Skip to main content
Erasmus+ home page Erasmus+ home page

Erasmus+

EU programme for education, training, youth and sport
Search the guide

Prioriteterne i Erasmus+-Programmet

Inklusion og Mangfoldighed

Programmet har til formål at fremme lige muligheder og adgang, inklusion, mangfoldighed og retfærdighed i alle dets tiltag. Organisationer og deltagere, som selv har færre muligheder, er omdrejningspunktet for disse målsætninger, og med dette for øje giver programmet dem adgang til mekanismer og ressourcer. Når organisationerne udformer deres projekter og aktiviteter, bør de have en inkluderende tilgang, som gør dem tilgængelige for en række forskellige deltagere.

De nationale agenturer er også afgørende, når det drejer sig om at støtte projekter, så de bliver så inkluderende og mangfoldige som muligt. På grundlag af de overordnede principper og mekanismer på europæisk plan vil de nationale agenturer udarbejde planer for inklusion og mangfoldighed med henblik på at imødekomme behovene hos deltagere med færre muligheder og støtte de organisationer, der arbejder med disse målgrupper, i deres nationale kontekst. Samtidig er SALTO-ressourcecentrene, som støtter gennemførelsen af programmet, også centrale aktører i indsatsen for at fremme og udbrede inklusions- og mangfoldighedsforanstaltninger, navnlig med hensyn til indsamling af viden og udvikling og gennemførelse af kapacitetsopbygningsaktiviteter for de nationale agenturers personale og programmernes tilskudsmodtagere. Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA) spiller ligeledes en vigtig rolle for de programområder, der forvaltes under direkte forvaltning. I tredjelande, der ikke er associeret med programmet, medvirker EU's delegationer og — når de findes — de nationale Erasmus+-kontorer og Erasmus+-kontaktpunkter til at bringe programmet tættere på de relevante målgrupper.

For at gennemføre disse principper har Kommissionen udviklet rammen for inklusionsforanstaltninger1 og strategien for inklusion og mangfoldighed2 , som dækker alle programområder, med henblik på at støtte nemmere adgang til finansiering for en bredere vifte af organisationer og for bedre at nå ud til flere deltagere med færre muligheder. Der er også oprettet rum og mekanismer til projekter, der omhandler inklusions- og mangfoldighedsrelaterede spørgsmål. Denne strategi har til formål at hjælpe med at tackle de barrierer, som forskellige målgrupper kan stå over for med hensyn til adgang til sådanne muligheder i og uden for Europa.

Listen over sådanne barrierer, som er anført nedenfor, er ikke udtømmende og er tænkt som et referencepunkt for indsatsen for at øge tilgængeligheden for og nå ud til personer med færre muligheder. Disse barrierer kan hæmme deres deltagelse både alene og i kombination:

  • Handicap: Dette omfatter fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske handicap, som i kombination med forskellige barrierer kan hæmme en persons fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre3
  • Helbredsproblemer: Hindringer kan skyldes helbredsproblemer, herunder alvorlige sygdomme, kroniske sygdomme eller enhver anden fysisk eller psykisk sundhedsrelateret situation, der hindrer en person i at deltage i programmet.
  • Barrierer i forbindelse med uddannelsessystemer: Personer, der af forskellige årsager har problemer med at klare sig i uddannelsessystemerne, unge, der forlader skolen, NEET'er (personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse) og lavt uddannede voksne kan opleve barrierer. Selv om andre faktorer kan spille en rolle, er disse uddannelsesmæssige vanskeligheder oftest resultatet af uddannelsessystemer, der skaber strukturelle begrænsninger og/eller ikke fuldt ud tager hensyn til den enkeltes særlige behov, selv om de eventuelt skyldes personlige forhold. Personer kan også opleve barrierer for deltagelse, hvis undervisningsplanernes struktur vanskeliggør lærings- eller uddannelsesmobilitet i udlandet i forbindelse med deres studier.
  • Kulturelle forskelle: Kulturelle forskelle kan opleves som hindringer af personer fra enhver baggrund, men de kan især påvirke personer med færre muligheder. Sådanne forskelle kan udgøre betydelige hindringer for læring generelt, så meget desto mere for personer med migrant- eller flygtningebaggrund — herunder, men ikke begrænset til, nyankomne migranter, personer, der tilhører et nationalt eller etnisk mindretal, brugere af tegnsprog eller personer med problemer med sproglig tilpasning og kulturel inklusion. At blive udsat for fremmedsprog og kulturelle forskelle i forbindelse med deltagelse i en hvilken som helst form for programaktiviteter kan afskrække nogle personer og på en måde begrænse fordelene ved deres deltagelse. Sådanne kulturelle forskelle kan endda forhindre potentielle deltagere i at ansøge om støtte gennem programmet, så de faktisk udgør en adgangsbarriere.
  • Sociale barrierer: Sociale tilpasningsproblemer, f.eks. begrænsede sociale kompetencer, asocial adfærd eller højrisikoadfærd, (tidligere) kriminelle og (tidligere) stof- eller alkoholmisbrugere, eller social marginalisering kan udgøre en barriere. Andre sociale hindringer kan udspringe af familiemæssige forhold. Det kan f.eks. være en hindring, hvis man er den første i familien, der får en videregående uddannelse, man er forælder (navnlig enlig forælder), omsorgsperson, forsørger eller forældreløs, eller man har boet eller bor på en institution.
  • Økonomiske barrierer: Økonomiske problemer som f.eks. lav levestandard, lav indkomst, studerende, der skal arbejde for at forsørge sig selv, afhængighed af det sociale velfærdssystem, langtidsledighed, usikre situationer eller fattigdom, hjemløshed, gældsætning eller økonomiske problemer kan være en hindring. Andre vanskeligheder kan opstå som følge af den begrænsede mulighed for at overføre tjenester (navnlig støtte til personer med færre muligheder), som skal være "mobile" sammen med deltageren, når vedkommende skal deltage i aktiviteter et andet sted eller endda i udlandet.
  • Barrierer som følge af forskelsbehandling: Barrierer kan opstå som følge af forskelsbehandling på grund af køn, alder, etnicitet, religion, tro, seksuel orientering, handicap eller tværsektorielle faktorer (en kombination af en eller flere af de nævnte former for forskelsbehandling).
  • Geografiske barrierer: Det kan f.eks. opleves som en barriere at bo i fjerntliggende områder eller landdistrikter, på små øer eller i perifere/fjerntliggende regioner4  , i forstæder, i områder med begrænsede tjenester (begrænset offentlig transport, dårlige faciliteter) eller i mindre udviklede områder i tredjelande.

