Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Denne webside afspejler endnu ikke indholdet af Programguiden for Erasmus+ 2022. Men du kan downloade hele guiden som PDF på dit foretrukne sprog ved at klikke på ”Download” til højre på denne side.

Del B – Oplysninger om de aktioner, der er omfattet af denne guide

I denne del finder læserne følgende oplysninger om alle de aktioner og aktiviteter, der er omfattet af Erasmus+-programguiden:

  • en beskrivelse af målene for og de forventede resultater af aktiviteterne og aktionerne
  • en beskrivelse af de tilskudsmodtagende aktiviteter
  • oversigter over de kriterier, der anvendes ved vurderingen af projektforslag
  • yderligere oplysninger, der kan bidrage til en god forståelse af, hvilken type projekter der kan modtage tilskud
  • en beskrivelse af finansieringsreglerne.

Inden ansøgerne indgiver deres ansøgning, opfordres de til nøje at læse hele afsnittet om den aktion, som de ansøger om tilskud til, og de generelle oplysninger om programmets mål, prioriteter og hovedtræk.

Hvilke aktioner præsenteres i denne guide?

I afsnittene "Nøgleaktion 1", "Nøgleaktion 2" og "Nøgleaktion 3" præsenteres følgende aktioner:

Nøgleaktion 1:

  • mobilitetsprojekter for studerende og personale inden for videregående uddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse samt unge
  • aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse.

Nøgleaktion 2:

  • Partnerskaber med henblik på samarbejde, herunder:
    • samarbejdspartnerskaber
    • mindre partnerskaber.
  • Ekspertisepartnerskaber, herunder:
    • erhvervsekspertisecentre
    • Erasmus+-lærerakademier
    • Erasmus Mundus-aktionen.
  • Innovationspartnerskaber — Innovationsalliancer.
  • Kapacitetsopbygning på ungdomsområdet.
  • Almennyttige europæiske idrætsarrangementer.

Nøgleaktion 3:

  • Europas ungdom sammen

Jean Monnet-aktionen:

  • Jean Monnet inden for videregående uddannelse
  • Jean Monnet inden for andre uddannelsesområder

Nogle af programaktionerne gennemføres desuden via specifikke indkaldelser af forslag, som forvaltes direkte af Kommissionen eller af forvaltningsorganet. Yderligere oplysninger findes på Kommissionens og forvaltningsorganets websteder.