De forpligter sig gensidigt til at overholde kvalitetskravene i Erasmuschartret for videregående uddannelse på alle måder i forbindelse med tilrettelæggelsen og forvaltningen af udlandsophold og accepterer en række kvantitative mobilitetsmå, samarbejdsbetingelser og kvalitetsmål, der skal sikre udlandsophold af høj kvalitet og med gode resultater.
De videregående uddannelsesinstitutioner skal underskrive en interinstitutionel aftale, inden der kan organiseres udlandsophold.
Quick explainer for the terms below
Krav
For udlandsophold inden for Europa
Det drejer sig om mobilitet mellem videregående uddannelsesinstitutioner EU-lande eller tredjelande, der er associeret med Erasmus+-programmet.
Begge eller alle institutioner skal være indehavere af Erasmus-chartret for videregående uddannelse.
Internationale udlandsophold (globalt)
Det drejer sig om mobilitet mellem videregående uddannelsesinstitutioner EU-lande eller tredjelande, der er associeret med Erasmus+-programmet, på den ene side og tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet på den anden side.
- De videregående uddannelsesinstitutioner i EU-landene og i tredjelande, der er associeret med Erasmus+-programmet, skal være indehavere af Erasmus-chartret for videregående uddannelse.
- Videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke er associeret med Erasmus+-programmet, skal tilslutte sig principperne i chartret via den interinstitutionelle aftale.
Digitalisering af aftalerne
Som led i initiativet med det europæiske studiekort og indsatsen for at fremme en enklere og mere miljøvenlig praksis i Erasmus+ bevæger de interinstitutionelle aftaler sig fra papir til digitalt format. De digitale interinstitutionelle aftaler indføres gradvist, begyndende med aftaler om bilateral mobilitet inden for Europa. Se vores omfattende brugervejledning til digitale interinstitutionelle aftaler under Erasmus+.
Til tilfælde, hvor digitale interinstitutionelle aftaler endnu ikke er mulige, findes der redigérbare skabeloner nedenfor.
Hjælp til aftaler
Studerende, der ønsker at få mere at vide om de interinstitutionelle aftaler, der er indgået af deres videregående uddannelsesinstitution, skal kontakte deres hjeminstitutions internationale kontor eller et andet kontor inden for dette område.
Videregående uddannelsesinstitutioner, der har spørgsmål om procedurer i forbindelse med interinstitutionelle aftaler, skal kontakte det ansvarlige nationale Erasmus+-agentur i deres land.