Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Denne webside afspejler endnu ikke indholdet af Programguiden for Erasmus+ 2022. Men du kan downloade hele guiden som PDF på dit foretrukne sprog ved at klikke på ”Download” til højre på denne side.

Prioriteterne i Erasmus+ Programmet

Inklusion og mangfoldighed

Programmet har til formål at fremme lige muligheder og adgang, inklusion, mangfoldighed og retfærdighed i alle dets aktioner. Organisationer og deltagere, som selv har færre muligheder, er omdrejningspunktet for disse målsætninger, og med dem for øje giver programmet dem adgang til mekanismer og ressourcer. Når organisationerne udformer deres projekter og aktiviteter, bør de have en inkluderende tilgang, som gør dem tilgængelige for en række forskellige deltagere.

I denne forbindelse er det afgørende, at de nationale agenturer støtter projekter, så de bliver så inkluderende og mangfoldige som muligt. På grundlag af de overordnede principper og mekanismer på europæisk plan vil de nationale agenturer udarbejde planer for inklusion og mangfoldighed med henblik på at imødekomme behovene hos deltagere med færre muligheder og støtte de organisationer, der arbejder med disse målgrupper, i deres nationale kontekst. Samtidig er SALTO-ressourcecentrene, som støtter gennemførelsen af programmerne, også centrale aktører i indsatsen for at fremme og udbrede inklusions- og mangfoldighedsforanstaltninger, navnlig med hensyn til indsamling af viden og udvikling og gennemførelse af kapacitetsopbygningsaktiviteter for de nationale agenturers personale og programmernes støttemodtagere. Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA) spiller ligeledes en vigtig rolle for de programområder, der forvaltes centralt. I partnerlande medvirker EU's delegationer og — når de findes — de nationale Erasmus+-kontorer til at bringe programmet tættere på målgrupperne for denne strategi. 

For at gennemføre disse principper er der udviklet en strategi for inklusion og mangfoldighed, som dækker alle programområder, med henblik på at støtte nemmere adgang til finansiering for en bredere vifte af organisationer og for bedre at nå ud til flere deltagere med færre muligheder. Strategien opstiller også en ramme for de projekter, som støttes gennem programmet, der er målrettet mod inklusion og mangfoldighed. Denne strategi har til formål at hjælpe med at tackle de barrierer, som forskellige målgrupper kan stå over for med hensyn til adgang til sådanne muligheder i og uden for Europa.

Listen over sådanne barrierer, som er anført nedenfor, er ikke udtømmende og er tænkt som et referencepunkt for indsatsen for at øge tilgængeligheden for og nå ud til personer med færre muligheder. Disse barrierer kan hæmme deres deltagelse både alene og i kombination:

  • Handicap: Dette omfatter fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske handicap, som i kombination med forskellige barrierer kan hæmme en persons fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre1 .
  • Helbredsproblemer: Barrierer kan skyldes helbredsproblemer, herunder alvorlige sygdomme, kroniske sygdomme eller enhver anden fysisk eller psykisk sundhedsrelateret situation, der hindrer en person i at deltage i programmet.
  • Barrierer i forbindelse med uddannelsessystemer: Personer, der af forskellige årsager har problemer med at klare sig i uddannelsessystemerne, unge, der forlader skolen, NEET'er (personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse) og lavtuddannede voksne kan opleve barrierer. Selv om andre faktorer kan spille en rolle, er disse uddannelsesmæssige vanskeligheder oftest resultatet af et uddannelsessystem, der skaber strukturelle begrænsninger og/eller ikke fuldt ud tager hensyn til den enkeltes særlige behov, selv om de også kan skyldes personlige forhold. Personer kan også opleve barrierer for deltagelse, hvis undervisningsplanernes struktur vanskeliggør lærings- eller uddannelsesmobilitet i udlandet i forbindelse med deres studier.
  • Kulturelle forskelle: Kulturelle forskelle kan opleves som barrierer af personer fra enhver baggrund, men de kan især påvirke personer med færre muligheder. Sådanne forskelle kan udgøre betydelige barrierer for læring generelt, men i endnu højere grad for personer med migrant- eller flygtningebaggrund — især nyankomne migranter, personer, der tilhører et nationalt eller etnisk mindretal, tegnsprogsbrugere, personer, der har problemer med sproglig tilpasning og kulturel integration, osv. Mødet med fremmedsprog og kulturelle forskelle ved deltagelse i programaktiviteter kan være afskrækkende og begrænse udbyttet af deltagelsen for nogle mennesker. Sådanne kulturelle forskelle kan endda forhindre potentielle deltagere i at ansøge om støtte gennem programmet, så de faktisk udgør en adgangsbarriere.
  • Sociale barrierer: Sociale tilpasningsproblemer, f.eks. begrænsede sociale kompetencer, asocial adfærd eller højrisikoadfærd, (tidligere) kriminelle og (tidligere) stof- eller alkoholmisbrugere, eller social marginalisering kan udgøre en barriere. Andre sociale barrierer kan udspringe af familiemæssige forhold. Det kan f.eks. være en barriere, hvis man er den første i familien, der får en videregående uddannelse, man er forælder (navnlig enlig forælder), omsorgsperson, forsørger eller forældreløs, eller man har boet eller bor på en institution.
  • Økonomiske barrierer: Økonomiske problemer, f.eks. lav levestandard, lav indkomst, lærende, der skal arbejde for at forsørge sig selv, afhængighed af det sociale velfærdssystem, langtidsledighed, usikre situationer eller fattigdom, hjemløshed, gældsætning eller økonomiske problemer osv., kan være en barriere. Andre vanskeligheder kan opstå kan opstå som følge af den begrænsede mulighed for at overføre tjenester (navnlig støtte til personer med færre muligheder), som skal være "mobile" sammen med deltagerne, når de skal rejse langt væk eller til udlandet.
  • Barrierer som følge af forskelsbehandling: Barrierer kan opstå som følge af forskelsbehandling på grund af køn, alder, etnicitet, religion, tro, seksuel orientering, handicap eller tværsektorielle faktorer (en kombination af en eller flere af de nævnte grunde til forskelsbehandling).
  • Geografiske barrierer: Personer, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter, på små øer eller i perifere/fjerntliggende regioner, i forstæder, i områder med begrænsede tjenester (begrænset offentlig transport, dårlige faciliteter) eller mindre udviklede områder i tredjelande, kan opleve barrierer.

