunder kapacitetsopbygning bland relevante interessenter.

Aktiviteter under fremadskuende projekter bør bidrage til følgende:

  • Forbedre kvaliteten, effektiviteten og ligheden i uddannelsessystemerne og deres tiltrækningskraft
  • Forbedre effektiviteten af politikker på uddannelsesområdet
  • Støtte gennemførelsen af EU-rammer og juridiske initiativer samt landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester
  • Forbedret dokumentation for og forståelse af målgrupper, lærings- og undervisningssituationer samt effektive metoder og værktøjer, der kan inspirere til og stimulere innovation på systemniveau
  • Udvikle viden til støtte for evidensbaseret politik
  • Udløse adfærdsændringer på EU-plan.

De primære aktiviteter under disse prioriteter kan omfatte (ikke-udtømmende liste): 

  • Målrettet forskning og kortlægning, der giver omfattende sektorspecifikke eller tværsektorielle resultater
  • Tværnationale kapacitetsopbyggende aktiviteter, f.eks. kurser, analyse af politiske sammenhænge, politikforskning og institutionelle tilpasninger
  • Pilotprojekter med henblik på at afprøve innovative løsninger
  • Store tværnationale arrangementer eller netværksaktiviteter, sektorspecifikke eller tværsektorielle
  • Udnyttelsesaktiviteter for at udbrede resultater til uddannelsesverdenen eller -sektoren
  • Tænketanke, forskning og forsøg med innovative idéer.

Fremadskuende projekter skal anvende instrumenter og værktøjer, der dækker hele EU, når det er relevant.

Fremadskuende projekter bør omfatte udformning af en langsigtet handlingsplan (ud over varigheden af det Erasmus+-finansierede projekt) for gradvis indførelse og mainstreaming af de udviklede innovationer, så de kan påvirke uddannelsessystemerne, i samarbejde med de relevante myndigheder og institutioner. De skal også sikre den fornødne synlighed og brede formidling af arbejdet, herunder på EU-plan og nationalt politisk plan.

Fremadskuende projekter kan også angive, hvordan EU's øvrige finansieringsmuligheder (f.eks. de europæiske strukturfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, genopretnings- og resiliensfaciliteten og Fonden for Retfærdig Omstilling), national og regional finansiering samt privat finansiering kan understøtte projektets gennemførelse. De kan også tage hensyn til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering og udvikling inden for de europæiske industrielle økosystemer.

Kriterier, der skal opfyldes for at ansøge om Fremadskuende projekter

Kriterier for tilskudsberettigelse

For at komme i betragtning til Erasmus-tilskud skal projektforslag vedrørende fremadskuende projekter opfylde følgende kriterier:

Hvem kan ansøge?

Ansøgerne (koordinator og fuldgyldige partnere) skal være:

  • offentlige eller private organisationer, som er aktive på uddannelsesområdet eller i erhvervslivet
  • etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet (lande, der er i gang med forhandlinger om en associeringsaftale, og hvor aftalen træder i kraft, inden undertegnelsen af tilskuddet, er tilskudsberettigede).

Undtagelse: For del 3, "Prioritet 7 Støtte til pagten for færdigheder", kan kun de koordinerende organisationer i partnerskaber under pagten for færdigheder være koordinator, og kun organisationer, der er involveret i eksisterende partnerskaber under pagten for færdigheder ved fristen for indsendelse, kan være fuldgyldige partnere.

Videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, skal være i besiddelse af et gyldigt ECHE-charter.

Organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, kan være involveret som associerede partnere (ikke som koordinator eller fuldgyldige partnere).

Konsortiets sammensætning

For Del 1

Konsortiet skal omfatte mindst tre ansøgere (koordinator og fuldgyldige partnere) fra mindst tre EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.

Tilknyttede enheder medregnes ikke i minimumskriterierne for konsortiets sammensætning.

Konsortiet skal omfatte mindst én offentlig myndighed på nationalt eller regionalt plan (f.eks. ministerier for innovation, uddannelse, beskæftigelse og økonomi, offentlige og private beskæftigelsestjenester, kvalifikationsmyndigheder osv.) fra en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, som ansøger (koordinator eller fuldgyldig partner).

Under prioritet 1 (EdTech) skal konsortiet omfatte mindst én EdTech-virksomhed fra en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, som ansøger (koordinator eller fuldgyldig partner).

For Del 2:

Konsortiet skal omfatte mindst seks ansøgere (koordinator og fuldgyldige partnere) fra mindst tre EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.

Tilknyttede enheder medregnes ikke i minimumskriterierne for konsortiets sammensætning.

For mindst tre tilskudsberettigede lande skal konsortiet for hvert land omfatte:

  1. mindst én virksomhed eller brancheorganisation og
  2. mindst én erhvervsuddannelsesudbyder eller repræsentativ organisation (på sekundært niveau og/eller videregående niveau).

For Del 3:

Under prioritet 6 skal konsortiet omfatte mindst tre ansøgere (koordinator og fuldgyldige partnere) fra mindst tre EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.

Tilknyttede enheder medregnes ikke i minimumskriterierne for konsortiets sammensætning.

Det skal også omfatte offentlige eller private enheder med betydeligt ansvar for (eller indflydelse på) tilrettelæggelsen, finansieringen og/eller leveringen af uddannelse til voksne (f.eks. vurdering af færdigheder, validering af kompetencer, uddannelse, orientering og vejledning) som fuldgyldige eller associerede partnere.

Under prioritet 7 må konsortiet alene omfatte partnere i eksisterende partnerskaber under pagten for færdigheder som  ansøgere (koordinator og fuldgyldige partnere) fra mindst tre EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet. Tilknyttede enheder medregnes ikke i minimumskriterierne for konsortiets sammensætning.

Sted for aktiviteterne

Aktiviteterne skal finde sted i EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.

Projektets varighed:

For Del 1 skal projekterne normalt vare 24-48 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring).

For Del 2 skal projekterne normalt vare 36 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring).

For Del 3 skal projekterne normalt vare 24 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring).

Ansøgeren skal vælge varighed i forbindelse med ansøgningen baseret på projektets mål, den type aktiviteter, der er planlagt i projektperioden, budgettet og de ambitioner, der er fastsat for projektet.

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA).

Indkaldelsens ID — del 1: ERASMUS-EDU-2023-PI-FORWARD-LOT1

Indkaldelsens ID — del 2: ERASMUS-EDU-2023-PI-FORWARD-LOT2

Indkaldelsens ID — del 3: ERASMUS-EDU-2023-PI-FORWARD-LOT3

Hvornår ansøger man?

Ansøgerne skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 15. marts kl. 17.00 (Bruxellestid).

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

Planlægning af et projekt

Fremadskuende projekter bør altid fokusere på følgende tværgående politiske sammenhænge:

  1. handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder
  2. Europa-Kommissionens grønne pagt9 , FN's mål for bæredygtig udvikling10 og Parisaftalen om klimaændringer11
  3. den europæiske dagsorden for færdigheder12
  4. Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed13
  5. Rådets henstilling om mikroeksamensbeviser14
  6. Rådets henstilling om individuelle læringskonti15
  7. Rådets resolution om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse 2021-203016
  8. Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne17
  9. digital omstilling i uddannelsessystemerne samt for unge som omhandlet i Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse 2021-202718 .

Del 1:  Digital uddannelse (Tværsektoriel)

Forslag, der indgives under del 1, skal støtte inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027.

Uddannelsessystemer gennemgår i øjeblikket en dyb digital omstilling, som drives af fremskridt på konnektivitetsområdet, den udbredte brug af enheder og applikationer, behovet for individuel fleksibilitet, den bredere tilgængelighed af og det bredere behov for digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet og den stadig voksende efterspørgsel efter digitale færdigheder. Covid-19-pandemien, som allerede har påvirket uddannelsesområdet alvorligt, har sat skub i forandringen og givet et væld af nye læringserfaringer og -perspektiver.

I handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 fastlægges EU's politik for digital omstilling inden for uddannelse i løbet af den næste programmeringsperiode. Det er en opfordring til øget samarbejde på europæisk niveau med henblik på at lære af covid-19-pandemien og gøre uddannelsessystemerne klar til den digitale tidsalder. Handlingsplanen omfatter 14 tiltag under to strategiske prioriteter:

  • støtte udviklingen af et velfungerende økosystem for digital uddannelse(1)
  • imødekomme behovet for at forbedre digitale kompetencer til den digitale omstilling(2).

Gennemførelsen af handlingsplanen, som blev vedtaget af Kommissionen som en vigtig katalysator for det europæiske uddannelsesområde, blev indledt i januar 2021.

I de seneste måneder har Kommissionen som opfølgning på Rådets opfordring og efter kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2021 indledt en struktureret dialog med medlemsstaterne om digital uddannelse og digitale færdigheder. Dialogen har til formål at støtte medlemsstaterne i den digitale omstilling af deres uddannelsessystemer i en integreret, sammenhængende og mere ambitiøs tilgang, der samler forskellige offentlige sektorer samt den private sektor (f.eks. EdTech-virksomheder), arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Gennem den strukturerede dialog vil Kommissionen og medlemsstaterne fremlægge en fælles diagnose om situationen og perspektiverne på nationalt plan, og de vil udpege de opnåede erfaringer og de næste skridt til yderligere tiltag inden for digital uddannelse.  Dialogen vil være afsluttet ved udgangen af 2022 og vil blive lagt til grund for fremtidige tiltag på EU-plan vedrørende digital uddannelse og digitale færdigheder, herunder to forslag til Rådets henstilling om de faktorer, der kan bidrage til digital uddannelse, og om bedre levering af digitale færdigheder inden for uddannelse.

I den forbindelse er det nødvendigt at sikre, at der findes passende metoder og uddannelsesmuligheder for lærere for at sikre en effektiv udvikling af digitale færdigheder og kompetencer gennem uddannelse. Disse kan omfatte levering af informatik som et middel til at fremme aktiv brug af teknologier i en ung alder og udvikling af færdigheder og kompetencer til at tackle presserende samfundsmæssige spørgsmål, såsom bekæmpelse af desinformation og fremme af digitale færdigheder.

