Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Vigtige kendetegn ved Erasmus+ Programmet

Følgende aspekter af programmet fortjener særlig opmærksomhed:

Deltagernes beskyttelse, sundhed og sikkerhed

Beskyttelse af og sikkerhed for de deltagere, der er involveret i projekter med tilskud fra Erasmus+, er vigtige principper i programmet. Alle personer, der deltager i Erasmus+, skal have mulighed for at drage fuld nytte af mulighederne for personlig og faglig udvikling og læring. Det skal opnås i et sikkert miljø, hvor alle personers rettigheder, deres fysiske og følelsesmæssige integritet, deres mentale sundhed og velfærd respekteres og beskyttes.

Enhver organisation, der deltager i programmet, skal have indført effektive procedurer og systemer til at sikre, at deltagerne i deres aktivitet garanteres den krævede sikkerhed, beskyttelse og ikkeforskelsbehandling. Voksne bør om nødvendigt ledsage mindreårige deltagere (elever, studerende på erhvervsuddannelser og unge) i mobilitetsaktiviteter. Ledsagende voksne bør sikre en tilstrækkelig kvalitet af læringselementet i mobiliteten og de mindreårige deltageres beskyttelse og sikkerhed.

Alle elever, studerende, praktikanter, lærlinge, studerende på voksenuddannelser, unge og medarbejdere, der er involveret i en mobilitetsaktivitet under alle nøgletiltag under Erasmus+-programmet, skal desuden være forsikret mod de risici, der er forbundet med deltagelsen i aktiviteterne. Programmet overlader det til projektlederne at finde den mest egnede forsikring afhængigt af, hvilken type projekt der gennemføres, og hvilke forsikringsformer der er tilgængelige på nationalt niveau. Det er desuden ikke nødvendigt at tegne en projektspecifik forsikring, hvis deltagerne allerede er omfattet af eksisterende forsikringspolicer tegnet af projektlederne.

Under alle omstændigheder skal følgende områder være dækket:

  • rejseforsikring (herunder mistet eller beskadiget bagage), hvor dette er relevant
  • civilretligt erstatningsansvar (herunder, alt efter hvad der er relevant, erhvervsansvarsforsikring eller ansvarsforsikring)
  • ulykker og sygdom (herunder permanent eller midlertidig uarbejdsdygtighed)
  • dødsfald (herunder hjemsendelse i forbindelse med projekter i udlandet).

Hvis det er relevant, anbefales det på det kraftigste, at deltagere i tværnationale aktiviteter er i besiddelse af et europæisk sygesikringskort. Kortet er gratis og giver adgang til medicinsk nødvendige, offentligt betalte sundhedsydelser under midlertidigt ophold i et af de 27 EU-lande, Island, Liechtenstein og Norge på de samme betingelser og til samme pris (gratis i nogle lande) som for personer, der er forsikret i det pågældende land. Flere oplysninger om kortet og om, hvordan man skaffer det, findes på http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=559.

Endelig skal de deltagende organisationer, hvis projekterne involverer unge på under 18 år, indhente forudgående samtykke til deltagelsen fra deres forældre eller værge.

Flersprogethed

Flersprogethed er en af hjørnestenene i det europæiske projekt og et stærkt symbol på EU's ønske om at være forenet i mangfoldighed. Fremmedsprog har en fremtrædende rolle blandt de kvalifikationer, der skal gøre det muligt for borgerne at klare sig bedre på arbejdsmarkedet og udnytte de tilgængelige muligheder optimalt. EU har som mål, at alle borgere skal have mulighed for fra en tidlig alder at lære mindst to fremmedsprog.

Forbedring af sprogundervisningen og sprogindlæringen og fremme af den sproglige mangfoldighed er et af de specifikke mål i Erasmus+. Manglende sproglige kompetencer er en af de vigtigste hindringer for deltagelse i europæiske uddannelses- og ungdomsprogrammer. De muligheder, der iværksættes for at yde sproglig støtte, skal sikre mere effektiv mobilitet og forbedre læringen og dermed bidrage til programmets specifikke mål.

Programmet vil tilbyde støtte til sprogindlæring til deltagere, der gennemfører en mobilitetsaktivitet. Denne støtte tilbydes primært via Erasmus+ Online Linguistic Support (OLS), som efter behov kan tilpasses de enkelte sektorer, da e-læring giver lettere adgang og større fleksibilitet i sprogindlæringen. Erasmus+ Online Language Support (OLS) giver deltagerne mulighed for at vurdere, øve og forbedre deres sprogkundskaber. Ud over OLS-platformen tilbydes der andre former for sprogstøtte, hvis bestemte målgrupper har behov for særlig sproglig bistand, f.eks. brug af tegnsprog eller blindskrift, som kan finansieres gennem den særlige støtte til inklusion.

Inden for rammerne af samarbejdsprojekter vil der også blive tilskyndet til sprogundervisning og -læring. Innovation og god praksis, som skal fremme sprogfærdigheder, kan f.eks. omfatte undervisnings- og vurderingsmetoder, udvikling af undervisningsmateriale, forskning, computerformidlet sprogindlæring og iværksætterinitiativer, der bruger fremmedsprog.

Europa-Kommissionen har etableret Den Europæiske Sprogpris for at anerkende kvalitet, støtte udveksling af resultaterne af særligt vellykkede projekter inden for flersprogethed og øge offentlighedens interesse for sprogindlæring. De nationale agenturer uddeler Den Europæiske Sprogpris hvert år eller hvert andet år til uddannelsesorganisationer, der har gennemført et decentralt Erasmus+-projekt med særligt vellykkede resultater inden for sprogundervisning og -indlæring. Ud over Erasmus+-projekter kan det nationale agentur også tildele sprogprisen til andre initiativer med omfattende, inkluderende eller innovative tilgange til sprogundervisning og -indlæring.

Den internationale dimension

Erasmus+ har en stærk international dimension (dvs. samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret med programmet) inden for mobilitets-, samarbejds- og politiske dialogaktiviteter. Programmet hjælper europæiske organisationer med at imødegå de globale udfordringer, der er skabt af globaliseringen, klimaændringerne og den digitale omstilling, navnlig gennem en intensivering af den internationale mobilitet og samarbejdet med tredjelande, og det styrker EU's rolle på den globale scene.  Det styrker sociale sammenhænge gennem mobilitet, udveksling og kapacitetsopbygning, fremmer social modstandsdygtighed, menneskers udvikling, beskæftigelsesegnethed og aktive deltagelse og sikrer regulære kanaler til samarbejde mellem mennesker ved at fremme fælles værdier, principper og interesser omkring fælles prioriteter. Aktiviteterne kan imødegå udfordringerne ved kvalitet, modernisering og beskæftigelsesegnethed gennem uddannelser, der er mere relevante og egnede til at opnå grøn og bæredygtig socialøkonomisk genopretning, vækst og velstand i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og som kan bidrage til udvikling af menneskelige ressourcer og institutioner, digital omstilling, vækst og beskæftigelse, god regeringsførelse samt fred og sikkerhed. Inddragelse af unge i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, er et vigtigt element i processen med at opbygge samfund, der er mere modstandsdygtige og baseret på gensidig tillid og interkulturel forståelse.

Anerkendelse og validering af færdigheder og kvalifikationer

Erasmus+ støtter EU's gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer i forbindelse med kompetencer, færdigheder og kvalifikationer — navnlig Europass, Youthpass, den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET), det europæiske kvalitetssikringsregister (EQAR), Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for de Videregående Uddannelser (ENQA) — samt EU-netværk inden for uddannelse, som støtter disse værktøjer, navnlig det nationale informationscenter vedrørende akademisk anerkendelse (NARIC), Euroguidance-netværket, de nationale Europass-centre og de nationale koordinationspunkter for den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Et fælles formål med disse værktøjer er at sikre, at kompetencer, færdigheder og kvalifikationer lettere kan anerkendes og bedre forstås, inden for og på tværs af de nationale grænser, i alle dele af uddannelsessystemerne og på arbejdsmarkedet, uanset om de blev opnået gennem formel uddannelse eller gennem andre læringserfaringer (f.eks. arbejdserfaring, frivilligt arbejde eller onlinelæring).

For at nå disse mål skal de tilgængelige værktøjer kunne imødekomme nye fænomener som internationaliseringen på uddannelsesområdet og den stigende anvendelse af digital læring og fremme fleksible læringsforløb i tråd med de lærendes behov og mål. Værktøjerne skal måske udvikles fremadrettet for at styrke sammenhængen mellem værktøjer og forenkle dem, så lærende og arbejdstagere kan bevæge sig frit efter arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

På ungdomsområdet har temastrategier1  som f.eks. Youthpass og den europæiske uddannelsesstrategi (ETS) til formål at tilbyde yderligere støtte til tiltag på disse områder.

Flere oplysninger findes på: https://ec.europa.eu/education/policy/strategic-framework/skills-qualifications_da.

Formidling af projekter og deres resultater for at maksimere virkningen

Formidling af projekter og deres resultater for at sikre en virkning på forskellige niveauer. Afhængigt af tiltaget skal personer, der ansøger om støtte under Erasmus+, planlægge deres formidlingsaktiviteter med henblik på at dele oplysninger om deres projekt og resultater under og efter projektets livscyklus. Projektansøgninger vil blive evalueret på grundlag af relevante kriterier for at sikre, at disse aspekter er omfattet. Modtagere af Erasmus+-støtte skal også overvåge og evaluere resultaterne af deres kommunikationsaktiviteter, både kvalitativt og kvantitativt. Sådanne kommunikations- og formidlingsaktiviteters omfang og intensitet skal stå i rimeligt forhold til målsætningerne, anvendelsesområdet og målene for de forskellige tiltag under Erasmus+.

