Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport

Jean Monnet-netværk for skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner

Ansøgerprofil

Skoler og erhvervsuddannelsesudbydere i alle Erasmus+-programlande.

Et netværk skal bestå af mindst 5 organisationer fra mindst 3 forskellige programlande under Erasmus+.

Enkeltpersoner kan ikke ansøge.

Varighed: 3 år

Højeste tilskud pr. netværk: 300.000 euro (svarende til højst 80 % af de samlede omkostninger)

Hvad kendetegner et Jean Monnet-netværk for skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner?

Denne type Jean Monnet-netværk udveksler god praksis og gennemfører undervisning i fællesskab mellem skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner på tværs af flere lande med det formål at fremme fælles metoder til undervisning i EU-forhold.

Tanken med netværkene er at understøtte aktiviteter, der ikke kan gennemføres af landene enkeltvis, og aktiviteter med en multinational dimension.

Hvad forventes der af et Jean Monnet-netværk?

Skolerne og erhvervsuddannelserne definerer selv de emner, de vil arbejde med. Det kan f.eks. være:

  • nye og innovative tilgange til at undervise i forskellige EU-spørgsmål, bl.a. forslag til nye metoder og udvikling af værktøjer til støtte for eleverne
  • udvikling af god praksis og udveksling af erfaringer med undervisning i EU-spørgsmål med fokus på løsning af specifikke problemer.

Underviserne tilbydes ophold af få dages varighed for at tilrettelægge og gennemføre fællesundervisning eller fællesvejledning sammen med deres partnere.

Frister og ansøgningsskemaer

Programguiden for Erasmus+

Trinvis vejledning i ansøgningsprocessen

Related funding calls