Ud over ovennævnte støtter handlingsplanen for digital uddannelse mere effektivt samarbejde om digital uddannelse på EU-niveau gennem etableringen af et europæisk digitalt uddannelsescentrum. Dette uddannelsescentrum skal fremme tværsektorielt samarbejde, udpege og dele god praksis og støtte medlemsstaterne og uddannelsessektoren med værktøjer, rammer, vejledning, teknisk ekspertise og forskning på området for digital uddannelse. Det skal forbinde nationale og regionale initiativer til og strategier for digital uddannelse og støtte nye modeller for udveksling af digitalt uddannelsesindhold, hvor problemer som f.eks. fælles standarder, interoperabilitet, tilgængelighed og kvalitetssikring behandles. I overensstemmelse med målene for uddannelsescentret er det også vigtigt at støtte alle aktører i økosystemet for digital uddannelse, så de kan samarbejde effektivt med hinanden, og navnlig med henblik på at lette samarbejdet mellem offentlige myndigheder/uddannelsesinstitutioner og sektorer i hastig udvikling såsom den europæiske uddannelsesteknologi (EdTech).

Fremadskuende projekter skal omhandle én af de følgende tre prioriteter:

Prioritet 1: Uddannelsesteknologi (EdTech): opskalering af EU-baserede løsninger gennem samarbejde og kvalitetssikring

Den europæiske sektor for uddannelsesteknologi (EdTech) er en vigtig kilde til innovation inden for digital uddannelse, og den vokser hurtigt. Den er imidlertid stadig meget fragmenteret og mangler ofte erfaring og kapacitet til effektivt at samarbejde med uddannelsesinstitutioner offentlige myndigheder på en bæredygtig måde. 

Fremadskuende projekter på dette prioriterede område skal inddrage EU-baserede EdTech-organisationer ved at fremme samarbejdet mellem industrien og de offentlige myndigheder for at bidrage til udviklingen af et højeffektivt europæisk økosystem for digital uddannelse.

Projekter under denne prioritet bør omfatte både:

  • udvikling af en evidensbaseret kvalitetssikringsramme for uddannelsesteknologi i samarbejde med undervisningsministerierne med henvisning til de læringsresultater, der er opnået gennem integration af uddannelsesteknologiske løsninger i undervisning, læring og vurdering, og
  • fremme af tværsektorielt samarbejde mellem udbydere af uddannelsesteknologi, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder med henblik på at sikre effektiv og lige adgang til digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet.

Prioritet 2: Effektive pædagogiske tilgange til informatik på primær- og sekundærtrinnet.

Informatik19 er stadig et forholdsvis nyt fag inden for skoleuddannelse. Nogle europæiske lande har en lang tradition for at undervise i dette fag, mens andre først for nylig er begyndt at undervise i det, især på primærtrinnet og sekundæruddannelse på første trin. De seneste reformprocesser har ført til ændringer i skolernes læseplaner og en generel tendens til at forbedre undervisningen i informatik i skolerne i EU. Den eksisterende dokumentation viser imidlertid, at den viden og forskning, der er udviklet inden for undervisning på sekundæruddannelse på første trin og primærtrinnet, er langt mere begrænset — selv om der er erfaring med at undervise i informatik på de videregående uddannelser og i et vist omfang på gymnasialt niveau.

Støtte til udvikling af effektive pædagogiske tiltag til informatik og tilhørende vurdering kan bidrage til bedre at forberede lærerne på at opbygge og udveksle ekspertise om, hvordan emnet bedst kan integreres på de forskellige niveauer af skoleuddannelsen — og dermed i højere grad fremme unges aktive og sikre brug af digital teknologi.

Projekter under denne prioritet bør omfatte både:

  • udvikling og test af effektive og innovative pædagogiske tilgange, som er hensigtsmæssige, med klar progression mellem de forskellige uddannelsesniveauer og med fokus på navnlig med fokus på primær- og sekundærtrinnet
  • læreruddannelsesinitiativer, der har til formål at øge tilgængeligheden af (almene og specialiserede) lærere med passende grundlag for og kvalifikationer til at undervise i faget. 

Prioritet 3: Læreruddannelse og udvikling af undervisningsplaner med henblik på bekæmpelse af desinformation og fremme af digitale færdigheder

Som led i handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 har Kommissionen udsendt fælles retningslinjer for lærere og undervisere for at fremme digitale færdigheder og bekæmpe desinformation gennem uddannelse20 . Der er dog behov for en større indsats på systemisk plan for at sikre, at uddannelsessystemerne effektivt giver unge de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at løse disse presserende problemer, og at lærere og undervisere støttes i deres uddannelse og løbende faglige udvikling på området.

I denne forbindelse vil fremadskuende projekter om læreruddannelse og udvikling af læseplaner for at fremme digitale færdigheder og bekæmpe desinformation bidrage til at støtte uddannelsessystemerne og navnlig lærende og undervisere i deres arbejde med at tackle nye og kommende udfordringer i klasseværelset, der er tæt knyttet til det dynamiske onlinemiljø, på en effektiv og struktureret måde.

  • Projekter under denne prioritet bør omfatte både: grunduddannelse og videreuddannelse af lærere inden for digitale færdigheder og bekæmpelse af desinformation med hensyn til både indhold og metodologi, men også med hensyn til systemisk udbredelse
  • forskning i og udveksling af effektive og skalerbare tilgange til udvikling af læseplaner inden for digitale færdigheder og bekæmpelse af desinformation.

Del 2: Erhvervsuddannelse

Forslag, der indgives under del 2, skal omhandle én af de følgende to prioriteter: 

Prioritet 4: Mikroeksamensbeviser med henblik på beskæftigelsesegnethed

"Mikroeksamensbeviser" er registreringen (f.eks. en pris eller et certifikat) af de læringsresultater, som en lærende har opnået efter en beskeden mængde læring. Der er sket en eksponentiel vækst i og udbredelse af mikroeksamensbeviser, efterhånden som arbejdstagere og jobsøgende søger at opkvalificere og omskole sig i overensstemmelse med de hurtigt skiftende krav på arbejdsmarkedet, virkningerne af den digitale og den grønne omstilling og genopretningen efter covid-19. Mikroeksamensbeviser rummer et enormt potentiale med hensyn til at støtte livslang læring og mere inklusive læringsformer gennem mere fleksibel læring og relevante læringsmuligheder. Kommissionen har gennem sit forslag til Rådets henstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed taget skridt til at fastlægge en definition og et standardformat til beskrivelse af mikroeksamensbeviser og principper for udformning og udstedelse af mikroeksamensbeviser

Disse elementer er afgørende for at sikre kvaliteten af, tilliden til og udbredelsen af mikroeksamensbeviser og aktivere deres fulde potentiale som læringsvaluta. For yderligere at udvikle potentialet i mikroeksamensbeviser bør projekterne omfatte et eller en kombination af følgende områder:

  • Mikroeksamensbeviser for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked: Hvordan kan mikroeksamensbeviser anvendes i færdighedsøkosystemer, aktive arbejdsmarkedspolitikker (dvs. arbejdsformidlinger, uddannelsesstøtte og beskæftigelsesincitamenter) til at støtte dårligt stillede grupper, stillede gruppers beskæftigelsesegnethed og inklusion, herunder unge, modtagere af minimumsindkomst, langtidsledige, personer med handicap og lavtuddannede på EU's arbejdsmarkeder.
  • Mikroeksamensbeviser for den grønne omstilling: Hvordan kan mikroeksamensbeviser udformes, leveres og ajourføres, så de bibringer målgrupperne de færdigheder, der kræves til den grønne omstilling, på grundlag af viden om arbejdsmarkedsfærdigheder og input fra arbejdsgivere, industrien og arbejdsmarkedets parter.
  • Mikroeksamensbevisers overførbarhed: Hvordan kan vi bedst mulig udnytte digitaliseringer, åbne standarder og autentificeringstjenester, herunder europæiske digitale ID'er for læring (del af Europass), til at gøre det muligt at overføre mikroeksamensbeviser mellem lande, arbejdsgivere, uddannelsessystemer og beskæftigelsessystemer.

Prioritet 5:  Forbedring af erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft gennem partnerskaber og netværk af erhvervsuddannelsesudbydere

I hele EU er der en tendens til, at nyuddannede fra erhvervsuddannelsesprogrammer (på gymnasialt og postgymnasialt niveau) er betydeligt mere beskæftigelsesegnede end nyuddannede inden for almen uddannelse. Erhvervsuddannelse spiller desuden en vigtig rolle i de europæiske gymnasiale uddannelser, hvor omkring halvdelen (48,4 %) af alle elever, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, er tilmeldt erhvervsuddannelsesprogrammer.

Der findes dog en række fordomme med hensyn til erhvervsuddannelser i mange lande, hvor de lider under et negativt image. Der er derfor behov for en holdningsændring blandt de unge, deres forældre, virksomhederne og voksenstuderende på græsrodsniveau, hvor erhvervsuddannelserne finder sted, i tæt samarbejde med netværket af erhvervsuddannelsesudbydere.

En øget bevidsthed om betydningen af erhvervsrettet efter- og videreuddannelse vil også gavne virksomhedernes konkurrenceevne og arbejdstagerne.

Opfattelsen af erhvervsuddannelse som et attraktivt valg er en del af visionen i Rådets henstilling om erhvervsuddannelse: "I lyset af den grønne og den digitale omstilling er der imidlertid behov for at udvide og forbedre udbuddet af erhvervsrettede uddannelser betydeligt både for unge og voksne, samtidig med at de erhvervsrettede grunduddannelsers tiltrækningskraft og kvalitet øges".

Disse udfordringer kræver handling, f.eks. ved at øge kapaciteten på græsrodsniveau til at styrke erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet og bringe den europæiske erhvervsuddannelsespolitik, -initiativer og -programmer tættere på praksis.

