Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport

Førskole-, grundskole- og ungdomsuddannelser

Oversigt

Erasmus+ understøtter læringsforløb i udlandet for ansatte inden for førskole-, grundskole- og ungdomsuddannelserne.

Disse forløb kan bestå i kurser, arrangementer, job shadowing eller observationsperioder på skoler eller i andre relevante organisationer.

En sådan organisation kunne f.eks. være en højere læreanstalt, en offentlig institution, et forskningsinstitut eller en organisation, der udbyder kurser.

Disse muligheder er tilgængelige for ansatte i organisationer i lande, der deltager i Erasmus+.

Varighed

En læringsaktivitet skal have en varighed på mindst 2 dage og må ikke vare længere end 2 måneder. Hertil kommer rejsetid.

Betingelser

For at du kan deltage i et fagligt udviklingsforløb i udlandet via Erasmus+, skal din skole ansøge om at deltage i et mobilitetsprojekt inden for skoleuddannelse.

Projektet skal indgå i en europæisk udviklingsplan for din egen organisation, og det skal opfylde klart definerede udviklingsbehov for de ansatte. Via projektet skal det sikres, at det, du lærer i udlandet, anerkendes på en korrekt måde og kommer folk på din egen skole til gode.

Finansiel støtte

EU-tilskud betales til den koordinerende organisation (din skole eller en koordinator for et mobilitetskonsortium) og går til at dække dine rejse- og leveomkostninger under dit udlandsophold, til eventuelle kursusafgifter og til at yde organisatorisk støtte til de deltagende organisationer.

Sådan søger du

Du kan ikke som enkeltperson søge direkte om et tilskud. Ansøgningerne udfærdiges af skolerne (eller konsortiumkoordinatorerne på vegne af skolerne), som også udvælger ansøgerne til læringsforløb i udlandet blandt de ansatte.

Denne udvælgelse skal være retfærdig, gennemsigtig og veldokumenteret.

Få mere at vide

Spørg på din egen skole, om læringsforløb i udlandet er tilgængelige for dig.

Du kan også få nærmere oplysninger om dine muligheder via programguiden for Erasmus+:

  • I del B kan du læse om tildelingskriterier, støtteberettigelseskriterier og tilskudsregler.

Kontakt det nationale agentur i dit hjemland, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp med ansøgninger.

eTwinning er et onlinefællesskab for skoler, som giver personer, der arbejder i europæiske skoler mulighed for at kommunikere, samarbejde, udvikle projekter, dele erfaringer og være en del af det største læringsfællesskab i Europa.

Skoleuddannelsesportalen School Education Gateway er en platform for lærere, skoler, eksperter og andre, der ønsker at finde information om nyheder, tendenser, politikker, initiativer og aktiviteter på skoleområdet eller give deres bidrag til vigtige skolerelaterede debatter.