Skip to main content

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport

Denne webside afspejler endnu ikke indholdet af Programguiden for Erasmus+ 2022. Men du kan downloade hele guiden som PDF på dit foretrukne sprog ved at klikke på ”Download” til højre på denne side.

Partnerskaber med henblik på samarbejde

Hvad er partnerskaber med henblik på samarbejde?

Denne aktion giver de deltagende organisationer mulighed for at opnå erfaring inden for internationalt samarbejde og styrke deres kapacitet, men også for at skabe innovative resultater af høj kvalitet. Afhængigt af projektets mål, de deltagende organisationer, de forventede resultater og andre faktorer kan partnerskaber med henblik på samarbejde have forskellig størrelse og omfang, og de kan tilpasse deres aktiviteter hertil. Den kvalitative vurdering af disse projekter vil stå i rimeligt forhold til målene med samarbejdet og de involverede organisationers karakter.

På dette grundlag kan organisationer anvende to typer partnerskaber, hvor de kan arbejde, lære og vokse sammen:

  • samarbejdspartnerskaber
  • mindre partnerskaber

Disse to typer partnerskaber beskrives nærmere i næste afsnit. Oplysningerne i disse to afsnit kan bruges som en hjælp til at vælge den type partnerskab, der passer bedst til organisationens profil og projektidéerne.

Hvilke aktiviteter typisk af partnerskaber med henblik på samarbejde?

I løbet af et projekts levetid udfører organisationerne en bred vifte af aktiviteter. De rækker fra traditionelle aktiviteter til mere kreative aktiviteter, hvor organisationerne kan vælge den bedste kombination, som bidrager til at nå projektets mål i forhold til dets omfang og i forhold til partnerskabets kapacitet. Som eksempler kan nævnes:

  • Projektstyring: aktiviteter, der er nødvendige for at sikre hensigtsmæssig planlægning, gennemførelse og opfølgning af projekterne, herunder et smidigt og effektivt samarbejde mellem projektpartnerne. I denne fase omfatter aktiviteterne typisk organisatoriske og administrative opgaver, virtuelle møder mellem partnere, udarbejdelse af kommunikationsmaterialer, forberedelse og opfølgning af deltagere, der er involveret i aktiviteterne osv.
  • Gennemførelsesaktiviteter: kan omfatte netværksarrangementer, møder og arbejdsmøder med henblik på udveksling af praksis og udvikling af resultater. Disse aktiviteter kan også omfatte deltagelse af personale og lærende (hvis deres deltagelse bidrager til at nå projektmålene).
  • Udvekslings- og oplysningsaktiviteter: tilrettelæggelse af konferencer, møder og arrangementer med henblik på at dele, forklare og promovere resultaterne af projektet, uanset om der er tale om håndgribelige resultater, god praksis eller andet.

Aktionens bidrag til de politiske prioriteter

Hvert år fastsætter Kommissionen fælles prioriteter og målsætninger, der skal forfølges med Erasmus+-programmet inden for de forskellige områder af uddannelse, ungdom og idræt. Bortset fra at udvikle kapaciteten hos de organisationer, der er involveret i projektet, bidrager partnerskaber med henblik på samarbejde derfor til at nå disse prioriteter med deres resultater.

Arbejdet i forbindelse med projekterne skal derfor opbygges omkring en eller flere af disse prioriteter, og de skal udvælges i ansøgningsfasen. Når projektforslag udformes, anbefales det også at undersøge de resultater, der er opnået gennem tidligere støttede projekter med lignende prioriteter, for at sikre konsekvens og undgå overlapninger og for progressivt at bygge videre på de eksisterende resultater og bidrage til den fælles udvikling af de forskellige områder. Nyttige oplysninger om finansierede projekter kan findes på Erasmus+-platformen til projektresultater: https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/projects_en

For at skabe bedre sammenhæng med de specifikke behov på nationalt plan har de nationale Erasmus+-agenturer mulighed for at udpege en eller flere af disse europæiske prioriteter som særligt relevante i deres nationale sammenhæng med henblik på at tilskynde organisationerne til at målrette deres bidrag mod disse udvalgte områder i et givet år.

I 2021 skal partnerskaber med henblik på samarbejde omhandle et eller flere af følgende prioriterede områder:

Prioriteter for alle Erasmus+-sektorer

  • Inklusion og mangfoldighed på alle områder inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdomsarbejde og idræt: Programmet vil støtte projekter, der tager sigte på fremme af social inklusion og mere opsøgende arbejde over for personer med færre muligheder, herunder handicap og personer med migrantbaggrund, samt personer, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, personer, der står over for socioøkonomiske vanskeligheder eller en anden potentiel kilde til forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Disse projekter vil hjælpe med at fjerne de hindringer, som disse grupper oplever, når de forsøger at få adgang til de muligheder, der tilbydes under programmet, og de vil bidrage til at skabe inkluderende miljøer, som fremmer inklusion og lighed, og som imødekommer det bredere samfunds behov.
  • Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer: Programmet sigter mod at støtte bevidstgørelse om miljø- og klimaudfordringerne på tværs af alle sektorer. Prioritet gives til projekter, der har til formål at udvikle kompetencer inden for sektorer, som er relevante for bæredygtighed, udvikling af sektorspecifikke strategier og metoder inden for grønne færdigheder samt fremtidsorienterede undervisningsplaner, som i højere grad opfylder den enkeltes behov. Programmet støtter også test af innovative praksisser, der kan gøre lærende, personale og ungdomsarbejdere til ægte forandringsfaktorer (f.eks. spare ressourcer, reducere energiforbruget og -spild, kompensere for CO2-fodaftrykket, vælge bæredygtige fødevarer og bæredygtig mobilitet osv.). Prioritet gives også til projekter, der — gennem uddannelses-, ungdoms- og idrætsaktiviteter — muliggør adfærdsændringer for så vidt angår den enkeltes præferencer, forbrugsvaner og livsstil, giver undervisere og uddannelsesledere mulighed for at udvikle deres bæredygtighedskompetencer og støtter de deltagende organisationers planlagte tilgange til miljømæssig bæredygtighed.
  • Håndtering af den digitale omstilling gennem udvikling af digital parathed, modstandsdygtighed og kapacitet: Programmet vil støtte planer for digital omstilling udviklet af institutioner for grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser, videregående uddannelse og voksenuddannelse. Der vil blive givet prioritet til projekter, der har til formål at øge institutionernes kapacitet og parathed til at forvalte en effektiv overgang til digital uddannelse. Programmet vil støtte målrettet brug af digitale teknologier inden for uddannelse, undervisning, ungdom og idræt til undervisning, læring, vurdering og engagement. Dette omfatter udvikling af digital pædagogik og ekspertise i brugen af digitale værktøjer for lærere, herunder tilgængelige og kompenserende teknologier og udvikling og innovativ anvendelse af digitalt undervisningsindhold. Det omfatter også udvikling af hele befolkningens digitale færdigheder og kompetencer gennem passende programmer og initiativer. Der vil blive lagt særlig vægt på fremme af ligestilling mellem kønnene og håndtering af forskelle i forbindelse med underrepræsenterede gruppers adgang og anvendelse. Programmet vil yderligere støtte anvendelsen af de europæiske rammer for underviseres, borgeres og organisationers digitale kompetencer.
  • Fælles værdier, samfundsmæssigt engagement og deltagelse: Programmet vil støtte aktivt medborgerskab og etik i livslang læring. Det vil fremme udviklingen af sociale og interkulturelle kompetencer, kritisk tænkning og mediekendskab. Der gives også prioritet til projekter, der giver borgerne mulighed for at deltage i det demokratiske liv, og som støtter socialt og samfundsmæssigt engagement gennem formelle eller ikkeformelle læringsaktiviteter. Der sættes også fokus på at øge bevidstheden om og forståelsen af EU-konteksten, navnlig for så vidt angår EU's fælles værdier, principperne om enhed og mangfoldighed, og af borgernes kulturelle identitet, kulturelle bevidsthed samt sociale og historiske arv.

Ud over ovennævnte generelle prioriteter vil der blive lagt vægt på følgende specifikke prioriteter inden for de forskellige områder.

Områdespecifikke prioriteter

På området for videregående uddannelse:

Der vil blive givet prioritet til aktioner, der er afgørende for at nå målene for det europæiske uddannelsesområde. Målet er at hjælpe sektoren for videregående uddannelse med at blive endnu mere forbundet, innovativ, inklusiv og digital. Til dette formål vil programmet tilskynde til meget dybere og mere tværfagligt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og med deres omgivende innovationsøkosystemer og til styrkelse af forbindelserne mellem uddannelse, forskning og innovation. Fokus vil især blive rettet mod styrkelse af inklusion, mobilitet, digitalisering, livslang læring, kvalitetssikring og automatisk anerkendelse. Det underliggende mål er at fremskynde omstilling af de videregående uddannelser i hele Europa for at uddanne de kommende generationer i samskabelse af viden for et modstandsdygtigt, inklusivt og bæredygtigt samfund.

  • Fremme af indbyrdes forbundne videregående uddannelsessystemer: Programmet vil sigte mod at styrke det strategiske og strukturerede samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner gennem: a) støtte til udvikling og test af forskellige typer samarbejdsmodeller, herunder virtuelt og blandet samarbejde, og anvendelse af forskellige digitale værktøjer og onlineplatforme b) forbedring af mobiliteten ved at gennemføre automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og læringsresultater og ved at integrere mobilitet i læseplanerne c) støtte til videregående uddannelsesinstitutioner, der arbejder for at implementere Bolognaprincipperne og -værktøjerne med henblik på at forbedre mobiliteten for alle.
  • Stimulering af innovativ lærings- og undervisningspraksis: Imødegåelse af samfundsmæssige udfordringer gennem støtte til: a) udvikling af læringsresultater og læseplaner centreret omkring de studerende, som i højere grad opfylder de studerendes læringsbehovs og mindsker kvalifikationsmismatch, men som samtidig er relevante for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed b) udvikling, test og implementering af fleksible læringsforløb og modulopbygget kursusdesign (deltid, online eller blandet) og passende former for vurdering, herunder udvikling af onlinevurdering c) fremme af livslang læring i forbindelse med videregående uddannelse, herunder ved at lette anvendelsen, valideringen og anerkendelsen af kortvarige kurser, der fører til mikroeksamensbeviser d) implementering af tværfaglige tilgange og innovativ pædagogik, f.eks. inverteret læring, samarbejdsbaseret international onlinelæring og forskningsbaseret læring e) mainstreaming af bæredygtig udvikling i alle læseplaner til studerende inden for alle fag og på alle niveauer.
