Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport

Vi er i færd med at oversætte dette nye indhold til andre officielle EU-sprog.

Sådan ansøger du

<p>Erasmus+ tilbyder organisationer og enkeltpersoner forskellige muligheder. Men afhængigt af den del af programmet, du vil ansøge om, kan forberedelsen og ansøgningsproceduren variere. Lad os vejlede dig gennem processen: </p>

Før du ansøger: 

Generel indkaldelse af forslag

Hvert år offentliggøres der en generel indkaldelse af forslag, som giver organisationer og enkeltpersoner, der beskæftiger sig med uddannelse, unge og sport, en række muligheder. I indkaldelsen kan du finde formålet med programmet, en oversigt over de projekter, det er opdelt i, betingelserne for at ansøge, budgettet for og varigheden af projekterne og fristen for indsendelse for hvert enkelt projekt. Du kan se den seneste indkaldelse af forslag i vores side Indkaldelser af tilbud og forslag. Derudover offentliggøres visse særlige indkaldelser af forslag på centralt plan på websitet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA).

Programguide

Du kan finde en mere detaljeret oversigt over de betingelser og krav, der gælder for de projekter, du kan ansøge om under den generelle indkaldelse, i programguiden for Erasmus +. Det er det vigtigste dokument for alle, der overvejer at ansøge, og du kan se det online eller downloade det som PDF-fil. 

Hvem kan deltage?

Erasmus+ er åben for mange forskellige typer enkeltpersoner og organisationer, men adgangskriterierne varierer fra aktivitet til aktivitet og fra land til land. De lande, der kan deltage, er opdelt i to hovedkategorier: 

  • Programlande: kan deltage fuldt ud i alle aktiviteter under Erasmus+.
  • Partnerlande: kan deltage i visse af programmets aktiviteter med forbehold af særlige kriterier eller betingelser.

Du kan læse mere om, hvilke lande der kan deltage, i den særlige sektion i programguiden for Erasmus+

Registrér din organisation 

Før du kan registrere din organisation, skal du først have et EU Login. På Autentificeringstjenesten EU-Login (tidligere kaldet ECAS) bliver brugerne autentificeret, så de kan få adgang til en lang række af Kommissionens informationssystemer. 

Hvor du skal registrere din organisation, afhænger af, om den aktivitet, du vil ansøge om, forvaltes af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) eller af et nationalt agentur

Du kan læse mere i Registrering af organisationer

Hvis du er en privatperson, der ønsker at ansøge, skal du henvende dig til den organisation, du er del af (f.eks. dit universitet).

Hvordan administreres Erasmus+?

Erasmus+ administreres af EU-Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), en række nationale agenturer i programlandene og en række nationale kontorer i nogle af partnerlandene.

De centraliserede aktiviteter forvaltes på europæisk plan af EU-Kommissionen og af Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur i Bruxelles, også kaldet EACEA. De centraliserede projekter er større og mere strategiske. De skal tackle konkrete spørgsmål i hele Europa.

De decentraliserede aktiviteter forvaltes direkte af de nationale agenturer, som findes i hvert enkelt programland eller af nationale kontorer for Erasmus+ uden for EU. De fleste af disse projekter vil blive gennemført på nationalt, regionalt eller lokalt plan og fokusere på udveksling mellem landene. 

Du kan læse mere på siden Hvordan administreres Erasmus+? 

Muligheder for aktiviteter

Enkeltpersoner

Erasmus+ giver personer i alle aldre mulighed for at udvikle sig og udveksle viden og erfaringer i institutioner og organisationer i forskellige lande. Se, hvilke muligheder der er for enkeltpersoner, f.eks. studerende, medarbejdere, praktikanter, lærere, unge, ungdomsarbejdere og andre. 

Organisationer

Erasmus+ byder på muligheder for en bred vifte af organisationer, bl.a. universiteter, skoler, uddannelsesinstitutioner, tænketanke, forskningsorganisationer og private virksomheder. Læs mere om de forskellige muligheder, der findes for organisationer

Ansøgningsproces

Afhængigt af, hvilken del af programmet du ansøger om, skal du udfylde et bestemt ansøgningsskema.

Det vil for det meste ske via vores webformular. Denne trinvise vejledning forklarer, hvordan du bruger formularen. 

Til de decentraliserede aktiviteter, der forvaltes af de nationale agenturer, skal du bruge applikationerne til Erasmus+.

Til de centraliserede aktiviteter, der styres af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), finder du information om ansøgningsskemaerne og udvælgelsesproceduren på EACEA's website.

Når du har ansøgt

Du kan læse mere om vurdering og kontrol af ansøgningerne i Programguidens Del C – Information til ansøgerne.

Don’t forget

Make sure that you have already registered your organisation before you start your application.

Read about registering

After you have applied

See what happens