Digital omstilling

Covid-19-krisen har bekræftet betydningen af digital uddannelse for den digitale omstilling, som Europa har brug for. Den har navnlig understreget det øgede behov for at udnytte de digitale teknologiers potentiale for uddannelse og undervisning og for at udvikle digitale færdigheder for alle. I overensstemmelse med de strategiske prioriteter i handlingsplanen for digital uddannelse (2021-2027)2  har programmet til formål at støtte denne indsats for at engagere lærende, undervisere, ungdomsarbejdere, unge og organisationer på vejen mod digital omstilling.

Programmet vil støtte handlingsplanens første prioritet, udvikling af et velfungerende økosystem for digital uddannelse, ved at opbygge kapacitet og kritisk forståelse inden for alle typer uddannelsesinstitutioner for, hvordan man udnytter de muligheder, som de digitale teknologier giver, for undervisning og læring på alle niveauer og inden for alle områder, og hvordan man udvikler planer for digital omstilling.

Programmet vil også støtte handlingsplanens anden strategiske prioritet ved at støtte tiltag, der har til formål at forbedre borgernes digitale færdigheder som led i den digitale omstilling på alle niveauer i samfundet og for alle (herunder unge med færre muligheder, studerende, jobsøgende og arbejdstagere). Der vil blive sat fokus på fremme af både grundlæggende og avancerede digitale færdigheder samt digital kunnen, som er blevet en nødvendighed i dagligdagen og for at sætte borgerne i stand til at navigere i en verden fyldt med algoritmer og deltage fuldt ud i civilsamfundet og demokratiet.

I overensstemmelse med disse to strategiske prioriteter i handlingsplanen vil der blive oprettet et europæisk digitalt uddannelsescentrum, som skal forbedre koordineringen om digital uddannelse på EU-plan og bidrage til udveksling af god praksis og forskningsaktiviteter. Det europæiske uddannelsescentrum vil have til formål at støtte medlemsstaterne gennem et tættere tværsektorielt samarbejde, et netværk af nationale tjenester, der yder rådgivning om digital uddannelse med henblik på at udveksle erfaringer og god praksis vedrørende de vigtigste faktorer for digital uddannelse, ved at forbinde nationale og regionale initiativer til og strategier for digital uddannelse og ved at forbinde nationale myndigheder, den private sektor, eksperter, uddannelsesudbydere og civilsamfundet gennem en mere fleksibel udvikling af politikker og praksis inden for digital uddannelse. Det europæiske uddannelsescentrum vil desuden hjælpe med at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse.

Programmet bør række ud til en større målgruppe både i og uden for Unionen gennem øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologiske redskaber kombineret med fysisk mobilitet, virtuel læring og virtuelt samarbejde.

Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer

Miljø- og klimaindsatsen er centrale prioriteter for EU — både nu og i fremtiden. Meddelelsen om den europæiske grønne pagt3  indeholder Europas nye vækststrategi og anerkender den centrale rolle, som skoler, uddannelsesinstitutioner og universiteter spiller for at engagere elever, forældre og samfundet som helhed i indsatsen for at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for en vellykket overgang til et klimaneutralt samfund inden 2050.

Programmet vil derfor være et centralt instrument til at opbygge viden, færdigheder og holdninger på området for klimaændringer og bæredygtig udvikling både i og uden for EU. Erasmus+-programmet vil øge antallet af mobilitetsmuligheder inden for grønne fremadskuende områder, som fremmer udviklingen af kompetencer, forbedre karrieremulighederne og inddrager deltagerne i områder, der er af strategisk betydning for den globale bæredygtige vækst, med særlig vægt på udvikling af landdistrikterne (bæredygtigt landbrug, forvaltning af naturressourcer, jordbundsbeskyttelse og økologisk landbrug). Desuden bør Erasmus+, der opbygget omkring mobilitet, stræbe efter kulstofneutralitet ved at fremme bæredygtige transportformer og mere ansvarlig adfærd.

Eftersom miljø og bekæmpelse af global opvarmning i fremtiden bliver en horisontal prioritet ved udvælgelsen af projekter, vil projekter, der har til formål at udvikle kompetencer inden for forskellige sektorer, der er relevante for miljømæssig bæredygtighed, herunder projekter inden for rammerne af bidraget fra uddannelse og kultur til målene for bæredygtig udvikling, udvikling af strategier og metoder for grønne sektorspecifikke færdigheder, fremtidsorienterede læseplaner, som i højere grad imødekommer den enkeltes behov, samt initiativer, der støtter de deltagende organisationers planlagte tilgange med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.

Programmet støtter brugen af innovative praksisser, der kan gøre lærende, personale og ungdomsarbejdere til ægte forandringsfaktorer (f.eks. spare ressourcer, reducere energiforbruget og -spild, kompensere for CO2-fodaftrykket, vælge bæredygtige fødevarer og bæredygtig mobilitet osv.). Prioritet gives også til projekter, der — gennem uddannelses-, ungdoms- og idrætsaktiviteter — muliggør adfærdsændringer for så vidt angår den enkeltes præferencer, kulturelle værdier og bevidsthed om bæredygtig udvikling, forbrugsvaner og livsstil.

De involverede organisationer og deltagere bør tilstræbe at indarbejde grøn praksis i alle projekter gennem en miljøvenlig tilgang, når de planlægger aktiviteten, hvilket vil tilskynde dem til at drøfte og lære om miljøspørgsmål, overveje lokale foranstaltninger og finde alternative og mere miljøvenlige metoder til at gennemføre deres aktiviteter.

Platforme, f.eks. eTwinning og EPALE, vil fortsat udarbejde støttemateriale og lette udvekslingen af effektiv uddannelsespraksis og -politikker vedrørende miljø og bæredygtighed. Erasmus+ er også et effektivt instrument til at nå ud til og engagere en bred vifte af aktører i samfundet (skoler, universiteter, udbydere af erhvervsuddannelse, ungdoms- og idrætsorganisationer, NGO'er, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer osv.).

Deltagelse i det demokratiske liv

Programmet tager fat om borgernes begrænsede deltagelse i de demokratiske processer og deres mangel på viden om Den Europæiske Union, og det forsøger at hjælpe dem med at overvinde vanskelighederne med aktivt at engagere sig og deltage i deres lokalsamfund eller i EU's politiske og sociale liv. Styrkelse af borgernes forståelse af Den Europæiske fra en tidlig alder er afgørende for Unionens fremtid. Ud over formel uddannelse kan ikkeformel læring forbedre borgernes forståelse af Den Europæiske Union og fremme en følelse af at tilhøre den.

Programmet støtter aktivt medborgerskab og etik i livslang læring. Det fremmer udviklingen af sociale og interkulturelle kompetencer, kritisk tænkning og mediekendskab. Der gives prioritet til projekter, der giver borgerne mulighed for at deltage i det demokratiske liv, og som støtter socialt og samfundsmæssigt engagement gennem formelle eller ikkeformelle læringsaktiviteter. Der sættes fokus på at øge bevidstheden om og forståelsen af EU-konteksten, navnlig for så vidt angår EU's fælles værdier og principperne om enhed og mangfoldighed, samt deres sociale, kulturelle og historiske arv.

På ungdomsområdet er der udarbejdet en strategi for unges deltagelse4 , som har til formål at opstille en fælles ramme og støtte anvendelsen af programmet for at få de unge til at deltage i det demokratiske liv.