Oversigt
Erasmus+ understøtter undervisningsperioder ved skoler i udlandet for ansatte inden for førskole-, grundskole- og ungdomsuddannelserne.
Ved at undervise i udlandet kan du få større indsigt i uddannelse, udveksle viden med kolleger i et andet land og lære nyt om god undervisningspraksis.
Disse muligheder er tilgængelige for ansatte på skoler i lande, der deltager i Erasmus+.
Varighed
En undervisningsperiode skal have en varighed på mindst 2 dage og må ikke vare længere end 2 måneder. Hertil kommer rejsetid.
Betingelser
For at du kan undervise i udlandet via Erasmus+, skal din skole ansøge om at deltage i et mobilitetsprojekt inden for skoleuddannelse. Projektet skal indgå i en europæisk udviklingsplan for din egen skole, og det skal opfylde klart definerede udviklingsbehov. Via projektet skal det sikres, at den erfaring, du opnår i udlandet, anerkendes på en korrekt måde og kommer folk på din egen skole til gode.
Finansiel støtte
EU-tilskud betales til den koordinerende organisation (din skole eller en koordinator for et mobilitetskonsortium) og går til at dække dine rejse- og leveomkostninger under dit udlandsophold og til at yde organisatorisk støtte til de deltagende organisationer.
Sådan søger du
Du kan ikke som enkeltperson søge direkte om et tilskud. Ansøgningerne udfærdiges af skolerne (konsortiumkoordinatorerne på vegne af skolerne), som også udvælger ansøgerne til undervisningsophold i udlandet blandt de ansatte.
Denne udvælgelse skal være retfærdig, gennemsigtig og veldokumenteret.
Få mere at vide
Spørg på din egen skole, om undervisningsophold i udlandet er tilgængelige for dig.
Du kan også få nærmere oplysninger om dine muligheder via programguiden for Erasmus+:
- I del B kan du læse om tildelingskriterier, støtteberettigelseskriterier og tilskudsregler.
Kontakt det nationale agentur i dit hjemland, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp med ansøgninger.
eTwinning er et onlinefællesskab for skoler, som giver personer, der arbejder i europæiske skoler mulighed for at kommunikere, samarbejde, udvikle projekter, dele erfaringer og være en del af det største læringsfællesskab i Europa.
Skoleuddannelsesportalen School Education Gateway er en platform for lærere, skoler, eksperter og andre, der ønsker at finde information om nyheder, tendenser, politikker, initiativer og aktiviteter på skoleområdet eller give deres bidrag til vigtige skolerelaterede debatter.