Digital Omstilling

For at støtte den digitale omstilling på en måde, som sætter mennesket i centrum, og for at tackle samfundsmæssige udfordringer såsom kunstig intelligens eller desinformation mere effektivt har Europa brug for uddannelsessystemer, der er tilpasset til den digitale tidsalder.  I overensstemmelse med de strategiske prioriteter i handlingsplanen for digital uddannelse for 2021-20275  og med Rådets to henstillinger6 , som blev vedtaget i november 2023, vedrørende a) de vigtigste faktorer til støtte for vellykket digital uddannelse og b) forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse, kan Erasmus+-programmet spille en nøglerolle med hensyn til at støtte borgere i alle aldre i at tilegne sig de digitale færdigheder og kompetencer, de har brug for til at leve, lære, arbejde, udøve deres rettigheder, skaffe information, få adgang til onlinetjenester, kommunikere, være kritiske forbrugere samt skabe og udbrede digitalt uddannelsesindhold.

Programmet vil støtte handlingsplanens første prioritet, udvikling af et velfungerende økosystem for digital uddannelse, ved at opbygge kapacitet og kritisk forståelse for, hvordan man udnytter de muligheder, som de digitale teknologier giver, for undervisning og læring inden for alle typer uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og inden for alle områder, og hvordan man udvikler og gennemfører planer for digital omstilling for uddannelsesinstitutioner.

Programmet vil også støtte handlingsplanens anden strategiske prioritet ved at støtte tiltag, der har til formål at forbedre borgernes digitale færdigheder som led i den digitale omstilling på alle niveauer i samfundet og for alle (herunder unge med færre muligheder, studerende, jobsøgende og arbejdstagere). Der vil blive sat fokus på fremme af både grundlæggende og avancerede digitale færdigheder samt digital kunnen, som er blevet en nødvendighed i dagligdagen og for at sætte borgerne i stand til at navigere i en verden fyldt med algoritmer og deltage fuldt ud i civilsamfundet og demokratiet.

I overensstemmelse med disse to strategiske prioriteter i handlingsplanen blev europæiske digitale uddannelsescentrum7 oprettet. Det skal styrke samarbejdet om digital uddannelse på EU-plan og bidrage til udveksling af god praksis, fælles udvikling og forsøg. Det europæiske uddannelsescentrum skal støtte medlemsstaterne gennem et tættere tværsektorielt samarbejde, hvor digital uddannelse ses i et livslangt læringsperspektiv. Centret forbinder nationale myndigheder, den private sektor, eksperter, forskere, uddannelsesudbydere og civilsamfundet gennem en mere fleksibel udvikling af politikker og praksis inden for digital uddannelse.

Programmet bør række ud til en større målgruppe både i og uden for Unionen gennem øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologiske redskaber kombineret med fysisk mobilitet, virtuel læring og virtuelt samarbejde.

Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer

Miljø- og klimaindsatsen er centrale prioriteter for EU — både nu og i fremtiden. Meddelelsen om den europæiske grønne pagt8
indeholder Europas nye vækststrategi og anerkender den centrale rolle, som skoler, uddannelsesinstitutioner og universiteter spiller for at engagere elever, forældre og samfundet som helhed i indsatsen for at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for en vellykket overgang til klimaneutralitet inden 2050. I Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling9
understreges behovet for at give lærende i alle aldre mulighed for at lære om klimakrisen og bæredygtighed gennem både formel og ikkeformel uddannelse og for at indføre læring med henblik på den grønne omstilling som et prioriteret områder i uddannelsespolitikkerne og -programmerne. Bæredygtighed bør være en del af hele spektret af uddannelse, herunder læseplaner og faglig udvikling for undervisere samt bygninger, infrastruktur og operationer. Erasmus+-programmet er et centralt instrument til at opbygge viden, færdigheder og holdninger på området for klimaforandringer og til at støtte bæredygtig udvikling både i og uden for EU. Programmet vil øge antallet af mobilitetsmuligheder inden for grønne fremadskuende områder, som fremmer udviklingen af kompetencer, forbedrer karrieremulighederne og inddrager deltagerne i områder, der er af strategisk betydning for den bæredygtige vækst, med særlig vægt på udvikling af landdistrikterne (bæredygtigt landbrug, forvaltning af naturressourcer, jordbundsbeskyttelse og økologisk landbrug). Desuden bør Erasmus+, der er opbygget omkring mobilitet, stræbe efter kulstofneutralitet ved at fremme bæredygtige transportformer og mere miljøansvarlig adfærd.

Miljø og bekæmpelse af global opvarmning er en horisontal prioritet ved udvælgelsen af projekter.  Projekter, der har til formål at udvikle kompetencer inden for forskellige grønne sektorer, herunder projekter inden for rammerne af bidraget fra uddannelse og kultur til målene for bæredygtig udvikling, udvikling af strategier og metoder for grønne sektorspecifikke færdigheder, fremtidsorienterede læseplaner samt initiativer, der støtter de deltagende organisationers planlagte tilgange med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.

Programmet støtter brugen af innovative praksisser, der kan gøre lærende, personale og unge arbejdstagere til ægte forandringsaktører (f.eks. spare ressourcer, reducere energiforbruget, affaldsmængden og CO2-fodaftrykket og vælge bæredygtige fødevarer og bæredygtig mobilitet). Prioritet gives også til projekter, der — gennem uddannelses-, ungdoms- og idrætsaktiviteter — muliggør adfærdsændringer for så vidt angår den enkeltes præferencer, kulturelle værdier og kendskab, og som mere generelt støtter aktivt engagement i bæredygtig udvikling.

De involverede organisationer og deltagere bør tilstræbe at indarbejde grøn praksis i alle projekter, når de planlægger aktiviteterne, hvilket vil tilskynde dem til at drøfte og lære om miljøspørgsmål, overveje lokale foranstaltninger og finde mere miljøvenlige metoder til at gennemføre deres aktiviteter.

Platforme, f.eks. European School Education Platform (herunder eTwinning) og EPALE, vil fortsat udarbejde støttemateriale og lette udvekslingen af effektiv uddannelsespraksis og -politikker for miljømæssig bæredygtighed. Erasmus+ er også et effektivt instrument til at nå ud til og engagere en bred vifte af aktører i samfundet (skoler, universiteter, udbydere af erhvervsuddannelse, ungdoms- og idrætsorganisationer, NGO'er, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer osv.), som aktivt kan medvirke til omstillingen til klimaneutralitet senest i 2050.

Deltagelse i det demokratiske liv, fælles værdier og aktivt medborgerskab

Erasmus+-programmet tager fat om borgernes begrænsede deltagelse i demokratiske processer og deres mangel på viden om Den Europæiske Union, og det forsøger at hjælpe dem med at overvinde vanskelighederne med aktivt at engagere sig og deltage i deres lokalsamfund og i EU's politiske og sociale liv. Styrkelse af borgernes forståelse af Den Europæiske fra en tidlig alder er afgørende for Unionens fremtid. Ud over formel uddannelse kan ikkeformel læring forbedre borgernes forståelse af Den Europæiske Union og fremme et tilhørsforhold.

Programmet støtter aktivt medborgerskab og etik inden for livslang læring, og det fremmer udviklingen af sociale og interkulturelle kompetencer, kritisk tænkning og mediekendskab. Der gives prioritet til projekter, der giver borgerne mulighed for at deltage i det demokratiske liv, og som støtter socialt engagement og aktivt medborgerskab gennem formelle eller ikkeformelle læringsaktiviteter. Der sættes fokus på at udbrede kendskabet til og forståelsen af EU-konteksten, navnlig for så vidt angår EU's fælles værdier og principperne om enhed og mangfoldighed, samt deres sociale, kulturelle og historiske arv.

På ungdomsområdet er strategien for unges deltagelse10   blevet udarbejdet. Den har til formål at opstille en fælles ramme og støtte anvendelsen af programmet for at få de unge til at deltage i det demokratiske liv. Strategien har også til formål at forbedre kvaliteten af unges deltagelse i programmet og supplerer centrale EU-dokumenter om ungdomspolitikken, f.eks. EU-strategien for unge og EU's ungdomsmål11 . EU's Youth Participation Toolkit12 ledsager strategien og har til formål i praksis at øge de unges samfundsdeltagelse i hvert af tiltagene under programmet ved at dele knowhow, anbefalinger, værktøjer og praktisk vejledning. Dette toolkit indeholder moduler med særligt fokus på, hvordan projekternes nye horisontale prioriteter håndteres.