Projekterne skal som minimum gennemføre nedenstående aktiviteter (yderligere kan tilføjes):

  • Etablere nye og/eller forbedre eksisterende netværk og partnerskaber mellem erhvervsuddannelsesudbydere på sektorielt, regionalt, nationalt eller europæisk plan, især for lande med begrænsede ordninger for repræsentation blandt erhvervsuddannelsesudbydere, for at sikre en effektiv opsøgende indsats over for interessenter på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at styrke erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet på innovative måder. Dette kan omfatte muligheden for at bidrage til og/eller skabe praksisfællesskaber (herunder virtuelle), som kan støtte erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet.
  • Tilrettelægge nationale og/eller tværnationale kommunikationskampagner for at vise de fordele og karrieremuligheder, som erhvervsuddannelseskvalifikationer giver unge, samt opkvalificering og omskoling af voksne.
  • Tilrettelægge arrangementer og/eller netværksinitiativer på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan for at sikre, at indsatsen når ud til forskellige målgrupper, ved brug af en blanding af innovative onlinemetoder og traditionelle kommunikationsmetoder. Denne indsats vil være kendetegnet ved en høj grad af innovation21 .
  • Styrke samarbejdet med økonomiske og sociale aktører, herunder offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsgivere, med henblik på at mobilisere tiltag til at øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet, også med det formål at fremme læringsbefordrende arbejdsmiljøer. Projekterne bør så vidt muligt inddrage de nationale eller regionale offentlige myndigheder.
  • Udvælge vidnesbyrd, udpege ambassadører og/eller oprette priser for ekspertise inden for forskellige områder (for elever og undervisere på erhvervsuddannelser, innovative erhvervsuddannelsesudbydere, virksomheder, lærlingeuddannelser osv.), som kan være til inspiration og tjene som eksempler, der kan øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet. Priser og andre initiativer kan være nationale eller tværnationale og bygge videre på initiativer, der allerede findes i nogle lande, og de kan opskaleres og gøres bæredygtige i forskellige lande.

Projekter under prioritet 5 bør samarbejde med andre projekter, der udvælges under samme prioritet, og skabe synergier mellem deres aktiviteter (herunder gennem tilrettelæggelse af fælles arrangementer).

Del 3: Voksenuddannelse

Forslag, der indgives under del 3, skal omhandle følgende prioritet: 

Prioritet 6: Udvikling af nationale registre over kvalitetssikrede og arbejdsmarkedsrelevante uddannelsesmuligheder

Blandt de faktorer, der begrænser deltagelsen i voksenuddannelse, nævner potentielle lærende usikre oplysninger om muligheder. Det er vanskeligt at navigere i det forskelligartede landskab af muligheder for voksenuddannelse i mange medlemsstater, og det kan være vanskeligt at afgøre, om en bestemt mulighed er af god kvalitet og efterfølgende vil være af værdi på arbejdsmarkedet. For voksne mindsker dette incitamenterne til at søge efter og udnytte sådanne muligheder. For potentielle finansieringsorganer, enten offentlige myndigheder eller arbejdsgivere, begrænser det viljen til at øge deres investeringer i kompetenceudvikling. Nationale registre over kvalitetssikrede og arbejdsmarkedsrelevante uddannelsesmuligheder er blevet anvendt som et innovativt redskab til at tackle disse udfordringer i flere medlemsstater, ofte kombineret med finansiel støtte til enkeltpersoner, der benytter sig af mulighederne i disse registre, og i nogle tilfælde sammen med oplysninger om vejlednings- og valideringsmuligheder. Oplysninger af høj kvalitet om vejlednings- og valideringsmuligheder vil også hjælpe de potentielle modtagere med at engagere sig og træffe et informeret valg.

Projekterne skal identificere metoder og mekanismer, der kan bidrage til at sikre, at sådanne registre, når de er indført, når ud vil et betydeligt antal brugere, fordi de:

  • Forbedrer kommunikationen mellem "uddannelsesverdenen" og "arbejdsverdenen" (f.eks. Ved at inddrage viden om færdigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere og andre relevante interessenter i deres forvaltning)
  • Rammer en god balance mellem kvalitet og et forskelligartet tilbud om muligheder, som imødekommer arbejdsmarkedets behov
  • Kombinerer enkelhed fra brugerperspektiv med passende "backend" fleksibilitet med hensyn til de omfattede muligheder (f.eks. Muligheden for flere veje ind i registret, regional differentiering af de omfattede muligheder osv.) Og
  • Katalyserer yderligere investeringer i uddannelse (f.eks. Ved at blive en pålidelig reference for offentlige ordninger, der yder finansiel støtte til uddannelse, eller kollektive forhandlinger eller forhandlinger på virksomhedsniveau om uddannelsesrettigheder)
  • Er interoperable med andre nationale registre og Europass-platformen, fordi de er baseret på standarderne i den europæiske læringsmodel (dataskema).

Prioritet 7: Støtte til pagten for færdigheder

Pagten for færdigheder er første flagskibsinitiativ på den europæiske dagsorden for færdigheder fra 2020. Pagten er fast forankret i principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og støtter målene for den grønne pagt og den digitale omstilling som fastsat i Kommissionens meddelelse "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling". Den bidrager også til at nå EU-målet om at 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år senest i 2030, som fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Pagten for færdigheder er en ny engagementsmodel til håndtering af udfordringer med færdigheder og bidrager til vejen til genopretning, EU's industristrategi og den grønne og den digitale omstilling. Den har til formål yderligere at afhjælpe færdighedskløfter i alle industrielle økosystemer ved at mobilisere virksomheder, arbejdstagere, nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, brancheorganisationer, erhvervsuddannelsesudbydere, handelskamre og arbejdsformidlinger til at investere i opkvalificerings- og omskolingstiltag. Ved at forene kræfterne og give konkrete tilsagn om at investere i uddannelse for personer i den arbejdsdygtige alder bidrager færdighedspartnerskaber under pagten til at tackle de aktuelle udfordringer med hensyn til færdigheder.

Projekter under denne prioritet bør derfor kun omfatte partnere i eksisterende partnerskaber under pagten for færdigheder.

Projekterne skal gennemføre alle de aktiviteter, der er anført nedenfor:

  • udvikle og støtte forvaltningsstrukturer eller -ordninger, der forbinder medlemmer inden for det samme partnerskab under pagten for færdigheder
  • udvikle og støtte samarbejdet mellem store virksomheder og SMV'er og mellem SMV'er, der er medlemmer af det samme partnerskab under pagten for færdigheder, på uddannelsesområdet
  • støtte definitionen, gennemførelsen og overvågningen af de konkrete tilsagn, som et partnerskab under pagten for færdigheder har givet, f.eks.:
    • indsamling af viden om færdigheder
    • opkvalificering af lavtuddannede
    • omskoling af personer til nye opgaver i deres job omskoling af personer fra andre sektorer med færdigheder, der kan overføres til den pågældende sektor, særligt med henblik på at integrere flygtninge fra Ukraine på arbejdsmarkedet.

Forventet virkning

Fremadskuende projekter har til formål at tilvejebringe innovative løsninger, der kan mainstreames på regionalt, nationalt og europæisk plan, og som ideelt kan videreudvikles ved hjælp af EU-finansiering eller med national og regional støtte.

Bottom-up-metoderne bør effektivt omhandle de prioriteter, der er fastsat for at styrke Europas innovationskapacitet, påvirke uddannelsesreformer og udløse systemiske ændringer.

Gennem bred formidling af projektresultater på tværnationalt, nationalt og/eller regionalt plan og under hensyn til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering og europæiske industrielle økosystemer forventes fremadskuende projekter at have en markant virkning på systemniveau og medvirke til at sætte uddannelsessystemerne i stand til at imødegå udfordringerne i en verden i hastig forandring.

Tildelingskriterier

Projektets relevans - (højst 30 point)

  • Forbindelse til EU-politikker og -initiativer: Forslaget opretter og udvikler et projekt, der støtter en fremadskuende idé på EU-plan, som tager hensyn til og fremmer eksisterende EU-værktøjer og -initiativer (hvis relevant). Forslaget støtter også gennemførelsen af EU-politikker (f.eks. den europæiske dagsorden for færdigheder), EU-rammer og EU-initiativer som f.eks. landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester.
  • Formål: Forslaget er relevant for tiltagets mål samt for tiltagets generelle og specifikke mål (se afsnittet "Tiltagets mål" ovenfor).
  • Projektets omfang: Forslaget omhandler en af prioriteterne for tiltaget (se afsnittet "Planlægning af et projekt" ovenfor). Afhængigt af den omhandlede prioritet:
    • Del 1: Digital uddannelse (tværsektoriel) — Støtte inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet: Det omfang, hvori forslaget konsekvent planlægger og integrerer aktiviteter, forskning og arrangementer, der klart bidrager til målene for delen, navnlig de specifikke mål for de prioriteter, hvert forslag fokuserer på.
    • Prioritet 4 — Mikroeksamensbeviser med henblik på beskæftigelsesegnethed: Det omfang, hvori forslaget sikrer, at mikroeksamensbeviser udnytter — eller undersøger mulighederne for tilpasning til — de eksisterende nationale systemer og EU-værktøjer og -tjenester vedrørende: 1) færdigheder og kvalifikationer (nationale kvalifikationsrammer, meritsystemer, Europass (herunder europæiske digitale ID'er for læring), kvalitetssikringsværktøjer osv.) og 2) beskæftigelsesegnethed (uddannelsessystemer, individuelle læringskonti, offentlige arbejdsformidlinger, engagement med arbejdsmarkedets parter osv.).
    • Prioritet 5 — Erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft:  Det omfang, hvori forslaget etablerer eller styrker netværk og sammenslutninger af erhvervsuddannelsesudbydere, med det formål at yde et innovativt og konkret bidrag til at øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet og nå ud til erhvervsuddannelsesudbydere i lande med begrænsede ordninger for repræsentation blandt erhvervsuddannelsesudbydere.
    • Prioritet 6 — Nationale registre over uddannelsesmuligheder: Det omfang, hvori forslaget omhandler samarbejde og udveksling om, hvordan man opretter eller styrker effektive registre over kvalitetssikrede og arbejdsmarkedsrelevante uddannelsesmuligheder, der kan fungere som en pålidelig reference for offentlige eller private ordninger, der yder finansiel støtte til uddannelse, og de omfang, hvori det er i overensstemmelse med dataskemaet i den europæiske læringsmodel.
    • Prioritet 7 — Støtte til pagten for færdigheder: Det omfang, hvori forslaget omfatter tiltag, der styrker samarbejdet mellem partnerne, så der tilvejebringes bedre viden om færdigheder og effektiv opkvalificering og omskoling af arbejdstagere.
  • Innovation: Forslaget tager højde for de sidste nye metoder og teknikker og skaber innovative resultater og løsninger, som kan mainstreames i en eller flere økonomiske sektorer eller uddannelsessektorer.
  • Sammenhæng: Målene er baseret på en grundig behovsanalyse. De er klart definerede, realistiske og relaterer sig til spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer og for tiltaget.
  • Europæisk merværdi: Forslaget dokumenterer klart den merværdi, der bibringes på systemisk EU-plan gennem projektets tværnationale tilgang og mulighed for overførsel.
  • Situationen efter pandemien: Det omfang, hvori forslaget integrerer foranstaltninger, der fremmer nye politikker og ny praksis på systemisk plan for at imødegå de nye udfordringer, som den nylige pandemi har skabt.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse - (højst 30 point)

  • Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene, metoderne, aktiviteterne, varigheden og det foreslåede budget. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater.
  • Struktur: Arbejdsprogrammet er klart og udførligt (dækker de relevante projektfaser:  forberedelse, gennemførelse, udnyttelse, overvågning, evaluering og formidling). Det omfatter en forudgående og efterfølgende analyse (inden for projektets varighed) af den indførte innovation inden for uddannelse.
  • Metode: Kvaliteten og gennemførligheden af den foreslåede metode og denne metodes hensigtsmæssighed med hensyn til at frembringe de forventede resultater ved brug af EU-instrumenter, hvis det er relevant for projektet.
  • Forvaltning: Der er planlagt velfungerende forvaltningsordninger. Tidsplanerne, tilrettelæggelsen, opgaverne og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske. Forslaget angiver tildeling af passende midler til de enkelte aktiviteter.
  • Forbedring af kvalitet og effektivitet: Forslaget integrerer innovationsforanstaltningerne i aktiviteter og resultater, der forbedrer kvaliteten, effektiviteten og rimeligheden af uddannelsessystemer.
  • Budget: Der er afsat tilstrækkelige ressourcer i budgettet til en vellykket gennemførelse af projektet, og budgettet er hverken for højt eller for lavt sat.
  • Finansiel og kvalitetsmæssig kontrol: Kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetssikring og -uddannelse, peerevalueringer, benchmarkaktiviteter osv.) og kvalitetsindikatorer sikrer, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet og omkostningseffektiv. Udfordringer/risici i forbindelse med projektet er klart identificeret, og der er truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Der er planlagt ekspertevalueringer som en integreret del af projektet. Arbejdsprogrammet omfatter en uafhængig ekstern kvalitetsevaluering midtvejs og få måneder inden projektets afslutning, så der kan foretages projekttilpasninger.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne - (højst 20 point)

  • Konfiguration: Partnerskabets sammensætning er i overensstemmelse med tiltagets og projektets mål. Det består af en passende blanding af relevante organisationer med de nødvendige profiler og færdigheder samt den erfaring, ekspertise ledelsesstøtte, der kræves for en vellykket gennemførelse af projektet. Forslaget omfatter partnere, som i tilstrækkelig grad repræsenterer den pågældende sektorspecifikke eller tværsektorielle tilgang. Konfiguration afhængigt af den omhandlede prioritet:
    • Prioritet 4 — Mikroeksamensbeviser med henblik på beskæftigelsesegnethed: Det omfang, hvori partnerskabet omfatter organisationer, der er aktivt involveret i politik eller praksis på området for livslang læring (herunder alle niveauer og typer af læring og undervisning) og beskæftigelsessystemer, herunder aktive arbejdsmarkedspolitikker (dvs. arbejdsformidlinger, uddannelsesstøtte og beskæftigelsesincitamenter).
    • Prioritet 5 — Erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft:   Det omfang, hvori partnerskabet:
      • omfatter europæiske, nationale, regionale eller sektorspecifikke sammenslutninger eller netværk af erhvervsuddannelsesudbydere
      • omfatter offentlige myndigheder for at sikre aktiviteternes gennemslagskraft
      • sikrer en god geografisk dækning, navnlig for lande med begrænsede ordninger for repræsentation blandt erhvervsuddannelsesudbydere.
  • Engagement: Partnernes bidrag er betydelige, relevante og komplementære. Fordelingen af ansvarsområder og opgaver er klar og hensigtsmæssig og viser alle de deltagende organisationers engagement og aktive bidrag i forhold til deres specifikke ekspertise og kapacitet
  • Opgaver: Koordinatoren udviser ledelse og koordination af høj kvalitet af tværnationale netværk og lederskab i et komplekst miljø. Individuelle opgaver fordeles ud fra de enkelte partneres specifikke knowhow.
  • Samarbejde/holdånd: Der foreslås en effektiv mekanisme til at sikre effektiv koordinering, beslutningstagning, kommunikation og konfliktløsning mellem de deltagende organisationer, deltagerne eller andre interessenter.
  • Geografisk dimension og inddragelse af tredjelande, der ikke er associeret med programmet (hvis relevant): Partnerskabet omfatter relevante partnere fra forskellige geografiske områder, og denne geografiske sammensætning er begrundet.  Hvis det er relevant, tilfører inddragelsen af deltagende organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, afgørende merværdi til opnåelsen af målene for det fremadskuende projekt.

