Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport

Elevophold

Oversigt

Læringsophold for elever kan organiseres både gruppevist og individuelt.

En gruppe elever fra den udsendende skole kan undervises sammen med deres kammerater i et andet land. Lærere eller andre bemyndigede personer fra den udsendende skole skal ledsage eleverne i hele aktivitetens varighed.

Et udlandsophold for en elev kan være af kort eller lang varighed. Eleverne kan enten tilbringe en periode i udlandet for at studere på en partnerskole eller gennemføre et praktikophold i en anden relevant organisation i udlandet. Der skal fastlægges et individuelt læringsprogram for hver enkelt deltager.

Varighed

Gruppeophold for skoleelever kan vare fra to til tredive dage med mindst to elever pr. gruppe. Hertil kommer rejsetid.

Kortvarige individuelle læringsophold for elever kan vare fra ti til niogtyve dage. Hertil kommer rejsetid.

Længerevarende individuelle læringsophold for elever kan vare fra en måned til et år. Hertil kommer rejsetid.

Betingelser

For at deltage i elevophold i udlandet med Erasmus+ skal din skole ansøge om Erasmus-akkreditering inden for skoleuddannelse eller deltagelse i et kortvarigt mobilitetsprojekt.

I begge tilfælde skal organisationerne overholde en række kvalitetsstandarder for mobilitetsprojekter med hensyn til god forvaltningspraksis, kvalitetundervisning, støtte til deltagerne og deling af resultater og viden om programmet.

Hvis der er tale om et individuelt elevophold, underskriver du sammen med din institution og værtsorganisationen en læringsaftale. I dokumentet beskrives dine læringsmål, rettigheder og forpligtelser, samt hvordan din undervisningsperiode bliver formelt anerkendt.

Økonomisk støtte

EU-tilskuddet dækker dine rejse- og opholdsudgifter og forvaltes af din skole. Derudover støtter Erasmus+ programmet inklusion af deltagere med ringe muligheder.

Sådan ansøger du

Hvis du vil deltage i et elevophold, kan du ikke søge om støtte direkte som enkeltperson. Ansøgningerne skal indsendes af en skole, som vælger kandidater til uddannelse i udlandet.

Udvælgelsen af elever til udlandsophold skal være retfærdig, inkluderende, gennemsigtig og veldokumenteret.

Få mere at vide

Hvis du har brug for yderligere oplysninger om mulighederne for at deltage i elevophold, kan du få hjælp hos de nationale agenturer.