  • Udvikling af STEM/STEAM inden for videregående uddannelser, navnlig kvinders deltagelse i STEM-fagene:  Denne prioritet støtter udviklingen og gennemførelsen af målrettede læseplaner for de videregående uddannelser inden for STEM-fagene efter STEAM-modellen, fremme af kvinders deltagelse i STEM-områderne og navnlig i ingeniørvirksomhed, IKT og avancerede digitale færdigheder, udvikling af vejlednings- og mentorprogrammer for studerende, navnlig piger og kvinder, for at øge kendskabet til STEM- og IKT-fagene og -beskæftigelsesmulighederne, fremme af kønssensitiv uddannelses- og erhvervsuddannelsespraksis inden for STEM-fagene og bekæmpelse af kønsstereotyper i STEM-fagene.
  • Belønning af ekspertise inden for læring, undervisning og udvikling af færdigheder: gennem a) udvikling og implementering af strategier og kvalitetskultur med henblik på at belønne og tilskynde til topkvalitet inden for undervisning, herunder onlineundervisning, og undervisning af lærende med færre muligheder b) undervisning af akademikere i innovativ pædagogik og/eller onlinepædagogik, herunder tværfaglige metoder, ny udformning af læseplaner og nye vurderingsmetoder, der kæder uddannelse sammen med forskning og innovation, hvor det er relevant, c) fremme af en iværksætterorienteret, åben og innovativ sektor for videregående uddannelse, hvor lærings- og undervisningspartnerskaber med kommercielle og ikkekommercielle organisationer i den private sektor styrkes d) udvikling af ny praksis inden for undervisningsdesign baseret på uddannelsesmæssig forskning og kreativitet.
  • Opbygning af inklusive videregående uddannelsessystemer: Programmet vil fremme inkluderende tilgange til mobilitets- og samarbejdsaktiviteter som f.eks. a) øget adgang, deltagelse og fuldførelse for målgrupper med færre muligheder b) aktiv støtte til indrejsende mobile deltagere gennem hele processen med at finde indkvartering, herunder i samarbejde med de relevante interessenter, som kan hjælpe med at tilbyde passende og økonomisk overkommeligt logi c) støtte til udviklingen af fleksible karriereforløb gennem uddannelse og forskning d) forbedring af kønsbalancen på videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af studieområder og lederstillinger e) støtte til aktivt medborgerskab gennem fremme af uformel læring og andre aktiviteter samt anerkendelse af frivilligt arbejde og samfundsarbejde i de studerendes akademiske resultater.
  • Støtte til digital kapacitet på videregående uddannelsesinstitutioner: gennem a) aktioner, der gør det muligt at gennemføre initiativet med det europæiske studiekort gennem sikker elektronisk overførsel af oplysninger om studerende mellem videregående uddannelsesinstitutioner med fuld overholdelse af kravene med hensyn til databeskyttelse så vidt muligt sammenkoblet med det nye Europass b) udvikling af digitale færdigheder og kompetencer hos studerende og personale.

På området for skoleuddannelse prioriteres følgende:

  • Tackling af læringsmæssigt efterslæb, skolefrafald og ringe færdigheder i grundfagene: Denne prioritet skal medvirke til at give alle elever mulighed for at opnå succes, navnlig lærende med færre muligheder. Prioriteten omfatter overvågning, tidlig identifikation af udsatte elever, forebyggende tilgange og tidlig indsats over for vanskeligt stillede elever, fremme af mere elevcentrerede tilgange, fremme af trivsel og mental sundhed for elever og lærere og beskyttelse mod mobning i skolen. På skoleniveau støtter denne prioritet holistiske tilgange til undervisning og læring og samarbejde mellem alle aktører inden for skolerne samt med familien og andre eksterne interessenter. Endelig fokuseres der på strategisk plan på at forbedre overgangen mellem de forskellige uddannelsesfaser, forbedre evalueringen og udvikle stærke kvalitetssikringssystemer.
  • Støtte til lærere, skoleledere og andre undervisere: Denne prioritet støtter fagfolk inden for undervisning (herunder undervisere på læreruddannelser) i alle faser af deres karriere. Projekterne under denne prioritet kan fokusere på forbedring af lærernes grunduddannelse og deres løbende faglige udvikling, navnlig ved at forbedre den politiske ramme og de konkrete muligheder for lærermobilitet. Et andet fokusområde for prioriteten er at gøre lærererhvervene mere attraktive og forskelligartede og styrke udvælgelse, rekruttering og evaluering inden for lærerfagene. Endelig kan projekterne også direkte støtte udviklingen af stærkere skoleledelse og innovative undervisnings- og vurderingsmetoder.
  • Udvikling af nøglekompetencer: Projekterne under denne prioritet vil fokusere på at fremme tværfagligt samarbejde, bruge innovative læringsmetoder, udvikle kreativitet, hjælpe lærerne med at levere kompetencebaseret undervisning og udvikle metoder til vurdering og validering af nøglekompetencer.
  • Fremme af en samlet tilgang til sprogundervisning og -indlæring: Denne prioritet omfatter projekter med fokus på at støtte integrationen af sprogdimensionen på tværs af læseplanerne og sikre, at de lærende opnår tilstrækkelige sprogkompetenceniveauer ved afslutningen af den obligatoriske skolegang. Mainstreaming af brugen af nye teknologier til sprogindlæring er også en del af indsatsen under denne prioritet. Endelig støtter prioriteten projekter, der kan bidrage til at skabe sprogbevidste skoler, og som bygger videre på den stigende sproglige diversitet i skolerne, f.eks. ved at tilskynde til tidlig sprogindlæring og -bevidsthed og ved at udvikle tosprogede undervisningsmuligheder (især i grænseregioner og områder, hvor indbyggerne bruger mere end ét sprog).
  • Fremme af interessen for og kvaliteten af naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og STEAM-modellen: Denne prioritet støtter projekter, der fremmer STEM-tilgangen til uddannelse gennem tværfaglig undervisning i kulturelle, miljømæssige økonomiske, designmæssige og andre sammenhænge. Prioriteten omfatter udvikling og fremme af effektive og innovative pædagogiske metoder og vurderingsmetoder. Udvikling af partnerskaber mellem skoler, virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutter og samfundet som helhed er særligt værdifuld i denne sammenhæng. På strategisk plan bidrager prioriteten til at fremme udviklingen af nationale STEM-strategier.
  • Udvikling af førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet: Denne prioritet fokuserer på at fremme gennemførelsen af en EU-kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning. Dette omfatter projekter, der yder støtte til den grundlæggende og den løbende faglige udvikling blandt personale, der er involveret i tilrettelæggelse, ledelse og levering af førskoleundervisning og børnepasning. Prioriteten støtter også skabelse, test og gennemførelse af strategier og praksis for at fremme alle børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning, herunder børn med færre muligheder.
  • Anerkendelse af læringsudbytte for deltagere i grænseoverskridende læringsmobilitet: Denne prioritet har til formål at bidrage til gennemførelsen af Rådets henstilling om automatisk gensidig anerkendelse. Den støtter integration af grænseoverskridende klasseudvekslinger i skoleprogrammer, opbygning af skolernes kapacitet til at tilrettelægge læringsophold i udlandet for deres elever og etablering af langsigtede partnerskaber mellem skoler i forskellige lande. På strategisk plan sigter denne prioritet mod større inddragelse af skolemyndigheder på alle niveauer i indsatsen for at sikre anerkendelse, og den støtter udvikling og deling af værktøjer og praksis for forberedelse, overvågning og anerkendelse af ophold i udlandet.

På området for grundlæggende erhvervsuddannelse og efteruddannelse prioriteres følgende:

  • Tilpasning af erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedets behov: Dette omfatter støtte til udvikling af erhvervsuddannelsesprogrammer med en afbalanceret blanding af erhvervsmæssige færdigheder og arbejdsbaserede læringsmuligheder, som er tilpasses alle økonomiske cyklusser, nye job og arbejdsmetoder og nøglekompetencer samt nøglekompetencer. Denne prioritet fremmer også udviklingen af undervisningsplaner, programtilbud og kvalifikationer inden for erhvervsuddannelse, som ajourføres regelmæssigt på grundlag af viden om færdigheder. Projekterne vil hjælpe erhvervsuddannelsesudbyderne med at tilpasse deres uddannelsestilbud til de stadig ændrede kvalifikationsbehov, den grønne og digitale omstilling og de økonomiske cyklusser.
  • Mere fleksible muligheder på området for erhvervsuddannelse: Denne prioritet støtter initiativer, der udvikler fleksible og elevcentrerede erhvervsuddannelsesprogrammer, og som bidrager til at lukke eksisterende huller i adgangen til uddannelse for voksne i den erhvervsaktive alder, så de kan opnå en vellykket overgang til arbejdsmarkedet. Projekterne under denne prioritet bidrager også til udviklingen af videreuddannelsesprogrammer på erhvervsuddannelsesområdet, som er tilpasset arbejdsmarkedet, og programmer, der fremmer overførsel, anerkendelse og akkumulering af læringsresultater, som fører til nationale kvalifikationer.
  • Bidrag til innovation inden for erhvervsuddannelse: Denne prioritet støtter projekter, hvis hovedformål er grundlæggende at ændre den måde, hvorpå erhvervsuddannelserne gennemføres, så de bliver mere relevante for økonomiens og samfundets nuværende og fremtidige behov. Disse ændringer kan være organisatoriske (planlægning, finansiering, forvaltning af menneskelige ressourcer, overvågning og kommunikation). De kan også omhandle undervisnings- og læringsprocesser gennem udvikling og gennemførelse af nye og mere relevante undervisnings- og læringstilgange. Disse ændringer kan vedrøre erhvervsuddannelsesudbydernes økosystem og den måde, hvorpå de samarbejder med partnere, f.eks. gennem teknologiformidling og anvendt forskning, lobbyvirksomhed, netværkssamarbejde og internationaliseringsaktiviteter. De kan også fokusere på udvikling og levering af erhvervsuddannelsesprodukter og -tjenester (f.eks. udvikling af færdigheder, anvendt forskning og konsulentbistand) til eksterne aktører såsom studerende, virksomheder og regeringer.
  • Forøgelse af erhvervsuddannelsers tiltrækningskraft: Der vil blive givet prioritet til projekter, der bidrager til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive på forskellige niveauer. Det kan f.eks. være projekter, hvor der arbejdes hen imod større gennemtrængelighed mellem forskellige uddannelsesniveauer, der fremmer åbne og deltagelsesbaserede læringsmiljøer, støtter erhvervsuddannelsesunderviseres faglige udvikling eller letter anerkendelsen af læringsresultater og anvendelsen af Europass og andre digitale tjenester. Denne prioritet støtter også projekter, hvor der udvikler langsigtede partnerskaber med henblik på at etablere eller styrke internationale, nationale, regionale og sektorspecifikke fagkonkurrencer. Virkningen af disse aktiviteter kan optimeres ved at arbejde tæt sammen med virksomheder, erhvervsuddannelsesudbydere, handelskamre og andre relevante interessenter i projektcyklussens forskellige faser.
  • Forbedret kvalitetssikring af erhvervsuddannelser: Denne prioritet fokuserer på måling og forbedring af erhvervsuddannelsernes kvalitet ved at udvikle nationale kvalitetssikringssystemer for både grundlæggende erhvervsuddannelse og efteruddannelse inden for alle læringsmiljøer og i alle læringsformater, der leveres af både offentlige og private udbydere. Dette omfatter bl.a. etablering og afprøvning af ordninger for sporing af færdiguddannede i overensstemmelse med Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede og Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed[1] samt undersøgelse af europæiske kerneprofiler inden for erhvervsrettet uddannelse og mikroeksamensbeviser.
  • Udvikling og gennemførelse af internationaliseringsstrategier for erhvervsuddannelsesudbydere: Denne prioritet har til formål at indføre støttemekanismer og kontraktlige rammer for at fremme mobilitet for personale og studerende på erhvervsuddannelser af høj kvalitet. Særligt vigtige aspekter omfatter automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og læringsresultater samt udvikling af støttetjenester for studerende med henblik på mobilitet for lærende. Sådanne tjenester kan omfatte orientering, motivering, forberedelse og fremme af den sociale integration af lærende på erhvervsuddannelser i værtslandet samt styrkelse af deres interkulturelle bevidsthed og aktive medborgerskab.