Virkning, formidling og bæredygtighed - (højst 20 point)

  • Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan projektets resultater vil blive mainstreamet på systemniveau inden for en eller flere sektorer. Det indeholder metoder til måling af udnyttelsen i projektets levetid og efterfølgende.
  • Formidling: Forslaget indeholder en klar plan for formidling af resultater samt passende identificerede kvantitative mål, aktiviteter, tidsplaner, værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til de rigtige interessenter, politiske beslutningstagere og innovationsdrivkræfter under og efter projektets levetid. Forslaget indeholder oplysninger om, hvilken partner der vil være ansvarlig for formidlingen, og dokumenterer, at den pågældende har relevant erfaring med formidlingsaktiviteter. Formidlingen tager også hensyn til nationale og regionale strategier for intelligent specialisering for at opnå størst mulig virkning på disse niveauer.
  • Fri adgang: Generelt og inden for rammerne af de eksisterende nationale og europæiske retlige rammer bør resultaterne gøres tilgængelige som åbne uddannelsesressourcer og på relevante faglige, sektorspecifikke eller kompetente myndigheders platforme. Forslaget beskriver, hvordan data, materialer, dokumenter, audiovisuelt indhold og aktiviteter på sociale medier, der er produceret, vil blive stillet frit til rådighed og udbredt via åbne licenser, og forslaget indeholder ikke uforholdsmæssigt store begrænsninger.
  • Virkning: Forslaget påviser den potentielle virkning af projektet:
    • på målgrupper og -sektorerne
    • på politiske beslutningstagere på systemniveau
    • ud over de politiske beslutningstagere og myndigheder, der er de direkte målgrupper for projektet, på private eller offentlige innovationsdrivkræfter på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk niveau. Forslaget dokumenterer, at det potentielt kan gennemføres af andre centrale interessenter i eller uden for sektoren.

Forslaget indeholder foranstaltninger samt identificerede kvantitative mål og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt).

  • Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan det fremadskuende projekt vil blive udrullet og videreudviklet på forskellige niveauer (lokalt, regionalt og nationalt). I forslaget angives det, hvordan en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning vil blive udformet, og hvordan de vil blive mainstreamet generelt. Denne plan baseres på holdbare partnerskaber mellem politikere, uddannelsesudbydere og centrale interessenter i erhvervslivet på det mest hensigtsmæssige niveau. Den skal bl.a. kortlægge de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed, herunder potentiel identifikation af de finansielle ressourcer (europæiske, nationale og private), med henblik på at sikre, at de opnåede resultater og fordele vil være bæredygtige på lang sigt.

For at komme i betragtning til finansiering skal ansøgningerne opnå mindst 70 point (ud af i alt 100 point), idet der tages hensyn til den nødvendige minimumstærskel for hvert af de fire tildelingskriterier: mindst 15 point for kategorien "projektets relevans", mindst 15 point for kategorien "kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse", mindst 10 point for kategorierne "kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne" og mindst 10 point for "virkning".

I tilfælde af lighed mellem projekter inden for samme prioritet prioriteres projekter, der opnår den højeste score under kriteriet "Projektets relevans" og derefter "Virkning".

Bedømmelsesudvalget vil så vidt muligt tilstræbe en afbalanceret dækning af prioriteterne.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Dette tiltag følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til det tiltag, som ansøgeren har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter det faste beløb for hvert tilskud på grundlag af forslaget, vurderingsresultatet, finansieringssatserne og det maksimale tilskudsbeløb, der er anført i indkaldelsen.

Det maksimale EU-tilskud pr. projekt er følgende:

  • For Del 1 — Digital uddannelse (tværsektoriel): 1 500 000 EUR
  • For Del 2 — Erhvervsuddannelse: 900 000 EUR
  • For Del 3 — Voksenuddannelse: 1 000 000 EUR

Det maksimale antal projekter, der kan finansieres, er:

For alle Dele: Der er ikke fastsat et maksimalt antal projekter ud over budgetbegrænsningerne.

For Del 1: Der er et vejledende mål på tre projekter pr. prioritet.

Hvordan fastsættes projektets faste beløb?

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende:

  1. Tilskudsmodtageren eller -modtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "analyse", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "modelgennemførelse", "langsigtet handlingsplan", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring" osv.).
  2. Forslaget skal beskrive de aktiviteter, der er omfattet af hver arbejdspakke.
  3. Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af de anslåede omkostninger, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed).
  4. De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene evalueres efter standardprocedurerne for evaluering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og tiltagets forventede virkning, kvalitet og effektivitet. Det faste beløb begrænses til højst 80 % af det anslåede budget, som er fastsat efter vurderingen.

Efter evalueringen af forslaget fastsætter den anvisningsberettigede det faste beløb under hensyntagen til resultaterne af den gennemførte vurdering.

Tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb, finansieringssats, samlede støtteberettigede omkostninger osv.) fastsættes i tilskudsaftalen. Finansiel støtte til tredjemand er ikke tilladt. Omkostninger til frivillige og SMV'er er tilladt. Se afsnittet "Tilskudsberettigede direkte omkostninger" i denne guides del C.

Under del 2, prioritet 5, bør forslaget omfatte udgifter til vejledende ét fælles arrangement om året, som muliggør udveksling af god praksis og samarbejde med andre projekter, der er udvalgt under prioriteten (op til to personer pr. ansøgning/fælles arrangement).

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Finansieringsordningen vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opnåelsen af målbare mål.

Flere oplysninger kan findes i den modeltilskudsaftale, der findes på Kommissionens Funding and Tender Opportunities-portal (FTOP).