Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport

Finansiering af ungdomsudvekslinger og -aktiviteter

Denne finansiering er tilgængelig for forskellige typer ungdomsorganisationer eller grupper af unge (se den tekniske definition af "uformel gruppe af unge").

Hvordan ansøger man om disse projekter?

Organisationer skal besøge deres nationale agenturs websted for at finde og ansøge om finansiering.

Finansierede projekttyper

Ungdomsudvekslinger

Aktiviteter, der er omfattet

Korte udvekslingsperioder for grupper af unge uden for deres skolemiljø. Dette kan omfatte programmer, hvor unge lærer og udveksler gennem workshopper, øvelser, debatter, rollespil og udendørs aktiviteter.

Deltagerne i en ungdomsudveksling kan få denne erfaring anerkendt med et Ungdomspas.

Varighed

Ungdomsudvekslinger varer fra 5 til 21 dage. Hertil kommer rejsetid.

Økonomisk støtte

Erasmus+-tilskuddet giver støtte til rejser samt praktiske og aktivitetsrelaterede omkostninger, som er nødvendige for udvekslingen. Finansieringsreglerne findes i programvejledningen.

Betingelser

Ungdomsudvekslinger er åbne for alle personer i alderen 13 til 30 år. For at være gruppeleder for en ungdomsudveksling, skal man være mindst 18 år gammel.

Ungdomsarbejdere

Aktiviteter, der er omfattet

Projekter, der gennemføres af organisationer for at hjælpe deres ungdomsarbejdere med deres faglige udvikling og netværkssamarbejde. Eksempler på aktiviteter kan være seminarer, uddannelseskurser, netværksarrangementer, studiebesøg eller job shadowing/observationsperioder i udlandet.

Varighed

Fra 3 til 24 måneder.

Økonomisk støtte

Finansieringsbeløbene afhænger af flere faktorer, herunder rejse- og opholdsudgifter. Alle budgetoplysninger findes i programvejledningen.

Betingelser

Aktiviteterne skal finde sted i et af de deltagende organisationers lande. Projekter kan have op til 50 deltagere. Aktiviteterne kan vare fra 2 til 60 dage.

Aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse

Aktiviteter, der er omfattet

Projekter, der gør det muligt for unge at deltage i samfundslivet, kulturlivet og det politiske liv. Ved at deltage får de mulighed for at blive hørt om emner, der er vigtige for dem.

Aktiviteterne kan finde sted uden for det formelle uddannelsesmiljø.

Varighed

Projekterne kan vare fra 3 til 24 måneder. Dette omfatter alle faserne, herunder forberedelse, gennemførelse og opfølgning.

Økonomisk støtte

Erasmus+-tilskuddet giver støtte til de praktiske og aktivitetsrelaterede omkostninger, der er nødvendige for projekterne. Nærmere oplysninger om de maksimale tilgængelige tilskud findes i programvejledningen.

Betingelser

Aktiviteterne bør være ungdomsdrevne og kan gennemføres af uformelle grupper af unge eller organisationer, der arbejder med unge. Unge bør inddrages aktivt i alle projektets faser.

Teknisk vejledning om disse finansieringsmuligheder

Organisationer kan finde detaljerede oplysninger om betingelser, forventninger og støtteberettigelseskrav i programvejledningen:

Tekniske oplysninger om ungdomsudvekslinger

Tekniske oplysninger om ungdomsarbejdere

Tekniske oplysninger om unges samfundsdeltagelse

Last updated: