Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Nøgletiltag 3: Støtte til politikudvikling og politisk samarbejde

Nøgletiltag 3 yder støtte til politisk samarbejde på EU-plan og bidrager dermed til gennemførelsen af eksisterende politikker og udvikling af nye politikker, som kan udløse modernisering og reformer på EU-plan og på systemniveau inden for uddannelse, ungdom og idræt.

De tiltag, der gennemføres via dette nøgletiltag, skal:

  • forberede og støtte gennemførelsen af EU's politiske dagsorden for uddannelse, ungdom og idræt ved at lette forvaltningen og funktionen af den åbne koordinationsmetode
  • gennemføre europæiske politiske eksperimenter, der ledes af offentlige myndigheder på højt plan og involverer praktiske forsøg med politiske foranstaltninger i flere lande baseret på forsvarlige evalueringsmetoder
  • indsamle dokumentation og viden om uddannelses-, ungdoms- og idrætssystemer og -politikker på nationalt og europæisk plan med henblik på at lette begrundet politikudformning
  • fremme gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer samt overførsel af merit, fremme kvalitetssikring og digitale ID'er og støtte validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af kvalifikationer og vejledning
  • skabe politisk dialog med interessenter i og uden for EU, gennem f.eks. konferencer, arrangementer og andre aktiviteter, der involverer politiske beslutningstagere og andre interessenter inden for uddannelse, ungdom og idræt, med det formål at øge bevidstheden om de relevante europæiske politiske dagsordener og fremme Europa som et studie- og forskningsområde på højeste niveau
  • forbedre den kvalitative gennemførelse af programmet ved at lette overførslen af viden og praksis mellem de nationale agenturer, tilføre nationale agenturer og Kommissionen tænketank-ressourcer, som gør det muligt at udvikle aktiviteter og strategier, der kan bruges til at gennemføre programmet i tættere sammenhæng med den politiske udvikling, så der opnås instrumenter til bedre udnyttelse af de potentielle synergier og komplementariteter
  • give mennesker, uanset livsfase, mulighed for at deltage i læringsoplevelser i udlandet inden for deres ekspertiseområde, f.eks. offentlig forvaltning. landbrug og udvikling af landdistrikterne, nye teknologier, virksomheder osv.
  • sætte Erasmus+-programmets gennemførelsesorganer i stand til at støtte opskaleringen af Erasmus+-projekter ved at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, der forvaltes på nationalt og regionalt plan, rammeprogrammet for forskning og innovation og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed og kultur
  • støtte arrangementer, kampagner og andre aktiviteter, der vil oplyse borgere og organisationer om Erasmus+-programmet og EU's politikker på områderne for uddannelse, ungdom og idræt
  • bidrage til at identificere og udbrede god praksis samt succeshistorier fra de støttede projekter med henblik på at synliggøre og opskalere dem på lokalt, nationalt og europæisk plan.

Hvilke Aktioner modtager tilskud?

 Følgende tiltag er omfattet af denne programguide:

  • Europas ungdom sammen

Dette tiltag forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA).

Nøgletiltag 3 dækker mange andre tiltag, der støtte for politikreformer inden for uddannelse og ungdom, som gennemføres direkte af Kommissionen eller gennem specifikke indkaldelser af forslag, der forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur. Disse tiltag er inddelt i følgende afsnit:

  • Støtte til udvikling af europæiske politikker
  • Støtte til eu-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder, kompetencer og kvalifikationer
  • Politisk dialog og samarbejde med centrale interessenter og internationale organisationer
  • Foranstaltninger, der bidrager til kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet
  • Samarbejde med andre eu-instrumenter og støtte til andre eu-politikker
  • Formidlings- og oplysningsaktiviteter.

Flere oplysninger om de støttede tiltag findes på Kommissionens og forvaltningsorganets websted.