Tilskudsmodtagerne skal klart anerkende Den Europæiske Unions støtte i alle kommunikations- og formidlingsaktiviteter og -produkter, herunder arrangementer, websteder og publikationer. De skal navnlig sørge for, at Den Europæiske Unions logo anføres på alle kommunikationsmaterialer, og at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i tilskudsaftalen eller tilskudsafgørelsen2 . Hvis disse bestemmelser ikke overholdes, kan tilskudsmodtagerens tilskud blive nedsat.

Med henblik på at udforme en god kommunikations- og formidlingsplan skal ansøgerne tage følgende i betragtning:

  • Kommunikationsmål: De viser, hvad du gerne vil opnå med kommunikationsaktiviteten, f.eks. at øge bevidstheden, fremme samfundsmæssige værdier, udvikle nye partnerskaber for fremtiden eller påvirke politikker og praksis.
  • Publikum eller målgruppe: dvs. de personer, projektet ønsker at række ud mod, og som kan bruge resultaterne.  Vær så specifik som muligt. Det kan være den brede offentlighed, interessenter, eksperter og andre interesserede parter, beslutningstagere, medier osv.
  • Kanaler og aktiviteter for at nå målgruppen: Ansøgere skal vælge de kanaler og aktiviteter, der er de mest effektive og egnede til at opfylde behovene blandet de valgte målgrupper, f.eks. sociale medier, arrangementer eller publikationer.
  • Projektresultater (output og resultater): f.eks. vejledning i god praksis, et praktisk værktøj eller produkt, forskningsrapport eller undersøgelser, opnået viden og færdigheder osv. Resultater bør deles eller formidles på Erasmus+-platformen til projektresultater (https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/projects_en).
  • Tidsplanen: Ansøgerne skal nøje planlægge, hvornår de forskellige aktiviteter vil finde sted (med reference til arbejdsplan/milepæle), og fastlægge realistiske mål og sikre fleksibilitet afhængigt af projektets fremskridt, ændringer i målgruppens behov og udviklingen i politikker og procedurer.
  • Nøgleresultatindikatorer: Resultatindikatorer er et værdifuldt forvaltningsredskab til at overvåge fremskridt (og underbygge eventuelle justeringer) under gennemførelsen af kommunikations- og formidlingsplanen og til at måle, i hvor høj grad målsætningerne opfyldes.

Krav om fri adgang til undervisningsmaterialer udarbejdet under Erasmus+

Erasmus+ fremmer fri adgang til projektoutput med henblik på at støtte læring, undervisning og ungdomsarbejde. Erasmus+-tilskudsmodtagere har navnlig pligt til at stille alle uddannelsesressourcer og -værktøjer, som udvikles inden for rammerne af projekter, der støttes af programmet — dokumenter, medier, software eller andre materialer— gratis til rådighed for offentligheden under en åben licens. Materialerne skal være lettilgængelige og kunne hentes uden omkostninger eller begrænsninger, og den åbne licens skal give offentligheden tilladelse til at bruge, genbruge, tilpasse og dele ressourcen. Sådanne materialer kaldes "åbne uddannelsesressourcer". For at opfylde dette krav skal ressourcerne uploades i en redigerbar digital form på en egnet og åbent tilgængelig platform. Erasmus+ opfordrer tilskudsmodtagerne til at anvende de mest åbne licenser3 , men de kan vælge licenser, der pålægger visse begrænsninger. De kan f.eks. forbyde andre at anvende ressourcen i kommercielt øjemed, eller de kan forpligte andre til at anvende den samme licens i afledte værker, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til projektets art og materialetypen, og hvis det stadig giver offentligheden mulighed for at bruge, genbruge, tilpasse og dele ressourcen. Kravet om fri adgang er obligatorisk og tilsidesætter ikke tilskudsmodtagernes intellektuelle ejendomsrettigheder.

Åben adgang til forskning og data udviklet under Erasmus+

Erasmus+ tilskynder tilskudsmodtagerne til at offentliggøre forskningsoutput gennem åbne kanaler, som er gratis og uden adgangsbegrænsninger. Tilskudsmodtagerne opfordres også til at knytte åbne licenser til deres forskningsoutput. Data, der er indsamlet i forbindelse med projekter, bør så vidt muligt offentliggøres som "åbne data", dvs. med en åben licens, i et egnet format og på en hensigtsmæssig åben dataplatform.