På området for voksenuddannelse prioriteres følgende:

  • Forbedring af udbuddet af læringsmuligheder af høj kvalitet for voksne: Under denne prioritet ydes der støtte til etablering og udvikling af fleksible læringstilbud, som er tilpasset voksnes læringsbehov, f.eks. ved at udvikle digitale og blandede læringsmuligheder. Der gives også prioritet til projekter vedrørende validering af færdigheder, der er erhvervet gennem uformel og ikkeformel læring.
  • Etablering af opkvalificeringsforløb og forøgelse af tilgængeligheden af og deltagelsen i voksenuddannelse: Denne prioritet har til formål at fremme nye voksenuddannelsesmuligheder, særligt for voksne med et lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer. De nye opkvalificeringsforløb bør sætte voksne lærende i stand til at forbedre deres nøglekompetencer og gøre fremskridt hen imod højere kvalifikationer. Supplerende aktiviteter under denne prioritet omfatter udvikling af vejledning som en tjeneste for at sikre, at voksne har adgang til relevant læring hele livet, forbedring af identifikation og screening af færdigheder, udformning af skræddersyede læringstilbud og udvikling af effektive strategier for opsøgende arbejde, vejledning og motivation.
  • Forbedring af kompetencerne hos undervisere og andet personale inden for voksenuddannelse: Der gives især prioritet til projekter, der udvikler personalets kompetencer, så der opnås generelle forbedringer i udbuddet, målretningen og effektiviteten af voksenuddannelserne. Dette omfatter vurdering af voksne lærendes aktuelle viden og færdigheder, bedre og mere innovative undervisningsmetoder samt styrkelse af den støtterolle, som voksenuddannelsespersonalet skal udfylde for at motivere, vejlede og rådgive lærende i udfordrende læringssituationer.
  • Forbedring af kvalitetssikringen inden for voksenuddannelse: Denne prioritet støtter udviklingen af bedre kvalitetssikringsmekanismer med fokus på politikker for og udbud af voksenuddannelse. Dette omfatter bl.a. udvikling og overførsel af overvågningsmetoder, der kan bruges til at måle effektiviteten af voksenundervisningen og spore de voksne lærendes fremskridt.
  • Udvikling af fremadrettede læringscentre: Denne prioritet har til formål at støtte lokale læringsmiljøer, fremme social inklusion, aktivt medborgerskab og demokrati og at tiltrække og tilbyde alle i samfundet livslang brede læringsmuligheder, også ved at udnytte digitale teknologier. Projekterne kan f.eks. tilskynde lokale læringscentre, biblioteker, civilsamfundet og det bredere samfund (NGO'er, lokale myndigheder, sundhedsinstitutioner, kulturelle institutioner osv.) til at samarbejde med henblik på at motivere og forberede voksne i alle aldre til at tilegne sig de livsfærdigheder og nøglekompetencer, der er nødvendige for at være modstandsdygtige og fleksible i en tid med forandring og usikkerhed.
  • Fremme af Erasmus+ blandt alle borgere og generationer: Der gives prioritet til projekter, der skaber og fremmer uddannelsesmuligheder og udveksling af erfaringer for ældre med henblik på at opbygge og styrke den europæiske identitet.

På ungdomsområdet:

Aktioner, der bidrager til de centrale områder af EU-strategien for unge 2019-2027, vil blive prioriteret: engagere, forbinde og styrke de unge. Der vil især lagt vægt på at styrke det tværsektorielle samarbejde, som gør det muligt at skabe øget synergi på tværs af forskellige indsatsområder, som er vigtige for unge, på at fremme unges deltagelse i forskellige dimensioner og formater og på at støtte aktivt medborgerskab blandt unge, specifikt unge i risiko for social eksklusion. De specifikke prioriteter på ungdomsområdet omfatter:

  • Fremme af aktivt medborgerskab, unges sans for initiativ og iværksætterkultur blandt unge, herunder socialt iværksætteri: Denne prioritet har til formål at fremme aktivt medborgerskab blandt unge, navnlig gennem frivilligt arbejde og solidaritetsaktiviteter, og derved styrke de unges sans for initiativ, især på det sociale område, og støtte deres fællesskab. Projekterne under denne prioritet kan også fremme iværksætteri, kreativ læring og socialt iværksætteri blandt unge. Tværkulturel dialog, viden og anerkendelse af mangfoldighed og fremme af tolerance er afgørende for denne prioritet.
  • Forbedring af kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde: Denne prioritet har til formål at fremme anerkendelse og validering af ungdomsarbejde og uformel og ikkeformel læring på alle niveauer og støtte kvalitetsudvikling og innovation inden for ungdomsarbejde. Dette omfatter kapacitetsopbygning af ungdomsarbejdere i deres online- og offlinepraksis samt støtte til udviklingen og delingen af metoder til at nå ud til marginaliserede unge, forebygge racisme og intolerance blandt unge samt de risici, muligheder og konsekvenser, der er forbundet med digitalisering.
  • Styrkelse af unges beskæftigelsesegnethed: Denne prioritet har til formål at styrke unges nøglekompetencer og grundlæggende færdigheder. Ungdomssektoren spiller en vigtig rolle med hensyn til at lette unges overgang fra ungdommen til voksenlivet, herunder ved at støtte deres integration på arbejdsmarkedet. Aktiviteter, der fokuserer på fremme af integrationen og beskæftigelsesegnetheden af unge med begrænsede muligheder (herunder unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse) med særligt fokus på unge, der risikerer at blive marginaliserede, og unge med migrantbaggrund, er omdrejningspunktet for denne prioritet.
  • Styrkelse af sammenhængen mellem politik, forskning og praksis: Denne prioritet vedrører behovet for stærkere sammenhæng mellem politik, forskning og praksis på ungdomsområdet for at tilvejebringe bedre dokumentation for behov og lette politikudformningen. Aktiviteter til fremme af bedre viden om unges situation og ungdomspolitikker i og uden for Europa er vigtige for denne prioritet.

På idrætsområdet:

Prioritet gives til partnerskaber, der bidrager til gennemførelsen af vigtige politikdokumenter som f.eks. EU-arbejdsplanen for sport (2021-2024) eller Rådets henstilling om sundhedsfremmende fysisk aktivitet. De specifikke prioriteter på idrætsområdet omfatter:

  • Tilskyndelse til deltagelse i idræt og fysisk aktivitet: Projekterne under denne prioritet vil primært fokusere på a) gennemførelsen af Rådets henstilling om sundhedsfremmende fysisk aktivitet, EU's retningslinjer for fysisk aktivitet og Tartu-opfordringen til en sund livsstil, b) støtte til gennemførelsen af den europæiske idrætsuge, c) fremme af idræt og fysisk aktivitet som et sundhedsfremmende instrument, d) fremme af alle aktiviteter, der tilskynder til udøvelse af sport og fysisk aktivitet, herunder traditionelle idræts- og sportsgrene og sport på tværs af generationerne.
  • Fremme af integritet og værdier inden for sport: Projekterne under denne prioritet vil primært fokusere på a) bekæmpelse af brugen af doping, b) bekæmpelse af match fixing og korruption inden for sport, c) udbredelse af god forvaltningspraksis inden for sport og d) fremme af sportens positive værdier.
  • Fremme af uddannelse i og gennem idræt: Projekterne under denne prioritet vil primært fokusere på a) støtte til kompetenceudvikling inden for idræt, b) tilskyndelse til dobbelte karrierer for idrætsudøvere, c) fremme af kvaliteten af træning og personale, d) brug af mobilitet som et redskab til at forbedre kvalifikationer og e) fremme af beskæftigelsesegnethed gennem idræt.
  • Bekæmpelse af vold samt racisme, forskelsbehandling og intolerance inden for idræt og håndtering af voldelig radikalisering: Projekterne under denne prioritet vil primært fokusere på at bekæmpe de adfærdsmønstre, der kan have en negativ indflydelse på udøvelsen af idræt og samfundet mere generelt. Projekterne vil bidrage til at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling og fremme ligestilling inden for idræt, herunder ligestilling mellem kønnene.
  1. EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1.

.foot {font-size: 0.8em; margin-left: 2.5em; border-top: 1px solid black;} table, td, tr{border: 1px solid black; cellpadding="1"; cellspacing="1";}